Peter Lauritsen

Ved siden af sit arbejde med overvågning er Peter Lauritsen i de senere år blevet optaget af demokrati og politisk historie. I den forbindelse har han skrevet en bog om politikeren og grundlæggeren af Politiken, Viggo Hørup, der stod forrest i kampen for reelt demokrati i Danmark, og som samtidig var en af de bedste skribenter, Danmark nogensinde har haft. Bogen skabte en del debat og beviste dermed, at kampen om demokratiet langt fra er slut endnu. Hvis vi vil beholde demokratiet må vi passe godt på det – og det er vi desværre ikke ret gode til.
Udover sin funktion som professor (MSO) er Peter Lauritsen tilknyttet Politiken og Avisen Danmark som fast skribent. Her skriver han om bl.a. demokrati, politik, feminisme, uddannelsespolitik og håb.