Rune Strøm
4.79 ud af 5
Topanmeldt!4 ud af 5
Der er kommet masser af gode tilbagemeldinger på oplægget, så bestemt en god dag med Rune Strøm.
Sally Holm Jensen
Esbjerg Kommune
4.79 ud af 5
Topanmeldt!4 ud af 5
Der er kommet masser af gode tilbagemeldinger på oplægget, så bestemt en god dag med Rune Strøm.
Sally Holm Jensen
Esbjerg Kommune
Et foredrag med Rune Strøm er en energifyldt og lærerig oplevelse, hvor kommunikation og konflikthåndtering bliver gjort konkret, nærværende og sjovt. Rune kombinerer sine erfaringer som socialpædagog, mediator og kommunikationsekspert med personlige historier, der både underholder og skaber refleksion. Han formidler med humor, varme og klarhed og efterlader publikum med nye indsigter, værktøjer og et stærkere fokus på relationer og samarbejde.
Rune Strøm er kendt for sine levende, humoristiske og dybt menneskelige foredrag om kommunikation og konflikthåndtering. Han er en erfaren formidler, der evner at gøre komplekse emner lette at forstå og relaterbare for alle. Rune viser hvordan god kommunikation ikke handler om perfektion, men om autenticitet, bevidsthed og modet til at være tydelig. Han giver deltagerne et blik for, hvordan små skift i adfærd kan have stor betydning for relationer, samarbejde og trivsel.
Rune er kendt for sin dynamiske stil, hvor han kombinerer faglig indsigt med stærke fortællinger fra hverdagen. Publikum bliver taget med gennem hele følelsesregisteret og går sjældent fra et foredrag uden både at have grinet og reflekteret. Han deler åbent sine egne fejl, udfordringer og aha oplevelser, fordi han ved at ægte eksempler skaber genkendelse, tillid og tryghed. Denne tilgang gør hans foredrag til mere end oplæg – det bliver oplevelser, der sætter sig fast.
Rune Strøm har en bred og solid baggrund. Han er uddannet socialpædagog og har videreuddannet sig som coach og professionel mediator med særligt fokus på skoleverdenen. Han er internationalt certificeret Master Practitioner i meditation og har i mange år arbejdet med at styrke trivsel, relationer og kommunikation i både private og offentlige organisationer. Hans erfaring som både ledelsesrepræsentant og tillidsmand giver ham en dyb forståelse for dynamikken mellem medarbejdere og ledelse, og det gør ham i stand til at tale ind i begge perspektiver med samme troværdighed.
Rasmus’ foredrag er fyldt med værktøjer der kan bruges med det samme. Det kan være greb til at håndtere konflikter, skabe ro i pressede situationer eller kommunikere tydeligere uden at miste relationen. Han kobler hver pointe til virkelige situationer, så deltagerne kan se meningen og opleve relevansen. Kombinationen af humor og praksisnære eksempler gør læringen let at omsætte i både arbejdsliv og privatliv.
I 2013 medvirkede Rune i DR’s Danskernes Akademi som ekspert i indlæring og trivsel, og samme år udgav han bogen Så tal dog pænt for helvede. Bogen bliver ofte fremhævet som en praktisk guide til moderne kommunikation, og dens budskaber går igen i hans foredrag: tal ordentligt, forstå din modpart, og skab relationer der kan bære både uenigheder og udvikling. Hans arbejde har gjort ham til en eftertragtet foredragsholder på tværs af brancher og målgrupper.
Alle Rune Strøms foredrag kan udvides til kurser på en halv eller hel dag. Han tilpasser indholdet til både medarbejdergrupper, lederteams og blandede forsamlinger. Rune møder deltagerne dér hvor de er og skaber et trygt læringsrum, hvor man både tør stille spørgsmål og udfordre egne mønstre.
Book Rune Strøm til et foredrag der kombinerer faglighed, humor og konkrete værktøjer. Han giver publikum inspiration, refleksion og værktøjer der kan styrke relationer, samarbejde og kommunikationen i hverdagen. Et foredrag der gavner både trivsel og bundlinje, og som bliver husket længe efter.
4 ud af 5
Der er kommet masser af gode tilbagemeldinger på oplægget, så bestemt en god dag med Rune Strøm.
Sally Holm Jensen Esbjerg Kommune
Rune Strøm
5 ud af 5
Rune Strøm har bidraget med en fælles tilgang til konfliktløsning på vores skole. Rune har holdt oplæg for alle medarbejdere, alle børn og endelig for forældregruppen. Det giver mulighed for en bred fælles forståelse af hvorfor konflikter kan opstå og hvordan de kan løses. Godt med fælles begreber. Kan klart anbefale denne model.
