35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Vincent F. Hendricks

Redaktør, forfatter, debattør, tv-vært, professor i filosofi.
Vincent F. Hendricks er professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet. Han er desuden chefredaktør på verdens største tidsskrift i filosofi: Synthese. Mange kender Vincent som ordstyrer og vært på diverse tv-serier, heriblandt: Gal eller genial, Kontrovers, Vincent: Kort og kompakt, Tankens magt og Nethaderne.

Som foredragsholder er Vincent ikke kun enormt vidende og oplysende men også humoristisk, når han skræddersyer sine foredrag, så de passer til målgruppen.

Vincent har skrevet en lang række bøger om logik, erkendelse, videnskabsteori og demokrati. Han har modtaget adskillige priser; heriblandt Lærebogsprisen, Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris og vinder af Copenhagen Science Slam. Vincent er fast klummeskribent på Ingeniøren, kommentator på Dagbladet Information og tilrettelægger på Faglitteratur P1.

Vincent F. Hendricks fik 26. november 2016 DRs store formidlingspris, Rosenkjærprisen, på direkte radio.

”Han er utrættelig. Og fuld af overskud har han gjort filosofien relevant”.
Det var blot nogle af ordene, som kanalchefen for P1, Thomas Buch-Andersen, kom med, da han lørdag i DR Koncerthuset afslørede, at filosofiprofessor og centerleder for Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet Vincent F. Hendricks blev årets modtager af P1’s store formidlingspris, Rosenkjærprisen, på 50.000 kroner.

Forespørg på Vincent F. Hendricks og få hurtigt svar

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Vincent F. Hendricks

Hvordan bliver vi digitalt dannede?

Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. ’Digital dannelse’ er et af tidens buzzwords – men der er langt fra enighed om, hvad det betyder at være digitalt dannet. I dette foredrag får du et bud på, hvad det vil sige at være digitalt dannet.

Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre
med digital dannelse? Dette spørgsmål sætter Vincent F. Hendricks fokus på.

I bogen Hvordan bliver vi digitalt dannede? diagnosticerer Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks den digitale tids børnesygdomme og undersøger, hvordan vi med digital dannelse kan undgå, at børnesygdommene bliver til kroniske lidelser.
Forespørg på dette foredrag

FAKE NEWS - Når virkeligheden taber

Politik og medier oversvømmes af fordrejninger, fortielser, forglemmelser og forvanskninger af sandheden. Vi invaderes af populistiske fortællinger, “alternative kendsgerninger” og “fake news”. Det er nu et faktum, at misinformation er noget man aktivt må forholde sig til som politiker, som journalist og som borger. Men hvordan?
Det handler om at få opmærksomhed. Omtale i æteren og trafik på de sociale medier. I informationstidsalderen er opmærksomhed en dyrebar ressource. Omtale og trafik er penge, magt og politisk indflydelse, selv hvis det er på bekostning af sandhed, fakta og de alt for virkelige udfordringer, vi står over for.
I foredraget her tager Vincent afsæt i sin aktuelle bog FAKE NEWS og giver et første sammenhængende billede af hvordan opmærksomhedsøkonomien kan ende i det postfaktuelle demokrati: Eventyrlige fortællinger erstatter kendsgerninger som grundlag for politisk meningsdannelse, debat og lovgivning. Et monster, som de færreste vil have, men som har vist sit ansigt på det seneste og som bliver fodret af politikere, journalister og borgere. Første skridt til at stoppe med at fodre monsteret og dæmme op for den udvikling, er at forstå, hvad der forårsager den.
Forespørg på dette foredrag

Kæmp for kloden

Klodens og jordens overlevelse er et emne, som har igen og igen tages op i diverse medier. Hvordan sikre vi klodens overlevelse? Mange virksomhedsledere, politikere og forskere har allerede engageret sig i kampen for klodens overlevelse, men tiltagene virker ofte usammenhængende og tilfældige og af og til temmelig symbolske. Det er som om, det er solooptræden uden retning.

