Gå til primært indhold Gå til footeren

Sarah Pearson

Dansk astrofysiker med en ph.d. fra Columbia University og Hubble Fellow hos NASA. Fremtrædende i forskning om universets dynamik og struktur.

Send en uforpligtende forspørgsel på Sarah Pearson

Eller ring

35 12 12 99
Book Sarah

Send en uforpligtende forspørgsel på Sarah Pearson

Eller ring

35 12 12 99

Et foredrag med Sarah Pearson giver jer:

  • Nyeste forskning om mørkt stof, stjernestrømme og universets struktur
  • Inspirerende indblik i jagten på liv i rummet og fremtidens opdagelser
  • Formidling, der vækker nysgerrighed hos både børn, unge og voksne

Send en uforpligtende forspørgsel på Sarah Pearson

Interessante foredrag om astrofysik, mørkt stof, liv i rummet og universet.

Sarah Pearson har stor passion for både forskning og formidling af astrofysik og har omfattende erfaring som foredragsholder, både i form af præsentationer for andre forskere, men også foredrag og formidling til den brede befolkning. Hendes populærvidenskabelige foredrag er rettet mod både voksne, unge og børn. Sarahs mål er, at publikum går derfra med en følelse af inspiration, gåpåmod og en nyfunden nysgerrighed for naturen og verden omkring dem.

 

En forsker med global rækkevidde

Sarah Pearson har på kort tid markeret sig som en betydningsfuld stemme inden for moderne astrofysik. Efter sin ph.d. fra Columbia University blev hun ansat af NASA som Hubble Fellow, hvor hun forsker på New York University. Her arbejder hun med nogle af de mest komplekse spørgsmål i kosmologien: Hvordan bevæger galakser sig? Hvad består det mørke stof af? Hvordan formes universets struktur over milliarder af år?

I slutningen af 2023 vender Sarah tilbage til Danmark som assistant professor ved Københavns Universitet efter et årti med uddannelse og forskning i USA. Kombinationen af international erfaring og dansk forankring gør hende til en efterspurgt foredragsholder med et sjældent klart blik for både forskningen og dens betydning for vores forståelse af verden.

 

Forskning i universets dynamik og livets muligheder

Sarah har publiceret en lang række videnskabelige artikler i tidsskrifter som Nature Astronomy, og hendes arbejde er blevet citeret mere end 600 gange. Hun forsker i eksploderende stjerner, galaksekollisioner, stjernestrømme og mørkt stof – fænomener, der er afgørende for at forstå universets udvikling og fremtid. Hun har holdt videnskabelige oplæg på institutioner som Harvard, MIT og Princeton og har modtaget flere priser for sin forskning og formidling, blandt andet Kvinder i Fysik-prisen (KIF) i 2017. Sarah har en stærk evne til at forklare komplicerede processer på en måde, der giver mening for både eksperter og den brede offentlighed.

 

Formidling, der vækker nysgerrigheden

Sarahs store passion er ikke kun forskningen, men også viljen til at dele den. Hun har omfattende erfaring som foredragsholder og tilpasser sine foredrag til både børn, unge, voksne og fagfolk. Hendes mål er, at publikum går derfra med en følelse af forundring og lyst til at stille flere spørgsmål. Hun driver YouTube-kanalen “Space with Sarah”, hvor hun besvarer de spørgsmål, hun oftest møder i sin hverdag som astrofysiker. Videoerne er blevet set over 140.000 gange og har inspireret mange til at udforske rummet og stille nye spørgsmål om universets natur.

 

Universet i øjenhøjde

Et foredrag med Sarah Pearson åbner døren til nogle af videnskabens største mysterier. Hun fortæller om mørkt stof, der udgør størstedelen af universets masse, men som ingen endnu har set direkte. Hun tager publikum med ud i jagten på liv i rummet og forklarer, hvordan astronomer arbejder for at finde spor af beboelige planeter. Hun giver også indblik i fremtidens udforskning, hvor nye teleskoper og missioner vil kunne give svar på spørgsmål, forskere har forsøgt at løse i årtier. Sarah formidler universets kompleksitet med en smittende entusiasme, der gør selv abstrakte emner konkrete og nærværende.