Susanne Nilsson Herlev Byskole
Rune Strøm
5 ud af 5
Udtalelser fra den skriftlige evaluering fra kursisterne: Har fået rigtig meget brugbart med hjem. Det var meget relevant og spændende. Meget levende, med mange illustrative eksempler. Meget dynamisk og inspirerende. Inspirerende og klar undervisning. Meget anbefalelsesværdigt – også efter frokostpausen! Værd at tænke over – også i forhold til privatlivet. Jeg oplevede, at der blev tilført nogle givtige nye elementer til måden at kommunikere på. Det var underholdende og der var mange eksempler til praksis. Indholdet var praksisrelateret, jeg kan bruge det direkte. Rigtig fint, underholdende og engageret. Der var gode værktøjer, der kan bruges og eksempler man kan relatere til. Rune var rigtig energisk, levende og god. Rune var super inspirerende og energisk. Det er materiale, der er brugbart i hverdagen på en nem og hurtig måde. Fed, anderledes og frisk form. Jeg har mod på at gå i gang med øvelserne i klassen.
Anette Schjødt Thorsen Rudersdal kommune, Skole og Familie
Rune Strøm
5 ud af 5
TAK til Rune for besøget. Det giver stadig ekko.
Kirsten Laborn Ans Skole
Rune Strøm
5 ud af 5
Rune var rigtig god til at rette ind efter vores behov. Dejlig energi.
Helle Krauthammer Rosengården
Rune Strøm
5 ud af 5
Rune levede til fulde op til vores forventninger. Foredraget var humoristisk, men holdt sig hele tiden til det overordnede emne.
Jane Vagner Pedersen Danmarks Lærerforening Kreds 80
Rune Strøm
5 ud af 5
Det var et dejligt boblende og inspirerende (og ikke mindst underholdende) foredrag. Alle synes, de fik noget ud af det og der var livlig diskussion. Jeg kan varmt anbefale Rune til andre.
Paulina Ulfstjerne Elleslettegård Bosted
Rune Strøm
5 ud af 5
Mandag den 5. marts havde vi på Rungsted private Realskole fornøjelse af, at have Rune Strøm ude og holde foredrag for stort set alle klasser fra 1. til 9. klasse. Omdrejningspunktet var konflikthåndtering og elevernes trivsel. TAKKE VÆRE RUNES FANTASTISKE VÆSEN OG INDSTILLING BLEV DET EN STOR SUCCES…. Tre af vores lærere skriver følgende: Kære Rune Tusind tak for et inspirerende og lærerigt foredrag i mandags. Jeg har, ud over en positiv oplevelse, fået nye øjne at se konflikter med, og et sprog at møde mine elever med. Og så er det i øvrigt længe siden, at jeg har siddet til et foredrag og ønsket, at det ville vare bare en lille smule længere. - Bedste hilsner fra Anne Sofie Kære Rune Måske en hobbit af størrelse, men en cyklop af format. At gå ubevæbnet ind til et par kritiske årgange x 2 af en flok udskolingselever er noget, der kræver mere end mod. Rune tog os alle med storm med sin ligefremme, venlige, nede-på-jorden, humoristiske facon. Han lod sig kaste for løverne, og blev hyldet efterfølgende. 8.y mener klart, at han mindst kom på højde med noget, der minder om "kage-i-alle-timerne"- agtigt. Jeg vil meget gerne, om vi kan få Rune til at komme til en pædagogisk dag og ruske godt og grundigt op i alle lærerne også :o). Tak for en rigtig god oplevelse Rune. Mange hilsner - Marianne R Kære Rune Det var en stor fornøjelse at have besøg af Rune i sidste uge. Han optrådte veloplagt og energisk og var rigtig hurtig til at fange elevernes opmærksomhed. Han formåede at gøre seancen rigtig nærværende og relevant for eleverne. Et rigtig godt og brugbart input til vores trivselsdage. Hans måde at forklare de forskellige kommunikationsformer på var rigtig brugbar og forståelig for eleverne. Desuden gjorde Rune det på en meget humoristisk måde og fik ligeledes inddraget elever og lærere. Et levende og inspirerende foredrag, som vi brugte megen tid på at tale om bagefter. Eleverne fik fyldt gode ting i rygsækken! - Rikke Fra skolens side kan vi kun sige, at kvaliteten af dette foredrag gør, at vi bestemt har til hensigt at bruge Athenas i fremtiden.
