63% af forbrugerne har en direkte irritation overfor markedsføring – også din!
Vi hader ikke markedsføring, vi hader når virksomheder ikke leverer relevant og værdiskabende kommunikation, der hjælper os når behovet opstår – der hvor vi er!
Peter Schjødt stiller skarpt på den digitale forbruger, og de ultimative krav som de har til virksomheder, hvis de vil være en del af deres digitale univers, og det handler om langt mere end en Facebook side, nyhedsbrev og en app.
Et fælles træk for alle brugerne, BTB og BTC er, at når vi er blevet stimuleret til at foretage et køb, så starter købsrejsen på digitale medier, hvad enten vi ender med at købe i butik, online, eller ringer efter en sælger. Det betyder ikke, at vores behov for hjælp har ændret sig, og derfor er det afgørende, at virksomhederne får udviklet ”digitale sælgere”, der viser mere end produkter, farver, specifikationer og priser.
Konsekvensen er ret overskuelig: hvis I ikke dukker op i det digitale call center, og hjælper brugerne på samme måde som I altid har gjort, så bliver i ikke en del af deres købsrejse!
Den gode nyhed er, at det ikke behøves at koste en formue i strategiarbejde eller resurser, da I reelt set, blot skal gøre det I altid har gjort, men udnytte teknologien, til at imødekomme brugernes adfærd og krav i dag.
Vi kommer til at gennemgå den digitale købsrejse, der består af:
Stimulering: hvordan stimuleres den aktive og passive bruger, hvor i det ”digitale call center” starter de, og hvordan dukker I op?
Research: når en bruger er stimuleret, og forhåbentlig er landet på jeres site, stiller de krav til indhold og indpakning, som handler om langt mere end et responsive site.
Action: hvordan konvertere I bedst i forhold til jeres målsætninger, og hvad er jeres plan for de 98% der ikke køber noget, men har udvist interesse?
Rentention: hvordan styrker I sociale platforme/nyhedsbrev, og sikre værdiskabende indhold, der i sidste ende skal blive til nye leads, og dermed minimere I budget til betalt markedsføring.
Målet er klart: indlægget skal være så operationelt, at I kan gå tilbage på kontoret, begynde at implementere ændringer, og se resultater på den korte og lange bane – og det mål når vi!
Indlægget skræddersyes i forhold til jeres virksomhed eller netværksgruppe.
Forespørg på dette foredrag