Gå til primært indhold Gå til footeren
Kurt Thorsen

Send en uforpligtende forspørgsel på Kurt Thorsen

Eller ring

35 12 12 99
Book Kurt

Send en uforpligtende forspørgsel på Kurt Thorsen

Eller ring

35 12 12 99

Kurt Thorsen

Tidligere entreprenør og byggematador med en ekstraordinær livshistorie om store ambitioner, et dramatisk fald og evnen til at se fremad. 

Vil du hellere tale med os? Ring 35 12 12 99

Et foredrag med Kurt Thorsen giver jer:

  • En usædvanlig personlig fortælling om vejen fra milliardforretninger og et liv på toppen til dom, fængsel og en helt ny tilværelse
  • Ærlige perspektiver på tab, identitet og livsmod fra en mand, der på kort tid mistede de privilegier og den position, han havde opbygget
  • En levende talk med Claus Elgaard, hvor der spørges direkte til de svære kapitler, men også til optimismen og lysten til at komme videre

Send en uforpligtende forspørgsel på Kurt Thorsen

Levede et liv på 1. klasse: Nu kører byggematador Flextrafik

Kurt Thorsen var i 1980'erne og 1990'erne en markant skikkelse i dansk byggeri og ejendomsudvikling. Hans liv kom siden til at tage en dramatisk drejning med konkurs, en omfattende straffesag og flere år i fængsel. I dag lever han langt fra den tilværelse, der engang gjorde ham kendt. I samtalen “Hvad blev der af Kurt Thorsen?” møder han journalist og tv-vært Claus Elgaard til en direkte samtale om succes og sammenbrud, årene bag tremmer, livet efter dommen og den optimisme, Kurt stadig holder fast i.

 

Fra store projekter til et dramatisk fald

Kurt Thorsen gjorde sig gennem 1980'erne og 1990'erne bemærket som entreprenør med store ambitioner, idérigdom og omfattende bygge- og ejendomsprojekter. Tilværelsen bød på luksusbiler, kostbare adresser og forretninger i en størrelsesorden, som gjorde ham til en kendt skikkelse i offentligheden.

Men historien om Kurt Thorsen er også historien om, hvor hurtigt et liv kan ændre retning. Efter en konkurs i 1992 fulgte nye store ejendoms planer inden PFA-sagen i slutningen af 1990'erne førte til et omfattende retsligt efterspil. I 2000 blev Kurt Thorsen idømt seks års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk for 3,7 milliarder kroner. Dommen blev stadfæstet af Østre Landsret i 2002.

 

Da alt det kendte forsvandt

Fængselsopholdet blev endnu et voldsomt kapitel. Kurt blev under afsoningen udsat for et overfald og pådrog sig alvorlige kraniebrud. Senere fik han fjernet en stor svulst i hjernen. Samtidig var det tidligere liv med status, økonomiske muligheder og et stort netværk forsvundet.

I dag er rammerne helt anderledes. Kurt kører Flextrafik og lever beskedent i en ældrebolig uden for Aarhus. Netop kontrasten mellem dengang og nu står centralt i hans fortælling. For hvad sker der med et menneskes identitet, når næsten alt det, man tidligere blev forbundet med, forsvinder?

Kurt fortæller om konsekvenserne og de mennesker, der forsvandt undervejs, men også om det, han har bevaret. Trods de voldsomme skift i livet beskrives han fortsat som præget af energi, charme, nysgerrighed og lyst til at se fremad.

 

Et usædvanligt liv uden filter

Fortællingen rummer også historier fra en tilværelse langt fra de flestes. Kurt har bevæget sig i miljøer præget af store forretninger og kendte personligheder og har blandt andet mødt skikkelser som Onassis og Diego Maradona. De mange møder og erfaringer giver også et indblik i en tid, hvor store ambitioner, personlige netværk og hurtige beslutninger kunne åbne døre til både enorme muligheder og lige så store konsekvenser. 

Men det spektakulære er kun én del af historien. I dag er det mindst lige så meget spørgsmålene om ansvar, tab, modgang og fremtid, der fylder. Hvordan lever man videre efter at have været genstand for massiv offentlig omtale? Hvad står tilbage, når status og privilegier forsvinder? Og hvordan bevarer man glæden ved livet efter så markante op- og nedture?

Det er netop spændet mellem de ekstreme kontraster, der gør Kurt Thorsens historie særlig.

 

Book Kurt Thorsen til jeres arrangement

Book Kurt Thorsen og oplev en usædvanlig fortælling om ambitioner, konsekvenser, modgang og lysten til at fortsætte, når livet ikke udvikler sig som forventet. Sammen med Claus Elgaard leverer han en direkte og nærværende samtale, der både rummer alvor, humor og stof til eftertanke.

Kurt

Foredrag

Kurt Thorsen og Claus Elgaard foredrag:

Hvad blev der er Kurt Thorsen?

Hvor er Kurt Thorsen i dag? Og hvordan ser han selv tilbage på et liv, der ændrede sig radikalt?

Der er gået mere end 25 år siden den sag, der gjorde Kurt Thorsen til centrum for en af Danmarkshistoriens største bedragerisager. Før da var han kendt som den karismatiske byggematador, der gennem 1980'erne og 1990'erne arbejdede med store projekter og levede et liv med luksusbiler og eksklusive adresser i Europa.

I dag ser tilværelsen helt anderledes ud. Kurt kører Flextrafik og bor beskedent uden for Aarhus. Men historien om ham slutter ikke med faldet.

I samtale med journalist og tv-vært Claus Elgaard fortæller Kurt åbent om livet før og efter dommen, årene i fængsel og den virkelighed, der ventede bagefter. Claus går tæt på og stiller også de spørgsmål, der gør ondt. 

Samtalen kommer omkring fængselsopholdet, hvor Kurt blev udsat for et alvorligt overfald, sygdom, tabet af privilegier og oplevelsen af at gå fra en position på toppen til en helt anden plads i samfundet.

Men “Hvad blev der af Kurt Thorsen?” er også fortællingen om en mand, der fortsat er glad for livet. Med humor, energi og refleksion ser Kurt tilbage på de ekstreme kontraster i sin historie og fortæller om, hvad der driver ham i dag.

En ærlig og livsbekræftende samtale om at have meget, miste meget og stadig have lyst til det, der kommer bagefter.

Forespørg

Kurt Thorsen taler om disse emner

Send en uforpligtende forspørgsel på Kurt Thorsen

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk

Spørg på pris og dato: Kurt Thorsen