 

Book Sarah Pearson

Book Sarah Pearson til et lærerigt og fascinerende foredrag om astrofysik, mørkt stof, stjerner, galakser og liv i universet. Foredraget kan holdes på både dansk og engelsk og tilpasses niveau og fokus efter arrangørens ønsker.

Foredrag

Sarah Pearson Foredrag:

Fra et hul i en stjernestrøm til det usynlige Universe

I dette foredrag fortæller Sarah om sin egen forskning på Niels Bohr Institutet: netop hendes jagt efter mørkt stof i universet ved brug af såkaldte stjernestrømme. Stjernestrømme er samlinger af stjerner der kendetegnes ved at have en meget bestemt bevægelse gennem rummet. Alle stjerner i stjernestrømme hørte nemlig oprindeligt til det samme astronomiske fænomen. Det viser sig at huller i disse stjernestrømme kan fortælle os om mørkt stof, hvilket udgør mere end 80% af alt stof i universet. Tag på en rejse gennem vores egen galakse og tusindvis af galakser i det omkringliggende univers og få et indblik i den banebrydende forskning i mørkt stof, der foregår netop nu.
Forespørg: Sarah Pearson Fra et hul i en stjernestrøm til det usynlige Universe

Sarah Pearson Foredrag:

Liv i rummet

Sarah Pearson takler i dette foredrag et af de spørgsmål, hun oftest får stillet, når hun fortæller folk, at hun er astrofysiker: Er vi alene i universet? Mange mennesker har et fundamentalt ønske om at kende deres plads i det store verdensrum. I dette foredrag gennemgår Sarah, hvorfor mennesker mon er så fascinerede af netop dette spørgsmål, hun diskuterer den nyeste forskning i hvordan astrofysikere leder efter liv rummet, og hun reflekterer over, hvad det mon vil betyde for menneskeheden, hvis vi faktisk finder liv derude.
Forespørg: Sarah Pearson Liv i rummet

Sarah Pearson Foredrag:

Mørkt stof og universets udvikling

I dette foredrag deler Sarah sin dybtgående viden inden for astrofysik og kosmologi og forklarer hvordan Universet har udviklet sig fra dets begyndelse til eventuelle ende. Sarah undersøger spørgsmål som: Hvor befinder vi os i den enorme tidsramme for universet? Bestemmer eksistensen af mørkt stof og mørk energi universets skæbne? Sarah vil forklare, hvorfor forskere mener at mørkt stof og mørk energi eksisterer, og hvilke observationer og data der ligger til grund for denne teori. Sarah vil dykke ned i de seneste opdagelser og fremskridt inden for astrofysik og præsentere komplekse koncepter på en letforståelig og engagerende måde. Deltagerne vil få indblik i de mest banebrydende teorier og modeller inden for feltet og få mulighed for at stille spørgsmål om emnet.
Forespørg: Sarah Pearson Mørkt stof og universets udvikling

Sarah Pearson Foredrag:

De største ubesvarede spørgsmål i astrofysik i dag

I dette foredrag tager Sarah os med på en gennemgang af den astronomiske revolution fra 1600-tallet til nu og vender de spørgsmål, som vi stadig ikke kender svaret på. Hvad sker der inde i sorte huller? Hvad er mørkt stof? Er der liv i rummet? Hvordan vil universet ende? Efter foredraget vil der være mulighed for debat.
Forespørg: Sarah Pearson De største ubesvarede spørgsmål i astrofysik i dag

Sarah Pearson Foredrag:

Tid og uendelighed

I dette foredrag sætter Sarah et menneskeliv i perspektiv. Hun diskuterer både menneskers opfattelse af tid i relation til, hvordan tid egentlig fungerer, men også menneskehedens meget korte historie i sammenligning med universets tidslinje. I foredraget vil Sarah diskutere spørgsmål såsom: Hvad ved vi egentlig om tid? Fortsætter universets udvikling i uendelighed? Findes uendelighed i virkeligheden?
Forespørg: Sarah Pearson Tid og uendelighed

Send en uforpligtende forspørgsel på Sarah Pearson

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: [email protected]