Vores foredragsholdere kan også bookes til online events. Kontakt os og hør mere om mulighederne.

35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Tommy Thorsteinsson

Forfatter og foredragsholder
Forfatteren Tommy Thorsteinsson (f. 1965) bor i Vejle og skriver i grænselandet mellem krimi og psykologisk thriller. Tommy er kommunikationsuddannet og har arbejdet med salg, kommunikation og formidling i detailhandlen, rejsebranchen og medieverdenen, inden han i 2017 debuterede med krimien ”Ensom ulv.” Trilogien om Anna Blaafalk er solgt og streamet over 40.000 gange, og serien har høstet mange flotte anmeldelser.

Tommy udgav tidligere i år klimakrimien ”De døde hvisker i vinden”, der er første bind i en serie på fire bøger om klimaforsker Jessica Winther. Genren er Cli-fi – klimafiktion, der beskæftiger sig med klimaændringer, klimapolitik og de udfordringer der følger i kølvandet på den globale opvarmning.

Forespørg på Tommy Thorsteinsson og få hurtigt svar

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Tommy Thorsteinsson

Cli - Fi

Klimafiktion – Cli-fi. Med udgangspunkt i krimien ”De døde hvisker i vinden” fortæller Tommy Thorsteinsson, hvordan han smelter faktabaseret viden sammen med fiktion i et skønlitterært univers. Tommy Thorsteinsson, har med klimaforsker Jessica Winther skabt en unik protagonist, der skiller sig markant ud fra normen. I dette foredrag fortæller forfatteren, hvorfor han netop har valgt klimakrisen som altoverskyggende emne i Jessica Winther-serien. Han fortæller endvidere om, hvorfor han valgte en klimaforsker som hovedperson og om sit arbejde og research for at gøre emnet klima i krimien troværdigt. Bøgernes titler tager udgangspunkt i de fire elementer: Vind, jord, luft og ild. Kom og hør hvordan en tidsaktuel, realistisk og ikke mindst spændende krimi om det vigtige emne ’Klima’ blev skabt. Tommy vil ligeledes fortælle lidt om sine tidligere udgivelser og om sin tid på Writers Academy.

Forespørg på dette foredrag

Det er aldrig for sent at forfølge sine drømme.

Tommy Thorsteinsson (f. 1965) sprang ud i forfatterlivet i en forholdsvis sen alder. I dette foredrag fortæller han om de udfordringer det giver, men også om de mange fordele, der ligger i at bruge sine mange livserfaringer i en skønlitterær kontekst. Tommy fortæller om de begivenheder, der fik ham til at forfølge forfatterdrømmen. Han fortæller om sine udgivelser: Ensom ulv (2017), Havhvepsen (2019), Falkeblik (2021) samt De døde hvisker i vinden (2022). Hvordan finder man inspirationen til bøgerne? Hvordan opbygger man et troværdigt persongalleri? Hvorfor er research altafgørende for bogens troværdighed? Tommy giver endvidere et unikt indblik i skriveprocessen, hvor der er rig mulighed for at stille spørgsmål, hvis man selv går rundt med en forfatterspire i maven.
Forespørg på dette foredrag

Her bor vi

Forfatterforedrag
Flakhaven 1, 1. sal
DK-5000 Odense C

Kontakt os

Telefon: 35 12 12 99
[email protected]

Forfatterforedrag  ・  Flakhaven 1, 1. sal  ・  DK-5000 Odense C  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  [email protected]

Book foredrag og foredragsholdere