Nauja Lynge

For mig er det vigtigt at almindelige mennesker forstår og deltager i debatten om det storpolitiske spil, der udspiller sig for øjnene af os i rigsfællesskabet.
Mød mig på slap line og uden manuskript. Jeg lægger mit fladt ned blandt publikum og fortæller min historie med min egen sårbare side som bagkant. Jeg er hverken objektiv, ukritisk eller ekspert. Men mine mange års ballast som debattør for rigsfællesskabet har udstyret mig med en sund fornuft og en drivkraft til at forstå, hvorfor det er vigtigt at danske statsborgere blander sig.
Debatten om rigsfællesskabet og det storpolitiske spil i Arktis må hverken blive et elitært projekt eller en overophedet diskussion. Det handler om at forstå fortiden og skabe præmisserne for vores fremtidige relation uden at være naiv.
Fordi forandring kommer nedefra, starter jeg med at fortælle, hvorfor jeg selv er havnet i debatten.

På trods af det aktuelle fokus på Danmarks kolonifortid og på stigmatisering af minoriteter er det stadig fulderikkerne på torvet, danskerne tænker på, når de tænker på grønlændere. Det mener forfatter Nauja Lynge, der i sit foredrag foredrag, som er baseret på romanen Opgangen, der beskriver grønlændere og færingers møde med en danskhed, der ikke kan rumme rigsfællerne.

I et højaktuelt foredrag med efterfølgende debat fortæller Nauja om, hvordan den stigende spænding mellem stormagterne i stigende grad inddrager det nordatlantiske område ikke mindst betinget af de klimamæssige forandringer. Dette påvirker Danmark og det danske rigsfælleskab i betydelig grad, ikke mindst med Grønlands centrale placering. Nauja giver sit bud på, hvordan vi med rigsfællesskabet kan medvirke til at forhindre denne udvikling og gøre rigsfælleskabet til en fredelig udviklingsforretning.

Den danske stat kom i fokus, da Trump tilbød at købe Grønland. Vi kan takke Trump for påmindelsen om vores ansvar i denne situation. Det har gjort os opmærksomme på, at en splittelse i rigsfælleskabet kan være farlig for freden i Arktis og dermed for alle på den nordlige halvkugle.

USA ser Grønland som USA's nordlige flanke og vil derfor gerne have magten til at inddrage denne store ø i sit nationale forsvar hen over hovederne på grønlænderne og resten af den danske befolkning. Samtidig ønsker de at forhindre den kinesiske indflydelse i Grønland. Forsvarets Efterretningstjeneste advarer også mod kinesiske investeringer i Grønland.

Dette foredrag tager udgangspunkt i Naujas bog af samme titel: Jeg er Nauja. En grønlandsdanskers bekendelser er grønlandsdanskeren og græsroden Nauja Lynges selvbiografiske debatbog. Ærligt og usentimentalt beretter Nauja om et spændende, men også udfordrende liv som del af det grønlandske mindretal i Danmark.

Vi hører om en munter og tryg barndom i Grønland, et svært ungdomsliv i Danmark og et voksenliv, hvor kampen for at finde sig tilrette med en dansk/grønlandsk baggrund har kostet blod, sved og tårer. Der er hug til kolonimagten Danmark, til selvfede grønlandske politikere, til den dovne danske presse og til de mennesker, der til stadighed holder fast i stereotypen om grønlænderen på bænken.

Jeg er Nauja. En grønlandsdanskers bekendelser er samtidig fortællingen om en stærk kvinde, der ikke lader sig kue af hverken fordomme, retssager eller trusler på livet, men som insisterer på retten til både at være grønlænder og dansker. Foredraget lægger op til såvel debat som refleksion.

I dette spændende og aktuelle foredrag, fortæller Nauja Lynge om, hvorfor hun ved et tilfælde blev trukket ind i debatten om rigsfællesskabet. Nauja søsatte debatten om rigsfællesskabet i 2012 under næsten umulige vilkår. Nauja stak hånden i en hvepserede og anede ikke, at hun de kommende år skulle blive ekskluderet fra det grønlandske samfund og endda modtage dødstrusler. Hendes roman “Ivalu´s Color” er skrevet med det formål at mane til besindighed i hastværket for selvstændighed. Selv om det er fiktion, indrømmer Nauja, at den indeholder selvbiografiske elementer om at blive presset til det yderste af systemet, og om hvordan det var at blive stævnet af selvstyret midt i hendes livs værste krise.
Gennem sit forfatterskab maner hun til besindighed i hastværket for selvstændighed. Der er store omkostninger både menneskeligt og økonomisk ved de potentielle kræfter, som skal finansiere løsrivelse. Romanen “Ivalu´s Color” fremstiller grønlændere, som de sande ofre ved en udvikling, som går så stærkt. Tiden er inde til, at slå koldt vand i blodet, argumenterer Nauja Lynge. Grønland vil få sin uafhængighed. Det kunne blive inden for rammerne af kongeriget. Men det må ikke ske på bekostning af landet og kulturen. Uddannelse, informationsdeling, samarbejde og tålmodighed vil guide os mod mere ligeværdighed.
Der er plads til spørgsmål og debat efterfølgende.

Nauja Lynge fortæller om sin baggrund som grønlænder i Danmark. Hun forlod Grønland som barn. Langsomt har hun vokset sig stærk nok til, at gøre krav på hendes identitet som dansk grønlænder. Gennem denne rejse hjem har Nauja set effekten af kulturelle stereotyper i snart sagt alle henseender lige fra sprog, økonomi til essensen af at være splittet mellem to verdener. Nauja fortæller om et følelsesladet opgør, om at ramme bunden og finde vejen til at bryde igennem muren af følelser og fordomme gennem fiktionen. Der er mulighed for spørgsmål og debat efterfølgende.