Lars Lunding Andersen

Er det synd for dyrene i Zoo?

København Zoos tidligere administrerende direktør Lars Lunding Andersen er ofte blevet spurgt, om det ikke er synd for dyrene at være udstillet i en zoologisk have på relativ begrænset plads. Men dyrene i naturen er også begrænsede og lever ikke et sorgfrit liv som ”frie fugle”. De fleste dyr har territorier, og overskrides grænsen – udkæmpes til tider voldsomme kampe med naboen. Og når rovfuglen går på vingerne, er det ikke for at nyde udsigten, men alene for at mætte sin sult. I naturen er der sjældent ressourcer til at fare rundt, som vi mennesker gør, men der er undtagelser. Men dyrene i en zoo lever i en velfærdsstat, hvor mad og drikke serveres, og hvor det kan knibe med at få nok motion.

Foredraget belyser, hvordan den moderne zoo løser dette problem, så dyrene kan leve så naturligt som muligt og holde sig friske og rørige til gavn for dem selv og gæsterne.

København Zoo - Bag om dyr og mennesker

Lars Lunding Andersen beretter i dette foredrag med udgangspunkt i sin bog “København Zoo – Bag om dyr og mennesker” (2018) medrivende og engageret om dyr og mennesker i Zoologisk Have. Fortællingen starter lige fra den blev oprettet i 1859 og op til i dag, hvor Lars’ hovedfokus ligger på sine næsten 40 år i Haven. En zoo er et unikt vindue til dyrenes verden, og Lars byder sit publikum indenfor igennem billeder, fakta og egne oplevelser.

Foredraget er også en diskussion om berettigelsen af Zoologisk Haves eksistens. Lars går om nogen op i dyrs velfærd, og det har han udvist både i sit arbejde og med den pågældende bog. Men hvordan forsvarer man så at spærre overdådige og smykke dyr inde? Hertil svarer Lars blandt andet: “For mig har det altid været alvorligt og forpligtende at spærre eksotiske og truede dyr inde og udstille dem i en zoologisk have. Det kan kun forsvares, såfremt der er et seriøst formål hermed, og de udstillede dyr fungerer som ambassadører for deres vilde artsfæller.”

Glæd dig til et foredrag, hvor du får et helt unikt indblik i Zoologisk Haves historie og udvikling og dyrenes unikke liv. Foredraget giver dig anledning til spændende refleksioner og forståelse for, hvorfor vi fortsat har zoologiske haver i Danmark.

Pandaerne i København Zoo

København Zoo har i 2019 fået to pandaer til låns fra Kina. Haven har brugt godt og vel 160 millioner på et nyt pandaanlæg, som skal sørge for, at pandaerne har en overdådig oplevelse med beboelsen i Danmark. Situationen har vakt stor opmærksomhed i Danmark både på godt og ondt.

Lars Lunding Andersen var på baggrund af sin stilling som administrerende direktør i København Zoo den allerførste, der var med til at besøge Kina i forbindelse med pandaerne. I foredraget fortæller han om, hvorfor København Zoo og politikerne valgte at indgå et samarbejde med Kina i forbindelse med pandaerne, og hvilke ulemper og fordele dette har.

Design og arkitektur – Set med en bygherres øjne

Lars Lunding Andersen har været en del af København Zoos bygherreteam i over 30 år, først i tæt samarbejde med sin forgænger Bent Jørgensen og senere i 1994, da han blev administrerende direktør for Haven. Han har udarbejdet en lang række byggeprogrammer og masterplaner for Zoos udvikling. Da han blev student i 1968, ville han være arkitekt, men valgte i stedet biologien. Interessen for design og arkitektur var imidlertid intakt og blev nu kombineret med hans biologiske indsigt til glæde for dyrene og Havens mange gæster. I 2006 modtog han bygherreprisen for sit mangeårige virke i Zoo.

Kom med ind i Lars Lunding Andersens ideer, hvor biologi og arkitektur går op i en større helhed.

Fundraising og sponsorater – erfaringer fra Zoo

København Zoo har gennem de seneste fire årtier gennemgået en udvikling, som ingen sinde før i sin 160-årige historie. Gamle og utidssvarende anlæg er fjernet eller ombygget til glæde for Havens dyr og gæster. Dette har kun været muligt takket være offentlige midler, fondsbidrag, sponsorater samt testamentariske gaver. Igennem det meste af perioden har Lars Lunding Andersen været en drivende kraft i dette arbejde. Men ingen fond eller sponsor er ens.

I foredraget belyser forfatteren med konkrete eksempler, hvordan de forskellige bygge- og anlægsopgaver blev løst med store bidrag fra en enkelt fond eller fondskonsortier, hvor flere fonde gik sammen og løftede opgaven.

De zoologiske anlæg – Midt i en brydningstid

Otte danske zoologiske anlæg (zoologiske haver og akvarier), bl.a. København Zoo, er underlagt ”Lov om statstilskud til zoologiske anlæg”, der senest blev revideret i 2000. Lars Lunding Andersen var formand for ”Rådet for zoologiske anlæg”, der rådgiver kulturministeren, i perioden 2013-2016. For at modtage statstilskud skal anlægget bl.a.:
– Have mindst en fuldtidsansat zoolog (cand.scient,).
– Fremme formidlingen af kendskabet til vilde dyr og deres bevarelse og støtte forskning og undervisning.
– Medvirke aktivt i arbejdet med at bevare truede dyrearter.
– Indgå i relevante nationale og internationale samarbejder.
– Have en nedskrevet miljøpolitik.

I dag er kulturinstitutionerne, herunder også de zoologiske anlæg, blevet langt mere kommercielle, end de var tidligere. Lars Lunding Andersens holdning er, at der skal være en fornuftig balance mellem det kommercielle og den seriøse formidling. Gennem årtier har de zoologiske anlæg forstået at balancere med succes på denne knivsæg, men mister de balancen og bliver for kommercielle, kan alt tabes på gulvet. Den folkelige accept af og forståelse for, at vi fortsat har zoologiske haver, er alene betinget af, at haverne opfører sig som naturbevarelsescentre med fokus på formidling, undervisning, dyrevelfærd, forskning, naturbevarelse og bæredygtighed.