Vores foredragsholdere kan også bookes til online events. Kontakt os og hør mere om mulighederne.

35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Philip Christian Ulrich

Anerkendt analytiker af amerikansk politik
Philip Christian Ulrich er uddannet Cand.mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet med speciale i amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik. Han arbejder nu som udenrigsredaktør på netmediet Kongressen.com og kommenterer ofte på amerikansk politik i danske medier. 

Desuden har Philip Christian Ulrich arbejdet som fuldmægtig ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og været ansat ved NATO's Civil-Military Cooperation Centre of Excellence i Holland.
 
Philip Christian Ulrich har også skrevet og bidraget til en række bøger om amerikansk politik og historie. Han er forfatteren bag bøgerne ”I Nationens Tjeneste. David H. Petraeus og USA i krig – fra Vietnam til Islamisk Stat” (2017) og "Velkommen til Trumps Verden. We're America, Bitch" (2018).
 
I et Philip Christian Ulrich foredrag kan du se frem til en enormt spændende indsigt i alt, hvad der foregår i amerikansk politik, og hvad det betyder for et lille land som Danmark.

Forespørg på Philip Christian Ulrich og få hurtigt svar

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Philip Christian Ulrich

Hvad sker der i det amerikanske valg – og hvad betyder det for os?

Valgkampen frem mod november 2020 er i fuld gang, og demokraterne er i gang med at finde deres kandidat, som skal op imod præsident Donald Trump.

Fokus i dette Philip Christian Ulrich foredrag er status for valgkampen (her kan inddrages gennemgang af amerikansk valgsystem, hvis det ønskes). I den forbindelse er det oplagt at spørge: Hvad betyder det for os i Danmark? Hvilken kurs vil USA følge, både hvis Donald Trump eller en demokratisk modstander vinder?

Bliv opdateret om status i valgkampen og det bredere perspektiv og konsekvenser for et land som Danmark af udfaldet i november 2020 med dette foredrag.
Forespørg på dette foredrag

Dansk-amerikanske relationer i en tid med Trump – tid til nye venner?

I en ny, stor undersøgelse rangerer Danmark som et af de mest skeptiske lande, når det kommer til at stole på USA som allieret. Dette kommer efter næsten 30 års loyalt dansk følgeskab efter USA i konflikter rundt om i verden.

I dette Philip Christian Ulrich foredrag kigger han på statussen for dansk-amerikanske forhold og diskuterer, om det er på tide, at Danmark finder nogle nye venner i stedet for USA. Ligeledes ser vi på, hvordan præsident Trumps ”America First”-dagsorden påvirker Danmark, og hvad det er for en skiftende global kontekst, som både USA og Danmark arbejder i.
Forespørg på dette foredrag

David H. Petraues og det amerikanske militær - fra Vietnam til Islamisk Stat

Med udgangspunkt i sin bog ”I Nationens Tjeneste. David H. Petraeus og USA i krig fra Vietnam til Islamisk Stat” fortæller Philip Christian Ulrich i dette foredrag historien om general David H. Petraeus. Generalen stod i spidsen for USA’s krige i Irak og Afghanistan, var chef for U.S. Central Command og sluttede på spektakulær vis sin karriere som direktør for CIA efter en skandale.
Med generalen som omdrejningspunkt fortæller Philip Christian Ulrich også om udviklingen i det amerikanske militær fra nederlaget i Vietnam til de to uafsluttede krige i Mellemøsten.
Forespørg på dette foredrag

USA’s forhold til Kina

Siden 1980’erne har elementer i Pentagon identificeret Kina som en ny strategisk konkurrent for USA efter Sovjetunionen. Af flere omgange har amerikanske regeringer forsøgt at fokusere mere på den strategiske udfordring i Asien. Disse forsøg har haft forskellige fokuspunkter fra primært handelsmæssige indsatser til en større grad af sikkerhedspolitisk fokus.

Hver gang er disse indsatser fejlet – på grund af amerikanske prioriteter andre steder i verden.

I dette Philip Christian Ulrich foredrag får du blandt andet svar på:
- Hvordan har de amerikanske forsøg på øget fokus mod Asien udviklet sig?
- Hvordan er de blevet implementeret?
- Hvorfor er de fejlet?
- Hvordan påvirker det amerikansk-kinesiske forhold sikkerhedssituationen i Asien?
- Hvordan ser USA’s strategiske udfordringer ud i dag i Asien?
- Hvilken politik lægger Donald Trump op til i forhold til Asien?
Forespørg på dette foredrag

Relaterede foredragsholdere

Disse foredragsholdere tilbyder foredrag, som minder om de foredrag, som Philip Christian Ulrich holder.

Foredrag med Mads Fuglede

Mads Fuglede

Mads Fuglede er udover at være en af landets mest anvendte USA analytikere og anerkendt forfatter og...
Foredrag med Clement Kjersgaard

Clement Kjersgaard

Clement Kjersgaard er studievært, redaktør, bladudgiver og en af Danmarks travleste foredragsholdere...
Foredrag med Niels Bjerre-Poulsen

Niels Bjerre-Poulsen

Niels Bjerre-Poulsen er historiker med en ph.d.-grad i amerikansk historie fra University of Califor...
Foredrag med Mogens Lykketoft

Mogens Lykketoft

Mogens Lykketoft, født 1946, uddannet cand.polit. 1971 og blev i 1981 valgt ind som socialdemokratis...

Her bor vi

Forfatterforedrag
Flakhaven 1, 1. sal
DK-5000 Odense C

Kontakt os

Telefon: 35 12 12 99
info@forfatterforedrag.dk

Forfatterforedrag  ・  Flakhaven 1, 1. sal  ・  DK-5000 Odense C  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  info@forfatterforedrag.dk

Book foredrag og foredragsholdere