Tlf.35 12 12 99
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf.35 12 12 99
Ernæringsekspert og personlig træner
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Michelle
Foredrag
Referencer
Michelle Kristensen er kendt som Iforms kost- og træningsekspert og ernæringsekspert på Go’ morgen Danmark. Michelle er desuden personlig træner for en række kendte skuespillere og erhvervsledere. Sundhed er for Michelle et kropsligt overskud, energi i dagligdag og en fornemmelse af at livet er skønt. Det skaber en grundlæggende trivsel, der sikrer, at man går frisk på arbejde, og kommer frisk hjem igen. På den måde er der energi til også at være noget for familien uden for arbejdstiden.
Michelle formår på underholdende vis at sætte sig ind i danskernes hverdag og inspirere ud fra de faktiske omstændigheder samtidig med, at hun motiverer til at vælge en sundere livsstil. Michelles foredrag udmærker sig ved at have et glimt i øjet og tale direkte til hr. og fru Danmark. Michelles foredrag er desuden kendetegnet ved at indeholde både praktiske øvelser og konkrete anvisninger, pakket lækkert ind i kærlige anekdoter, som deltagerne kan genkende fra deres egen hverdag.
Michelle har en bachelor i idræt fra Århus Universitet, supplerende fag på kandidatuddannelsen i human ernæring på KU og en lang række af specialuddannelser inden for ernærings- og træningsområdet.
Se foredrag med Michelle KristensenMichelle Kristensen gør op med en række af de kost- og træningsmyter, der eksisterer i Danmark. Michelle introducerer fænomenet ”træthedsdeller”, som opstår når de ”sunde snacks” og mellemmåltider – som mange danske kontorskuffer og dametasker er proppet med – skal forhindre blodsukkeret i at svinge op og ned, og dermed modvirke træthed på jobbet. Michelle slår fast, at faktum er, at vi tager på, når vi indtager flere kalorier end vi forbrænder – sunde snacks eller ej.
Michelle viser en række simple og konkrete øvelser, som deltagerne nemt og effektivt kan implementere i en travl hverdag – både hjemme og på arbejdspladsen. Med et glimt i øjet fortæller Michelle, hvorfor det er uhensigtsmæssigt at være ”tyndfed”, og hvorfor store mængder af stresshormonet kortisol gør, at fedtet lagrer sig på maven. I foredraget flyttes deltagernes fokus fra, at sundhed drejer sig om kropslig æstetik og pine til i højere grad at fokusere på de mange fordele, der er forbundet med en marginalt sundere livsstil. Kort fortalt fortæller Michelle i foredraget, hvordan vi får en krop, der arbejder for os frem for at arbejde imod os.
Et højt energiniveau, en hjerne der arbejder på højtryk dagen lang og et minimum af stress-symptomer. Lyder det for godt til at være sandt? Ikke hvis du spørger ernæringsekspert og personlige træner Michelle Kristensen. Hun mener, at det er muligt at opnå, men at det kræver, at vi bevidst og proaktivt aktiverer både krop og hjerne, og at vi selv med en beskeden indsats kan nå langt.
Hvordan kan vi få kroppen aktiveret, når batterierne nærmer sig nul? Og hvordan gør vi kroppen som medspiller i stedet for modspiller? Michelle giver på humoristisk og motiverende vis nøglen til at forebygge stress på en travl arbejdsplads. Med mad som kroppen – og især hjernen – kan lide sammen med simple træningsformer på arbejdspladsen kan risikoen for stress reduceres markant. Dermed kan vi opretholde koncentrationsniveauet hele dagen samtidig med, at vi har energi til familie og venner, når vi har fri.
Michelle tilpasser foredraget til det enkelte arrangement, og foredraget kan afsluttes med en fysisk træning, hvor deltagerne er aktivt involverede. Deltagerne får et træningsprogram, som de kan bruge på arbejdspladsen og derhjemme.
Et motiverende foredrag hvor Michelle Kristensen én gang for alle viser kvinderne, hvordan de får bugt med de ekstra kilo. Kvinder er ikke ens – heller ikke når det gælder, hvor på kroppen fedtet lagrer sig, og hvordan man mest effektivt kommer af med fedtet igen. Alt efter om fedtet lagres på hofte, mave eller fordeler sig ligeligt på hele kroppen, så er der forskel på, hvordan man mest effektivt kommer ned i fedtmasse. Med sine mest effektive slanketips fortæller Michelle på motiverende og humoristisk vis, hvordan de kommer deres frugtformer til livs, og dropper myten om, at slankekur er lig med sultekur. Det er essentielt, at maden smager godt, når vi skal ned i fedtmasse.
Hvordan får vi fuld valuta for alle de træningstimer og madlavningstimer, vi har investeret i vores sundhed? Få svaret i et humoristisk og motiverende foredrag med Michelle.
Michelle formåede i løbet af foredraget at forklare det svære, meget enkelt. Hun er bare god. Der er ligeledes kommet rigtig mange positive tilbagemeldinger fra mine kolleger, som deltog.
Jette Hansen
Vi havde ønsket os et foredrag, hvor vi ikke udelukkende skulle sidde og lytte, men skulle være aktive - og det var præcis, hvad vi fik. Det var på samme tid både lærerigt og muntert og livligt - stor tilfredshed hos deltagerne. Ikke umuligt at vi vi kunne tænke os en fortsættelse til næste år.
Birthe Varsted
Jeg havde forventet at vi bare skulle sidde stille og lytte, og det var så rigtig dejligt, at finde ud af, at vi selv skulle være lidt med under foredraget. Hun var rigtig god til at stille spørgsmål, så jeg hele tiden skulle tage stilling til nogle ting i min hverdag. Super god aften.
Lene Hansen
Det var informativt, underholdende og sjovt.
Jakob Gunnløgsson
Michelle leverede et underholdende og inspirerende foredrag om sundhed i øjenhøjde, og hun formåede at gøre det enkelt for publikum at forstå hendes budskab. Der var (heldigvis) ingen løftede pegefingre eller lovning på hurtige mirakelkure - derimod gjorde Michelle det klart, at det er helt almindeligt at opleve udfordringer med den sunde livsstil, og at man sagtens kan leve et liv i balance med både grøntsager og søde sager.
Cecilie Voetmann
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.