Tlf.35 12 12 99
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf.35 12 12 99
Fotokredit: Stephen Freiheit
Sanger og sangskriver. Foredrag om eget liv og HIV.
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Thomas
Foredrag
Du kender formentlig Thomas Buttenschøn allerbedst som den anmelderroste sanger og sangskriver, der for alvor slog igennem i 2006 med sit hit “Fantastiske mandag” fra pladen af samme navn. Siden da har han udgivet en masse musik i genrerne jazz, funk, pop og blues til glæde for danskerne, blandt andet albummerne “Billeder af min baggård” (2008), “Køter” (2010) og “Vinden der blæser” (2011).
I 2019 udgav Thomas Buttenschøn albummet “Tilbage på dansk”, hvor han synger om tunge emner, som sin mors død, faderens alkoholforbrug og forholdet til sine børn, som han kun ser på deltid. Desuden blev 2019 året, hvor Thomas Buttenschøn udgav dokumentaren “Doin My Drugs” og bogen “I begyndelsen var døden”.
Både dokumentaren og bogen giver et indblik i Thomas Buttenschøns liv – både de gode og hårde tider. Han mistede sine forældre i en tidlig alder til henholdsvis HIV og malaria, og han lever selv med HIV – men den rette medicin sørger for, at han ikke smitter og kan leve sit liv på normal vis.
Thomas Buttenschøn tager i sine foredrag afsæt i bogen “I begyndelsen var døden”, og de giver derfor også et enestående indblik i hans liv. Det er en rørende historie om, hvordan han lever og voksede op med HIV, hans karriere med musik og brudstykker af kærlighed og drømme.
Se foredrag med Thomas ButtenschønFå et helt unikt indblik i Thomas Buttenschøns liv, når han i dette foredrag tager afsæt i sin bog “I begyndelsen var døden” (2019). Det er en fortælling om HIV, musik, kærlighed, drømme og liv og om at være barn og blive voksen – på trods.
Thomas Buttenschøn er født med HIV. I 1997 blev han ramt af så mange følgesygdomme, at han nær ikke overlevede. I hele tre måneder lå han i koma og fik den besked fra lægerne, at han havde en uge tilbage at leve i. Dengang var Thomas Buttenschøn lige fyldt 12 år. I dag håber han på, at han med sin historie kan gøre andre bevidste om, at HIV ikke nødvendigvis er lig med smittefare og et endt liv.
Det hele kan lyde trist, men Thomas Buttenschøn holder melankolien i hånden med den varmeste humor. Det er okay at græde, det er okay at grine – måske kommer du til at græde af grin. Foredraget bliver en kærlig og tankevækkende oplevelse for hele publikummet – måske er der også plads til lidt musik undervejs.
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.