I foredraget "Kæmp for kloden" tager Vincet udgangspunkt i bogen af samme navn, som bygger på, at vi skal skal gå sammen om opgaven. Forfatterne Claus Strue Frederiksen og Vincent F. Hendricks mener, at hvis erhvervslivet, politikerne og forskningsverdenen går sammen i et fælles arbejde for at løse klodens livstruende problemer, vil vi kunne efterlade en bedre verden til vores børn og børnebørn. I bogen introduceres et nyt ansvarlighedsbegreb, som de kalder for Unified Social Responsibility. Et aktuelt og tankevækkende foredrag om, at verdens problemer skal løses i fælleskab.
Forespørg på dette foredrag

Spræng boblen – Sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden

Foredraget er baseret på Vincent F. Hendricks' bog "Spæng boblen", som hverken handler om de bobler, der findes i champagne, eller dem der laves af sæbe. Det handler derimod om de bobler, der dukker op i finansverdenen, som bl.a. nyere tids boligbobel i den vestlige verden, hvor vi var vidne til, at huse oversteg deres fundamentale værdi i et overophedet marked. Økonomiske bobler i finansverdenen er imidlertid ikke det eneste, der truer vores samfund. Det samme gør alt lige fra online-bobler og statusbobler til nyhedsbobler og politiske bobler.

I foredraget vil Vincent komme med en række underholdende og tankevækkende eksempler i forbindelse med boblernes funktioner og konsekvenser for verden. For hvad er det, der sker, og hvad kan det resultere i, når et stort antal mennesker handler ens? Undervejs vil Vincent inddrage en række af tidens mest oppustede tendenser – fra frikadeller i den danske børnehave til fankulturen om Justin Bieber.
Forespørg på dette foredrag

Klassiske dyder

Gode klassiske dyder som at gribe dagen (carpe diem), vov at vide (sapere aude), værdien af hårdt arbejde (semper ardens) og at skynde sig langsomt (festina lente). Det er gode gammeldags latinske deviser, som er uden udløbsdato. De opfattes dog ofte som lidt forældede, ikke mindst på grund af deres ordlyd, og derfor er vi ofte varsomme med at udbrede dem i dag. Det skal vi dog ikke være. Slet ikke nu, hvor vi befinder os i en digital tidsalder og måske mere end nogensinde før har brug for disse klassiske menneskelige dyder.
I dette tankevækkende foredrag giver Vincent nogle bud på, hvad der er vel værd at tage fra fortiden med ind i fremtiden.
Forespørg på dette foredrag

The Trouble with Bubbles

Med undtagelse af champagne forbindes bobler typisk med situationer i finansverden, hvor aktiver handles til priser, der overstiger den fundamentale værdi, da man har tiltro til, at prisen vil fortsætte med at stige. Eksempler på dette er aktier og boliger, som kan overophedes. Det samme kan meninger på nettet, social status og en lang række af andre fænomener i hverdag og videnskab.

Vincent F. Hendricks vil i dette foredrag snakke om, hvordan bl.a. de økonomiske bobler kan punktere og efterfølgende ende ud i økonomiske nedture.
Forespørg på dette foredrag

Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk

Finanskrisen lagde hele Danmark ned. Vi gik og troede på evig optur, men fik i stedet for en langvarig nedtur. Vi blev vildledt af vejledning og friværdier. Boligbobler og luftige lån blev til konkurser og krak. Men hvordan kunne det gå så galt? Grådige finansfolk satte småsparers penge over styr - Og det samme gjorde dumdristighed og naivitet. Nedturen skyldes også den måde vi overvejer og handler på i flok og hver for sig. Det var ikke kun politikere og pengemarkeder, der skabte krisen. Vi har som mennesker et fælles ansvar, og må derfor forstå os selv for at forstå nedturen - ikke mindst for at undgå, at den gentager sig.

Nedtur! er filosofiprofessor Vincent Hendricks og investeringsekspert Jan Lundorff Rasmussens historie om, hvordan finanserne faldt, mens vi faldt for manipulation og vores egen psykologi - og idéen om det fornuftige menneske blev i den grad sat på prøve.
Forespørg på dette foredrag

Tal en tanke - om klarhed og nonsens i tænkning og kommunikation

"Menneskers ord og tanker fødes sammen, at tale uklart er at tænke uklart". Sådan har den svenske biskop og poet Esaias Tegnér engang udtrykt det.

