Lukas Birch
Revydirektør, forfatter og entertainer med unik indsigt i dansk revy – og et forfriskende, humoristisk blik på kulturarv og underholdning.
Revydirektør, forfatter og entertainer med unik indsigt i dansk revy – og et forfriskende, humoristisk blik på kulturarv og underholdning.
Lukas Birch er en sjælden cocktail af ungdommeligt gåpåmod og dyb kærlighed til revytraditionen. Som blot 14-årig debuterede han som tekstforfatter i Cirkusrevyen – og har siden sat sit præg på over 35 revyer landet over. I dag er han direktør for Revyperler og medforfatter til bogen Revyens røverhistorier sammen med Ulf Pilgaard. Med charme, indsigt og vid trækker Lukas publikum med ind i en verden fuld af latter, legender og levende kulturarv.
Lukas Birch foredrag:
– Et humoristisk foredrag med Danmarks yngste revydirektør Lukas Birch
Tag med bag tæppet, ind i kulissen og helt ind i hjertet af dansk revy, når revydirektør, forfatter og entertainer Lukas Birch inviterer til en aften spækket med grin, nostalgi og fantastiske fortællinger fra nogle af revyens største navne.
Foredraget ”REVYENS RØVERHISTORIER” bygger på den sidste bog, som Ulf Pilgaard nåede at skrive – i tæt samarbejde med Lukas Birch.
Det er både en hyldest og en kærlighedserklæring til revyens farverige univers og de legender, der har formet det.
I to gange 40 minutter byder Lukas på de sjoveste, skøreste og mest utrolige anekdoter fra revyens verden:
Lukas åbner op for godteposen med fortællinger om blandt andre Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl, Claus Ryskjær, Preben Kaas, Jørgen Ryg, Grethe Sønck, Volmer-Sørensen, Kai Løvring – og selvfølgelig Dirch Passer.
Undervejs løfter Lukas også sløret for sin egen usædvanlige vej ind i revyens forunderlige verden:
Hvordan han som bare 14-årig debuterede som tekstforfatter i selveste Cirkusrevyen – den yngste nogensinde. Hvordan han som 18-årig stiftede sin egen professionelle revy. Og hvordan det hele førte til et tæt samarbejde med Ulf Pilgaard.
Lukas Birch er en energisk og medrivende fortæller, og med sin varme humor og dybe kærlighed til revyen, formår han både at underholde og røre.
”REVYENS RØVERHISTORIE” er et foredrag med grin og glimt i øjet – for både garvede revyfans og nysgerrige nybegyndere.