René Leiholm Rungsted private Realskole
Rune Strøm
4 ud af 5
En blond bitch, en hulemand og kunsten at dyrke kæmpe bambus. I forbindelse med årets skolestart havde vi på Rudersdal Lilleskole besluttet at lave en dag med fokus på kommunikation og konfliktløsning og inviteret Rune Strøm til at være foredragsholder, inspirator og igangsætter. Et valg vi ikke har fortrudt. Allerede fra dagens start mærkede vi, at Runes passion for emnet er indiskutabel. Rune har noget på hjertet, en sag der er vigtig og båret af et personligt engagement. På en ukompliceret måde præsenteres hans kommunikationsteorier parallelt med personlige historier og relevante eksempler fra hverdagen. I en unik balancegang mellem det tankevækkende og det humoristiske udfordrer Rune deltagerne i eksempler, der både er vedkommende og genkendelige. Vi oplevede, at der i Runes program var plads til refleksion og spørgsmål, og at Rune umærkeligt kunne implantere disse i forløbet, så det på en naturlig måde gav os ejerskab til problemstillingerne. At Rune Strøm ud over at være en karismatisk fortæller også kan dramatisere og levendegøre sine teorier gør kun forløbet mere nærværende og lærerigt. Når Rune med en paryk giver den som den blonde bitch fra 7. klasse, eller den primitive hulemands-kommunikator, der forsvarer sin nedlagte dinosaur er det både underholdende og en befriende letforståelig formidling af hans teorier. Vi kan se tilbage på en lærerig dag, hvor der både blev tid til fordybelse og samtaler om emner vi alt for ofte glemmer i hverdagen. Runes evne til at igangsætte en proces for en bedre kommunikation samt præsentation af en række gode værktøjer, når konflikten opstår, er en gave til en hver medarbejdergruppe. At dagen også bød på iagttagelse af elefanter og hemmeligheden bag dyrkning af kæmpe bambus kan ikke forklares, med skal opleves. Vi er i hvert sikre på, at det ikke er sidste gang Rune besøger skolen – næste gang skal han helt sikkert også møde vores elever!
Jesper Staunstrup Rudersdal Lilleskole
Rune Strøm
5 ud af 5
Efter lidt mailkorrespondance med Rune og en telefonsamtale blev vi i fællesskab enige om vinklingen af foredraget. Jeg oplevede Rune som meget lyttende, og vi fik det præcist som vi ville.
Lene Rud Christensen Lyngby-Taarbæk Kommune
Rune Strøm
5 ud af 5
Det var vigtigt for os at foredraget var i øjenhøjde med de børn, som var målgruppen. Det var spot on. Vi er meget tilfredse med den udvikling, Rune har sat i gang, og som vi kan bruge fremover.
Marie Krone Egumvejens Skole
Rune Strøm
5 ud af 5
Tusind tak for en super spændende, inspirerende og lærerig dag i dag. Jeg føler virkelig, at jeg har fået meget ud af det, og jeg kiggede ikke på uret en eneste gang. Dagen fløj bare af sted!
Signe Bille Melgaard Vedbæk Skole
Rune Strøm
5 ud af 5
Rune ramte særdeles fint målgruppen, der bestod af både elever og forældre. En rigtig god formidling med både humor og alvor. Budskabet blev leveret på en charmerende og tydelig måde. Det er en kunst at kunne fastholde 150 tilhører 1½ time en fredag eftermiddag.
Jens Lau Pedersen Kragelund Efterskole
Rune Strøm
5 ud af 5
Hej Rune. I dag, da jeg i spisefrikvarteret på Egedal Gymnasium, kom i tanke om, at jeg skulle have et såkaldt "Kommunikations arrangement" i 3. modul, var jeg allerede ved at give op. "Et kommunikations arrangement? Hvad fanden skal jeg dog bruge det til, jeg kan da sagtens snakke med mine medmennesker," ja, mine veninder og jeg var mere opsat på at spise kage og have billedekunst, end at høre på en fortælle os, hvordan at vi skal kommunikere med folk. Men som den, alligevel lidt nysgerrige person jeg er, møder jeg op - og bliver VILDT overrasket. Foredraget var skide skægt, spændende og jeg gik derfra og tænkte "Hold da op hvor har han ret!" Grøn-, gul-, rød- og gråkommunikation - jeg har aldrig skænket det en tanke. Men du fik mig virkelig til at tænke over tingene! Over pigefnidder, attitude og måden hvor på man kan snakke om tingene, uden nødvendigvis at gå i forsvarsposition. Jeg blev bare meget overrasket, jeg grinte i et helt modul OG gik derfra med ny viden (det er noget jeg ikke altid er vidne til i 1.g vil jeg sige) Jeg går stadig og tænker over de ting jeg lærte i dag, og jeg er meget inspireret. Så mange tusind tak for det!
