Peter Øvig Knudsen

Henrik Tud fortæller:
”Uanset hvor god en historie er, så lever den kun så længe nogen fortæller den videre og derfor henvendte jeg mig til Peter Øvig og foreslog ham at skrive om BZ.
Historien om BZ-bevægelsen er både dramatisk, humoristisk, fantastisk forrygende fandenivoldsk og en masse andet og der er mindst ligeså mange versioner af den, som der har været børn, unge og gamle med igennem tiderne. Jeg havde som mange andre en rodløs barndom og forlod tidligt hjemmet i rastløs søgen efter et sted at høre til. Jeg havde allerede mødt punkerne, børnemagt og Christiania inden jeg i 1981 besatte mit første hus for at få et sted at bo. Det var hér nogle andre unge en aften dukkede op og spurgte om jeg ville være sammen med dem – det ville jeg gerne og ugen efter mødtes jeg og en håndfuld andre i dét vi kaldte: ’Initivgruppen for et Ungdomshus’.

Mødet med fællesskabet, som i mit tilfælde blev til BZ-bevægelsen, var dét der skulle til for (i nævnte rækkefølge) at gøre mig til et aktivistisk, kritisk, ansvarligt og produktivt medlem af samfundet – det blev også min eneste uddannelse, hvilket jeg aldrig har fortrudt. Jeg havde intet brugbart med i bagagen, ingenting gennemført og havde hverken ambitioner, mål eller sociale kompetencer, men midt i dét greb jeg chancen og få måneder efter havde jeg en familie, et mål og et drive, jeg ikke vidste eksisterede og året efter havde jeg sammen med de stærkeste mennesker jeg nogensinde har mødt, for første gang udrettet noget i livet – et Ungdomshus…!
Det var nogle vigtige år, og BZ var meget andet end gadekampe med politiet og avisforsider. Selvom de var voldsomme var konfrontationerne med ’systemet’ kun en meget lille del af hverdagen som BZ’er.”