35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Sofie Slangerup

Aktivist inden for digital sexkrænkelse
Sofie er 21 år gammel og blev i år 2016 udsat for en digital sexkrænkelse, da en ven filmede og delte en sexvideo af hende – begge dele uden Sofies samtykke. Det medvirkede til, at hun indledte en lang og hård kamp i et forsøg på at ændre samfundets holdning og tilgang til ofre for den slags kriminalitet. I år 2017 tilkæmpede Sofie sig, i samarbejde med sin advokat Miriam Michaelsen, det højeste erstatningsbeløb, Danmark på daværende tidspunkt havde set for en sådan krænkelse. I den forbindelse har Sofie medvirket i utallige interviews med henblik på at formidle sin historie og har siden været en stor del af det aktivistiske arbejde på området.

Sofies foredrag er meget personligt og autentisk. Det primære fokuspunkt for oplægget er at informere om, hvilke konsekvenser en sådan krænkelse medfører – både rent juridisk for krænker, men i den grad også både fysisk og psykisk for den krænkede. Med et nutidigt og moderne sprog egner Sofies fortælling sig godt til især det yngre publikum – til ”den digitale generation”. Foredraget søger i den grad at lægge op til en debat om, hvem der egentlig bærer skylden ift. hævnporno ved at stille spørgsmålstegn ved, hvordan det i dagens Danmark kan være mere pinligt at blive krænket end rent faktisk at krænke.

Forespørg på Sofie Slangerup og få hurtigt svar

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Sofie Slangerup

Digital dannelse og dick pics

Foredraget ”Digital dannelse og dick pics” er udviklet af Sofie med henblik på at informere (især unge) mennesker om, hvordan man opfører sig ordentligt på internettet – og hvad der sker, når man ikke kan finde ud af det.

Foredraget indeholder undervisende elementer i form af både rå fakta og statistikker, men med fokus på ikke blot at være en løftet pegefinger. Sofies unge alder og personlige erfaringer leder op til et møde i øjenhøjde, hvor publikum med stor sandsynlighed vil finde det nemt at relatere sig til hende.

Oplægget søger at belyse både hvorfor og hvornår, den slags kriminalitet opstår blandt unge samt følgerne af det (med fokus på konsekvenser for offer – både fysisk og psykisk). Foredraget er velegnet til unge mennesker (8. klasse og op).
Forespørg på dette foredrag

Min historie

Foredraget ”Min historie” indeholder en mere detaljeret beskrivelse af Sofies oplevelser i forbindelse med krænkelsen. Det har til formål at oplyse om (og til dels kritisere) myndighedernes tilgang til den form for digital kriminalitet. Sofie kommer ind på, hvordan hun oplevede mødet med diverse autoriteter i et forsøg på at bede om hjælp til at håndtere krænkelsen tilbage i år 2016 – herunder hvordan det gav hende, som offer, en følelse af magtesløshed og skyldfølelse.

Foredraget ønsker at bidrage til en forbedret indsats på området fra myndighedernes side og henvender sig primært til fagpersoner.
Forespørg på dette foredrag

Her bor vi

Forfatterforedrag
Vestergade 63, 2. sal
5000 Odense

Kontakt os

Telefon: 35 12 12 99
info@forfatterforedrag.dk

Forfatterforedrag  ・  Vestergade 63, 3. sal  ・  5000 Odense  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  info@forfatterforedrag.dk

Book foredrag og foredragsholdere