Julie, elev 1G Egedal Gymnasium
Rune Strøm
5 ud af 5
Hej Rune Jeg overværede dit foredrag på Egedal Gym. og HF i tirsdags. Det var en meget lærerig og inspirendede fornøjelse! Jeg er imponeret over, hvordan du kan formidle dit stof så hylende morsomt samtidig med at det står helt klart, at budskabet er dødsens alvorligt. Jeg håber, du kan komme og tale til os og vores nye 1. års elever igen til næste år.
Trine Anker Egedal Gymnasium
Rune Strøm
4 ud af 5
Rune fik fat i samtlige tilhørere, han var meget levende og medrivende og tryllebandt forsamlingen, som det sjældent er oplevet tidligere. Det var en gave at få Rune ud og fortælle om konflikthåndteringen for vores hårdt prøvede HF-elever. Der tales endnu om foredraget.
Githa Steffensen Egedal Gymnasium
Rune Strøm
5 ud af 5
Rune formåede både at charmere, underholde og gøre os alle klogere på emnet kommunikation. Han holdt foredraget på et plan så vi både kan bruge det almenmenneskeligt, i forhold til kolleger og i arbejdet med elever. Et perfekt foredrag/emne til vores ryste-sammen-tur i forbindelse med, at vi har fået mange nye kolleger i afdelingen.
Preben Gade Skive Handelsgymnasium
Rune Strøm
4 ud af 5
Tre timer er lang tid og indledningsvis blev der draget dybe suk. Men efter 10 min da Rune havde talt sig varm og præsenteret sig selv kom der super energi i forsamlingen. Han havde et værdifuldt budskab som han fik formidlet på den mest saglige og underholdende måde vi længe har hørt. Og pludselig var der gået tre timer. Hans nærværende og humoristiske facon gør foredraget levende.
Dorthe Sørig Ungiaarhus Fritidscenter Randersvej
Rune Strøm
5 ud af 5
Det var et meget spændende foredrag. Rune var en levende fortæller og vi fik en hel masse "med hjem".
Anne Mette McAloone IDA Proces
Rune Strøm
4 ud af 5
Tak for en fantastisk lørdag formiddag. Alle i personalegruppen snakker om dig og dit oplæg. Du har virkelig formidlet, så alle uanset ”rygsæk” har forstået dit budskab. Jeg var på uddannelse i går og her fortalte jeg stole op og ned om den ” lille behårede hobbit fra Fyn”. Endnu engang tak for det du har beriget min personalegruppe med og ikke mindst mig :-)
Tine Fauerholt, leder Børnegården Slagelse
Rune Strøm
5 ud af 5
Jeg synes det var et fantastisk godt foredrag. Meget relevant i forhold til hverdagen, og meget let at drage paralleller til. Jeg var yderst tilfreds! :-)
Natacha Hennings NCC
Rune Strøm
5 ud af 5
Rune formåede på den korte tid, at give deltagerne indblik i hvordan organisationen kan styrke samarbejdet via kommunikationen.
Vivi Øhlenschlæger Udviklingscenter Esbjerg
Rune Strøm
5 ud af 5
Det var super, og vedkommende, meget tankevækkende og med anvendelige råd.
Torben Michelsen Uddannelsesforbundet
Rune Strøm
5 ud af 5
Det var et helt fantastisk foredrag Rune leverede for vores medlemmer. De var vidne til et super inspirerende, energisk og vedkommende oplæg om inklusion m.m. Rune Strøm havde virkelig noget på hjertet som blev båret at et personligt engagement. På en ukompliceret måde præsenterede han kommunikationsteorier parallelt med personlige historier og relevante eksempler fra hverdagen. I en unik balancegang mellem det tankevækkende og det humoristiske udfordrede Rune deltagerne i eksempler, der både var vedkommende og genkendelige.
Birgit Larsen Socialpædagogerne Nordsjælland
Rune Strøm
Rune Strøm foredrag:
Dette foredrag er ikke uden grund en publikumssucces – det kombinerer humor og læring med højt engagement og begejstrede tilbagemeldinger fra deltagerne. Med sin ekspertise inden for kommunikation giver Rune en dyb indsigt i de mekanismer, der styrker samarbejde, trivsel og forståelse på arbejdspladsen.
