Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Morten Ramsland

Foredrag om forfatterskab

Foto: Martin Dam Kristensen

Morten Ramsland

Forfatter og foredragsholder, der inviterer indenfor i sit litterære univers med interessante indblik i skriveprocesser, kreative tanker, og de fineste detaljer i hans værker.

Uforpligtende forespørgsel på Morten Ramsland

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Morten

Lecture icon

Foredrag

Morten Ramslands foredrag om sit eget litterære univers giver jer et interessant indblik i hans processer, tanker og detaljer, som I måske ikke fangede ved første gennemlæsning af hans romaner. Morten er en prisvindende forfatter, der har udgivet værker siden 1993.

Et foredrag med Morten Ramsland giver jer:

  • Indsigt i tilblivelsen af “Lyskabinettet” og dens dybere temaer om køn og seksualitet
  • Baggrunden for romanen “ÆG” og inspirationen fra historisk og kulturel overtro
  • Perspektiver på barndom og familie i “Sumobrødre” og betydningen af det selvbiografiske i Ramslands værker

Et kig ind i maskinrummet

Morten er uddannet cand.mag. i dansk og kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Han har været fuldtidsforfatter og foredragsholder siden hans succes med ”Hundehoved”.

Morten Ramsland debuterede som forfatter i 1993 med digtsamlingen ”Når fuglene driver bort”. Han har, udover en del børnebøger, udgivet romanen ”Akaciedrømme” samt succesromanen ”Hundehoved”, der er solgt i næsten 500.000 eksemplarer, oversat til 20 sprog og som modtog flere priser, heriblandt Boghandlernes gyldne Laurbær, Læsernes bogpris og P2 Romanrprisen.

Morten har udgivet den prisbelønnede roman ”Sumobrødre”, Her hylder han bl.a. barndommens vildskab og spontane livskraft samtidig med, at han belyser emner som familie, opvækst og ikke mindst arbejdsprocessen med romanen. I marts 2017 udkom Morten Ramslands roman ÆG.

Book Morten Ramsland et spændende og inspirerende foredrag om sit eget forfatterskab.

Se foredrag med Morten Ramsland
Morten Ramsland foredrag

Lyskabinettet

Morten Ramslands roman “Lyskabinettet” udkom i 2018, hvor den har fået flere fine anmeldelser. Berlingske skriver blandt andet, at bogen er “Morsom, tragisk, bevægende og udfordrende”.

Bogens plot omhandler at finde nye måder at være i sit eget køn, i sin seksualitet og i sin familie. Når fortællingens hovedperson, Thomas, tænker tilbage på sine barndomsår og første møder med kærlighed og seksualitet, så forbinder han det med gåder og en følelse af, at noget ikke er, som det skal være. I sine voksne år bestræber Thomas alligevel at gøre som alle andre – han gifter sig og skaber en kernefamilie, som alligevel ikke virker tiltrækkende på ham. Men igennem mystiske personer begynder Thomas at få forståelse for de veje, som han har taget i livet.

Foredraget er en interessant fortælling af Morten Ramsland, der beskriver bogens tilblivelse og de pointer i historien, som I måske ikke fangede i jeres første læsning. undervejs vil der være tid til spørgsmål, så I får svar på alt den undren, I måtte ligge inde med.

Morten Ramsland foredrag

ÆG

I marts 2017 udkom Morten Ramslands roman ÆG, som omhandler en fattig bondefamilie, der kommer i besiddelse af et magisk æg af guld. Bogen har fået flotte anmeldelser og er en blanding af historisk roman, slægtskrønike og historiefortælling om almuelivet på Fyn i 1300-tallet og den overtro, der prægede samfundet dengang.

ÆG er blevet kaldt et hovedværk, der får læseren til at tænke på Johannes V. Jensens klassiker, Kongens Fald. Tidligere har Morten Ramsland blandt andet skrevet bøgerne ’Hundehoved’ og ’Sumobrødre’, hvoraf ’Hundehoved’ solgte i 250.000 eksemplarer.

I dette spændende, litterære foredrag fortæller Morten Ramsland om baggrunden for ÆG, og hvorfor der gik syv år mellem hans sidste og nuværende udgivelse. Undervejs er der tid til spørgsmål, ligesom Morten også vil læse udvalgte passager op af bogen.

Morten Ramsland foredrag

Sumobrødre

Morten Ramsland holder foredrag om romanen “Sumobrødre”, hvor han kommer med en hyldest til barndommens vildskab og spontane livskraft. Han fokuserer desuden på temaer fra barndommen, familien og ikke mindst det selvbiografiske som inspirationskilde i arbejds- og tilblivelsesprocessen.

Referencer

Forespørg på Morten Ramsland

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99