Referencer:
”Trines Engholm Michelsens foredrag om Storfyrstinden gav et indblik ind i en side af 2. verdenskrig, som jeg ikke kendte og som har foregået i det skjulte: Efterretningstjenesten og især Jutta Graae, som på sin egen stille måde trak i mange og mange afgørende tråde. Det er en forfriskende vinkel på et ellers, skulle man tro, afdækket område: 2. verdenskrig. Trine Engholm Michelsen formidler sin gennemresearchede viden med lethed og engagement. Jeg fik lyst til at se filmen ”Storfyrstinden”, for det er der stof og drama til!”
Løgumkloster Refugium, april 2022
”Vi havde besøg af Trine Engholm Michelsen på Holte Bibliotek, hvor hun fortalte om bogen ”Storfyrstinden”. Det var en utrolig spændende aften, hvor man fik en masse viden om besættelsen og ikke mindst om en sej kvinde, der formåede at gøre en forskel i denne periode. Det var en aften, hvor bogen, om muligt, blev endnu mere interessant. Og Trine Engholm Michelsen er uhyre dygtig til at formidle sit stof. Arrangementet får min varmeste anbefaling”.
Rudersdalbibliotekerne, april 2022
"Trine Engholm Michelsen gav et spændende og meget underholdende foredrag i vores bogcafe. Hun var en god fortæller, og det var dejligt at møde en så engageret forsker i relation til forsvaret. Med Storfyrstinden fortæller Trine Engholm på underholdende vis en fantastisk historie om en for de fleste af os ukendt modstandskvinde, Jutta Graae. Vi kommer på en tidsrejse tilbage til 2. verdenskrig og miljøet omkring modstandsbevægelsen. Samtidig blev vi klogere på det mystiske liv i efterretningstjenesterne."
Dansk Journalistforbund, november 2021