Peter Øvig Knudsen

I januar 2018 blev Peter Øvig indlagt på den lukkede psykiatriske afdeling på Rigshospitalet og fik diagnosen ’svær, psykotisk depression’. Efter en serie elektrochok blev han to måneder senere udskrevet uden tegn på sindssyge. Men rejsen tilbage til hverdagen og familien blev alligevel lang.

Med udgangspunkt i sin nye bog, Jeg er hvad jeg husker, som udkommer i september 2021, fortæller Peter Øvig i dette foredrag om at bevæge sig ind i den dybe depression og om at blive underkastet en behandlingsform, elektrochok, som han frygtede mere end stort set alt andet, men som skulle vise sig mirakuløs.

Og ikke mindst beretter han om om at opdage, at han efter sygdommen faktisk var blevet en anden.

I november 2016 døde forfatteren Peter Øvigs mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om sin deprimerede mor. Også bogens titel stod lysende klar for ham: Min mor var besat.

I foredraget fortæller Peter Øvig om at vokse op som barn af en psykisk syg, ligesom han giver et billede af de mange andre traumatiske hemmeligheder bag de pæne facader i barndommens parcelhuskvarter.

Men han beretter også om, hvordan noget begyndte at gå i skred i ham selv, da han under arbejdet med bogen fik adgang til sin mors psykiatriske journaler, og han selv røg ind i en alvorlig depression – præcis som sin mor.

Da han to måneders psykiatrisk indlæggelse og syv elektrochok blev udskrevet, havde han ændret syn på sin mor.

I 1968 blev Danmark ramt af et ungdomsoprør, som kom til at forandre danskernes liv radikalt på næsten alle områder – nye kønsroller, friere sexliv, kollektive boformer, bevidsthedsudvidende stoffer, økologisk mad, østlig religiøsitet og provokerende kunst. Fra en lille avantgarde af hippier og aktivister bredte den nye livsstil sig i løbet af de kommende tiår ud over hele landet: I dag har selv den mindste flække en hashpusher og et yogahold.
Men i virkeligheden bestod ungdomsoprøret af to vidt forskellige bevægelser: Med udgangspunkt i sine tobindsværker ’Blekingegadebanden’ og ’Hippie’ fortæller forfatteren Peter Øvig Knudsen om det store kærlighedsoprør, der eksploderede med ’Summer of Love’ i 1967, og som kom til at ændre alt. Og om det mere politiske studenteroprør i 1968, der førte til 70’ernes benhårde marxisme og decideret fundamentalistiske grupper.
Undervejs vil Øvig også trække en tråd tilbage til besættelsestidens unge frihedskæmpere og frem til 80’ernes BZ’ere. Og han vil diskutere grænserne mellem terror og frihedskamp.

Peter Øvig Knudsen er klar med et helt nyt foredrag om BZ-bevægelsen. Foredraget er baseret på hans anmelderroste bog om 80’ernes vigtigste oprørsgruppe. Flere hundrede unge tilsluttede sig bevægelsen, som mange af dem betragtede som en ny familie, og i medierne blev BZ uden konkurrence den mest omtalte politiske gruppering i 80’erne. Efterhånden blev sammenstødene mellem BZ og politi mere voldelige, og brosten blev suppleret med brandbomber og slangebøsser med stålkugler. Hele Danmark holdt vejret, da BZ’erne i efteråret 1986 belejrede et helt boligkvarter omkring Ryesgade på Østerbro, og de følgende år opgav politiet til sidst helt at komme i nærheden af de besatte huse.

Hvis det ønskes, kan en tidligere BZ’er også deltage som gæst under foredraget. Peter Øvig forklarer:
“I princippet kan jeg invitere enhver af de BZ’ere, som medvirker i bogen, til en gæsteoptræden ved mine foredrag efter nærmere aftale. Jeg har allerede en fast aftale med en af hovedpersonerne i bogen, Henrik Tud, om at han gerne deltager, ligesom jeg før har optrådt sammen med bl.a. Jannik Lindquist, Eva Lykke, Claus Hansen, Janne Høyrup, Maria ‘Miram’ Exner, Mariella Harpelunde og Lars Grarup.”

