Ole Krohn

Ole Krohns interviews er altid skarpe og direkte, men også altid rimelige og baseret på et solidt indblik. Noget de fleste chefer fra Danmarks største virksomheder kan nikke genkendende til.
Oprindelig blev Ole Krohn uddannet som bibliotekar i 1982, en funktion han dog aldrig tiltrådte. I stedet påbegyndte han sin journalistiske karriere hos Relief. I 1987 kom Ole Krohn til Erhvervsbladet og dernæst hos Børsinformationen i 1989. Efter en kort, men frugtbar afstikker fra den journalistiske arena, hvor Ole bl.a. arbejdede som projektleder, trådte han atter ind på redaktionsgangene i 1993 hos Aktuelt.
I 1998 blev Ole Krohn ansat hos TV2's redaktion på Christiansborg. Herefter har Ole Krohn haft flere forskellige stillinger hos TV2: redaktionssekretær, finansredaktør, vært og kommentator - men alle med fokus på finans og erhverv.
Når Ole Krohn fungerer som foredragsholder eller ordstyrer / moderator, er det derfor primært med fokus på finans og erhverv – og det er altid veltilrettelagt og velfunderet.