Rene Oehlenschlæger
Ilt-tilfører, foredragsholder, underviser og kemiker.
Forvent at opleve René Oehlenschlæger som en passioneret foredragsholder. Han deler sin viden om positiv psykologi på en inviterende og involverede måde, der giver deltagerne lyst, energi og den nødvendige information til at videreudvikle sig fagligt og personligt. Kort sagt har René evnen til at motivere og puste ilt til mennesker og bundlinjer. Forvent masser af energi, humor og masser af nærværende historier samt inspiration i helt enkelte værktøjer der virker!
René Oehlenschlæger er som den eneste i Danmark uddannet i positiv psykologi i USA ved Tal Ben-Shahar, der er et fyrtårn inden for positiv psykologi. Renés største karakterstyrker er: energi, evnen til at skabe begrundet håb, nysgerrighed, ærlighed, social intelligens og ikke mindst kærlighed. De karakterstyrker har nok en stor del af æren for, at han ofte bliver ’beskyldt’ for at være i øjenhøjde, meget nærværende og altid ganske sjov!
René elsker at være med til at løfte mennesker til et sted, hvor de finder frem til uopdagede egenskaber og potentialer og frem for alt en større arbejdsglæde. Hans mission er at inspirere mennesker, så arbejdslivet bliver mere ressourcefyldt og meningsfuldt.
Læs mere...
Alle René Oehlenschlægers foredrag og undervisning er baseret på den nyeste forskning inden for positiv psykologi. Videnskaben om positiv psykologi er studiet af psykologiske styrker og positive følelser. Den nye disciplin udgør et skift i professionel opmærksomhed fra ”Hvad er der galt med folk” til ”Hvad gør folk rigtigt”. Altså mest fokus på det der virker, da netop dette giver mere engagement, forandringsparathed og bedre relationer samt resultater. Og det er ikke svært at bruge, bare fordi det er videnskab. Det skal være nemt og enkelt at anvende, da en reel forandring ofte er mere svær end vi aner!
Med over 15 års erfaring fra erhvervslivet som organisk kemiker, mellemleder og ansat kender René til de udfordringer et moderne arbejdsliv består af. René er en udpræget praktiker med et meget solidt teoretisk og erfaringsmæssigt fundament. Det er meget fint med teorier, der beskriver virkelighed, men ikke alle teorier kan bære et møde med den rigtige verden. Siden 2010 har René været ledelseskonsulent og foredragsholder, hvor han har haft fokus på anvendelse af positiv psykologi i ledelse og organisationer, herunder teams. Her arbejder han blandt andet med at fremkalde og give folk lov til at bruge mest tid på det, de finder sjovt, energigivende og meningsfyldt – deres styrker. René har været medansvarlig for at oversætte VIA styrkeprofilen til dansk.
Kort sagt har René evnen til at motivere og puste liv i samarbejdskulturen i de grupper, han underviser.
Alle René Oehlenschlægers foredrag kan også bookes som halve og heldages kurser. Han kan tilpasse sine indlæg til rene medarbejdergrupper, ledergrupper og blandede grupper.