Gennem en enkel, humoristisk tilgang og effektive redskaber hjælper Rune deltagerne med at forstå deres kollegaer bedre. Han skaber en positiv atmosfære og reducerer samtidig risikoen for fremtidige konflikter markant. Indholdet er konkret og let at omsætte til praksis i en travl og udfordrende hverdag – en hverdag, hvor vi som kolleger, ledere og medarbejdere har brug for at se hinanden som medspillere.
Foredraget giver en fælles referenceramme, der kan bygges videre på, samtidig med at det leverer en uforglemmelig oplevelse fyldt med grin, aha-oplevelser og indsigter, der styrker fællesskabet.
Rune Strøm foredrag:
Er jeres arbejdsplads præget af småskænderier, misforståelser, bagtaleri eller skjulte magtkampe? Selvfølgelig er den – det sker overalt, også selvom HR-afdelingen forsikrer, at I har høj psykologisk tryghed og flotte tilfredshedsmålinger.
Men fortvivl ikke. Fnidder er en naturlig del af dynamikken, hvor mennesker arbejder sammen, og det kan endda være energiskabende. En smule uenighed er sundt, men hvis irritationer får lov at vokse, kan de udvikle sig til decideret fnidderfnadder – og så begynder det at gå ud over både samarbejde, humør og produktivitet.
I dette underholdende, motiverende og skarpe foredrag giver Rune Strøm jer konkrete værktøjer til at forebygge og håndtere fnidder – og ikke mindst til at tackle det, når det alligevel opstår igen.
Med virkelighedsnære eksempler og indsigter fra gruppepsykologi, mediation og konflikthåndtering bliver I klogere på fnidderets mekanismer. I møder alt fra brevduer og kabelsystemer til “Dem og os´ere”, dykker ned i fnidder-skalaens seks trin og henter inspiration fra de New Zealandske maorier til at styrke venlighed og værdifællesskaber.
Rune Strøm foredrag:
Dette foredrag giver jer en praktisk og løsningsorienteret tilgang til kommunikation og konflikthåndtering i hverdagen. Hvis I søger en foredragsholder, der leverer konkrete redskaber til at håndtere dagligdagens kommunikation og interne udfordringer, er Rune Strøms foredrag et oplagt valg. Med afsæt i både solid teori og gennemprøvet praksiserfaring får I indsigt i, hvordan god kommunikation kan styrke samarbejde og trivsel.
Med fokus på konstruktiv kommunikation og konflikthåndtering giver Rune jer enkle og effektive redskaber til at mestre kommunikation i pressede situationer. Indholdet er konkret og let anvendeligt i en travl arbejdsdag, hvor målet er at se hinanden som medspillere frem for modspillere.
Foredraget skaber en fælles forståelse, der kan bygges videre på, og giver samtidig en inspirerende oplevelse fyldt med humor, eftertanke og indsigt i kommunikationens stærke indflydelse på samarbejdet.
Rune Strøm foredrag:
Hvordan skaber vi inkluderende fællesskaber, hvor alle bliver hørt? Hvordan håndterer vi uenigheder og "markante forældre" uden at skade relationerne? Og hvordan kommunikerer vi konstruktivt i pressede situationer?
I dette inspirerende og praksisnære foredrag giver Rune Strøm jer konkrete redskaber til at styrke dialogen og skabe bedre samarbejde – både i skolen, daginstitutionen og hjemmet. Med indsigt i kommunikationens mekanismer lærer I at bevare en åben, respektfuld og direkte dialog samt at undgå den "emotionelle bunker", når konflikter opstår.
Rune formidler med humor, energi og genkendelige eksempler fra hverdagen, der gør komplekse emner let forståelige og anvendelige. Hans foredrag er både tankevækkende og underholdende – som han selv siger: "Bare fordi det er alvorligt, kan vi godt have det sjovt samtidig!"
Med en baggrund som AKT-vejleder, tillidsrepræsentant, leder og en mastergrad i konfliktmægling er Rune Strøm en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere. Han er forfatter til bestsellerne "Så tal dog pænt for helvede..." og "Kan du mærke din røv, Else?" samt partner i det psykologiske konsulenthus Docenten sammen med psykolog Susan Hart.
Foredraget er relevant for lærere, pædagoger, forældre og fagfolk, der ønsker at skabe stærkere og mere inkluderende fællesskaber gennem bedre kommunikation.