Reath Kawang Nyak

Her kunne det nemt være gået helt galt med den baggrund Reath havde og de oplevelser han havde med i rygsækken. Reath Nyuak valgte dog at gå en anden vej. Han lærte sproget, tog en uddannelse, stiftede en familie, stiftede en hjælpeorganisation, og fik et arbejde.
Undervejs har han kæmpet for at redde sin søster, som var fanget i en ny borgerkrig i Sydsudan, genfinde sin mor, og for at holde kontakt med sin familie, som er spredt for alle vinde og hjælpe dem. En historie Steffen Kretz var med til at kaste lys over i Horisont i 2014. Reaths historie handler ikke bare om en enkel ekstraordinær skæbne, men også mange af de centrale problemstillinger verden står overfor. Reaths foredrag er kendetegnet ved en overraskende mængde humor og en stor indsigt.