Varighed: op til 2 timer inkl. pause og spørgsmål fra deltagerne.

Peter Øvig Knudsens nyeste bøger: "Hippie 1 - Tre år og 74 dage der forandrede Danmark" og "Hippie 2 - den sidste sommer" følger dag for dag det store eksperiment med at skabe et nyt samfund på en mark ved landsbyen Frøstrup i Thy i sommeren 1970. Peter Øvig Knudsen beretter i dette foredrag om eksperimentet, der varede i 74 dage og havde rod i hippie-bevægelsen, som eksploderede over hele den vestlige verden med Summer of Love i 1967, og som de følgende tre år satte spørgsmålstegn ved alle normer og regler, ja, alt velkendt i det danske samfund.

Allerede under arbejdet med det første bind af Hippie-bøgerne besluttede Peter Øvig at indspille en lydbogsudgave i samarbejde med Tømrer-Claus, der ud over at være en af hovedpersonerne i bøgerne også er en central figur i det danske musikmiljø siden tresserne. Resultatet blev to lydbøger, hvor Peter Øvig læser op, og Tømrer-Claus har komponeret og indspillet musikken specielt til teksten.

Sammen med klaviaturspilleren Marianne Sonntag opfører Peter Øvig og Tømrer-Claus gode historier fra lydbogen live, og ind i mellem fortæller de begge om hippietiden set med to generationers øjne.

Forfatteren Peter Øvig Knudsen trækker en rød tråd gennem sine dokumentariske bøger om de store dramaer i nyere Danmarkshistorie – fra besættelsestidens frihedskamp, som også var et ungdomsoprør, til hippiebevægelsen og Blekingegadebanden. Oprørerne begynder som idealister, men når de overskrider grænsen til vold og kriminalitet, kan begivenhederne risikere at komme ud af kontrol. Og idealisterne bliver i værste fald kynikere eller fundamentalister.

Med historier fra sine bøger diskuterer Peter Øvig i foredraget, hvad forskellen er på frihedskæmpere og terrorister. Og hvornår vi selv bruger ’det gode formål’ til at retfærdiggøre uetiske handlinger. Foredraget kan også holdes i en særlig udgave for gymnasier og højskoler med vægt på, at oprørerne altid har været ganske unge mennesker.

Peter Øvig Knudsen giver i dette foredrag et indblik i tilblivelsen og historien om "Blekingegadebanden". Bøgerne følger bandemedlemmernes historie gennem mere end tyve år - fra gruppen vokser ud af ungdomsoprøret og Vietnam-bevægelsen sidst i tresserne og gennem næsten tyve års kriminalitet, kulminerende med kuppet mod postkontoret i Købmagergade i København i november 1988.
Siden udgivelsen har bøgerne vakt voldsom debat, og efter krav fra et flertal af de politiske partier har regeringen indvilget i at nedsætte en særlig Blekingegade-undersøgelseskommission, hvis ikke PET-kommissionen trænger til bunds i sagen.

At skrive om virkeligheden er langtfra uproblematisk. Under arbejdet med sine bøger om besættelsestiden, Blekingegadebanden og Hippie-oprøret er Peter Øvig Knudsen igen og igen stødt på vidt forskellige beretninger om de samme begivenheder. Det tvinger den dokumentariske forfatter til at vælge, hvilke versioner han finder mest troværdige – og bagefter må han stå til regnskab for sine valg.

Med eksempler fra sin omfattende research diskuterer Peter Øvig, hvad vi som mennesker egentlig kan huske fra vores eget liv, og hvad vi foretrækker at glemme. Og han spørger, om vi overhovedet kan fortælle sandfærdigt om fortiden.

I sin aktuelle bog ’Nakkeskuddet – og andre historier om at beskrive virkeligheden’ (2014) opsøger Peter Øvig Knudsen sine største kampe med kilder gennem tiden. Hør bl.a. om konflikten med en kvinde, han opsøgte i forbindelse med sine bøger om Blekingegadebanden. Kvinden havde ikke fortalt sin familie om, hvad hun havde været involveret i dengang, og hun ville derfor ikke have hele historien frem - en situation, Peter Øvig Knudsen dengang ikke havde megen forståelse for.