I foredraget giver Vincent et lynkursus i at tænke og tale klart, og i at være på vagt over for uklar tænkning og tale, hvor den end optræder. Foredraget er baseret på bogen ”Tal en tanke - om klarhed og nonsens i tænkning og kommunikation” og blev i 2007 tildelt en særpris i Lærebogspriskonkurrencen.
Forespørg på dette foredrag

Filosofi på tværs

"Jeg er bekymret for værdien af filosofi, der bedrives af filosoffer, som ikke er trænet i andet." [David Papineau, 1947]. Filosofi betyder kærlighed til visdom. Den oprindelige mening med ’visdom’ fra Homer og Hesiod knytter specifikt an til begrebet ’færdighed’, og hermed overgangen fra tanke til udførsel. Denne kærlighed til visdom er imidlertid ikke blot en filosofisk provins eller et filosoffernes monopol. Selv samme kærlighed findes lige såvel i specialvidenskaberne hvad enten disse har human-, social-, natur-, læge-, eller teknologividenskabelig karakter, men her er færdighedsaspektet dog betydelig mere udtalt. For at forblive vedkommende er det igennem det tværvidenskabelig samspil filosofien skal hente sit materiale. Dette stiller omvendt færdighedskrav til filosofferne, som ikke er blevet stillet til dem i århundreder - og det kommer der et oplysende og underholdende foredrag ud af, der både introducerer filosofien og gør passende grin med den.
Forespørg på dette foredrag

Logik, argumentation og viden

"Det er jo logisk" siger man ofte uden egentligt at gøre sig det klart, hvad det, som er så logisk. Logik betyder læren om gyldige slutninger - ikke andet. Tit og ofte forveksler man hvad der er logisk med hvad man synes er rimeligt, korrekt, common-sense, naturligt og sådan fremdeles. Men logik og common-sense er ikke sammenfaldende, argumentation er ikke det samme som hvad man nu måtte mene, og viden er igen en helt anden slags kronjuvel i vor tænkning. Forholdet mellem logik, argumentation og viden tages her op med konstant og underholdende eksempler fra mediestrømmen, politik og hverdag.
Forespørg på dette foredrag

Infostorms

Vincent F. Hendricks har netop udgivet bogen: "Infostorms" (2014), der handler om hvordan irrationel gruppeadfærd kan forstærkes af informationsteknologi og sociale medier. Det kan både være morsomt, og det kan ligeledes være ganske farligt - hør bl.a. hvorfor "likes" kan være fandens værk.
Forespørg på dette foredrag

Mere information om Vincent F. Hendricks

Referencer:

"I thoroughly enjoyed it and it gave our Department members excellent food for thought coming at things from an angle they are not used to. I have received some good feedback and it also provided a number of points both myself and the Management team, can build on."
- Bruce Willox, Orsted

"Kære Vincent, Tusind tak fordi du deltog i Løvens Hule hos os – det gjorde du til UG. Deltagerne har vurderet indlæggene fra jer utroligt positive, så det var også en god oplevelse for os. Jeg hørte også flere, der i grupperne dagen efter refererede til dig indlæg og brugte det i deres arbejde med de anbefalinger, de skulle lave til ministeren. Jeg vedlægger et foto fra dagen og takker endnu engang."
- Karina Lorentzen Dehnhardt, Dansk Fjernvarme

"Vincent F. Hendricks foredrag "Boblerne på de sociale medier" var en meget interessant, indholdsrig og lærerig oplevelse, som trak fulde huse i Tveje Merløse Kirkes foredragssal.
Mange gav udtryk for, at de virkelig var blevet klogere på de sociale mediers muligheder og svagheder, samt deres påvirkning på opinionsdannelse."
- Ib Henriksen, Tveje Merløse Kirke

