Søs Egelind

Søs Egelind har som entertainer og komiker mange personlige oplevelser og erfaringer med at slippe humoren og en let tone løs i hverdagen. Hun formår hver gang at formidle på en sådan måde, at grin og eftertænksomhed breder sig i salen.
Bliv klogere på, hvordan du kan få stress-barometret til at falde drastisk ved at grine i selskab med andre. Det bliver pludselig sjovt på en helt anden måde at gå på arbejde. Det handler ikke om, at du skal fortælle vittigheder i lange baner, men om at kunne se det uforudsigelige i den pågældende situation. Det, vi taler om, er konstruktiv forstyrrelse.
Tilbage i 1982 blev Søs Egelind uddannet og har arbejdet som skuespiller siden da på teatre, i film og tv. I forbindelse med hendes karriere som komiker er hun særligt kendt for sit makkerskab med Kirsten Lehfeldt, hvor de har spillet over 80 forskellige figurer i både liveshows og i tv-serien “Kongeriget”.