"Kære Vincent. Mange tak for et helt uovertruffen godt foredrag, skarpt vidende med stærk politisk kant og mængder af stof til eftertanke – vores branche ramte du spot on – tak! Alle personalegrupper, adm., teknikere og lærere mfl. var begejstrede og å relevans ift netop deres opgave, samarbejde etc. I øvrigt foreslog flere, at vi som organisation tog udgangspunkt i dit foredrag og arbejdede sammen om og påtværs i org. – at udvikle, udforske og trimme org og ruste org. til fremtiden om lidt.Sender dig et par ord fra evalueringerne, som helt suverænt lå i meget tilfreds kategorien: Super, fornyende, et anderledes, underholdende og alligevel tankevækkende foredrag, et yderst inspirerende og tankevækkende foredrag, foredrag på alle tangenter og niveauer, fantastisk motiverende, et foredrag med humor og stor vid, et helt fantastisk foredrag på alle niveauer."
- Hanne Klit Olesen, Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter

"Vincent Hendricks ramte både målgruppe, tema og genre helt perfekt, og vi var meget tilfredse."
- Pernille Frøling, HTX Sukkertoppen 

”Vincent Hendricks leverede et spændende og professionelt foredrag. Vincent er i besiddelse af en faglig viden, der er imponerende. Samtidig formår han at viderebringe det til tider højtflyvende faglige niveau, så også dem uden en grad i filosofi eller økonomi forstår det og kan følge med. Vincent er en hyggelig og imødekommende person, der ikke har noget imod lidt smalltalk efter foredraget.”
- Bo Jönsson, AOF Nordsjælland

"Det var spændende og relevant for vores målgruppe - og sikke et tempo og engagement. Og en særlig tak til Hendricks, der viste sig meget hjælpsom i forhold til nogle programændringer, vi hurtigt måtte implementere."
- Karina Lorentzen, Dansk Fjernvarme

"Vincent var dygtig til at fange elevernes opmærksomhed og tale til dem på deres præmisser. Eleverne var efterfølgende meget begejstrede."
- Carsten Gløvermose Nielsen, VID Gymnasier

"Vincent Hendricks leverede et engageret, personligt og medrivende foredrag, der så afgjort manede til eftertænksomhed blandt både ældre og yndre tllhørere, herunder den digitale generation."
- Adam Pade, Københavns Malerlaug

"Meget interessant faglig og en glimrende formidler av et svært aktuelt budskap."
- Hilde Ljødal, Nasjonalbiblioteket, Norge

"Vi var meget begejstrede for foredraget. Vincent er en meget levende og inspirerende foredragsholder. Alle vores deltagere var meget tilfredse!"
- Ida Kjellin, Skole og Forældre København 

"Vincent gjorde det helt fænomenalt godt; han var velforberedt og veloplagt."
- Jeanette Mayland Olsen, Geomatic A/S

"Vincent var meget veloplagt og fik skubbet til vores selvforståelse med gode og velunderbyggede provokationer.
Iøvrigt også fedt at han gad blive en halv times tid bagefter og sludre med nogle af kollegerne."
- Rolf Bach Christensen, Grey Nordic

"Vincent leverede et levende, inspirerende og tilpas provokorende oplæg, som var fint målrettet gruppen af deltagere i vores arrangement (alle havde ingeniør-baggrund)."
- Jacob Jensen, DTU - Danmarks Tekniske Universitet

"Vincent F. Hendrick med foredraget "FAKE NEWS" levede i den grad op til forventningerne. Emnet var interessant - og aktuelt, og Vincent F. Hendricks er en dygtig, men også underholdende foredragsholder/underviser."
- Maria Christiansen, Folkeuniversitetet Aalborg

"Vincent formår at ramme lige ind i kernen af vores målsætning for foredraget. Det bliver tilpasset nærmest undervejs, så det rammer plet. Meget levende og informativt. Oplevelse af højt fagligt niveau, samtidig med at det bliver leveret i en underholdende stil, så fokus og interesse bliver fatsholdt gennem 1,5 time."
- Mette Søborg, Skolerne i Oure

Vincent Fella Hendricks  - 59,3 KB

 - 10,1 KB

Vincent F. Hendricks - 45,8 KB

Her bor vi

Forfatterforedrag
Vestergade 63, 2. sal
5000 Odense

Kontakt os

Telefon: 35 12 12 99
info@forfatterforedrag.dk

Forfatterforedrag  ・  Vestergade 63, 3. sal  ・  5000 Odense  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  info@forfatterforedrag.dk

Book foredrag og foredragsholdere