Henrik Hvenegaard Mikkelsen

”Det er aldrig for sent!” Livets afslutning i den succesfulde aldrings epoke

Mange ældre i dag er købestærke, sexuelt aktive og ønsker oplevelser. De insisterer på at være sunde og de kan se frem til at leve længere end nogensinde før i historien. Nutidens ældre har oplevet perioder, hvor samfundets værdier blev grundlæggende udfordret. Det er således ikke overraskende, at de også i deres seniortilværelse udfordrer, hvad alderdom indebærer. Det er unægtelig en ekstremt positiv udvikling. Men der er også en bagside af medaljen. For i en tid, hvor succesfuld aldring handler om at forblive aktiv til sidste åndedrag, så er vi jo alle, før eller siden, dømt til at fejle. Med historier fra sine mange år som forsker og debattør indenfor aldringsområdet, kaster Henrik et antropologisk blik på disse tendenser. I et foredrag fyldt med overraskende indsigter fra aldringsforskningen samt historier om de ældre mænd, som han fulgte i en årrække, leveres følgende budskab: det er afgørende, at vi nuancerer de budskaber, der lover en evig ungdom. Den gør os nemlig dårligere rustet til at forholde os til den uundgåelige fysiske og psykiske tilbagegang – for ikke at nævne døden – i alderdommen. Emnet er måske tungt, men takket være Henriks evner som formidler og sans for den gode historie, leveres der et underholdende foredrag, som giver publikum meget at reflektere over.

”I dit ansigts sved”: Sejlivede myter om arbejde

”I dit ansigts sved skal du spise dit brød”. Det var Guds ord til Adam – og ifølge det Gamle Testamente var det hårde arbejde således med os fra vores første færd som mennesker. Men i dag stiller stadig flere spørgsmålstegn til, hvilken rolle arbejdet skal spille i vores liv og kræver, at vores arbejde skal give mening. Det har for nyligt fået Statsminister Mette Frederiksen til at udtale at ”vi skal gøre op med den sejlede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet”.

Men spørgsmålet er, hvad der i virkeligheden er den sejlivede myte? Det besvarer Henrik i dette foredrag, ved at tage publikum med på en underholdende og indsigtsfuld rejse gennem det moderne arbejdsmarked for at forstå, hvordan vi kom til at se arbejde som det mest centrale i vores liv. Men for at kunne gøre det, skal vi også rejse tilbage i tiden. For vores forhold til arbejde har nemlig ændret sig radikalt igennem tiden. Meget tyder på, at “arbejde” i 99 procent af vores tid på jorden som art netop har været lystbetonet og i øvrigt ikke har optaget meget tid i hverdagen. Så hvad gik der galt?

De færreste vil, når de ligger på deres dødsleje, ønske, at de havde brugt mere tid på arbejde og mindre på deres nære relationer. Derfor har vi brug for bedre at forstå, hvorfor vi i dag befinder os i en situation, hvor forholdet til arbejde betyder, at mange udvikler stress, og hvor vi får stadigt sværere ved at finde mening i vores arbejde.

Ansigt til ansigt med hovedjægere

Hvorfor er hovedjagt blevet praktiseret på tværs af kulturer siden tidernes morgen? Det er ikke et spørgsmål man reflekterer over hver dag. Men spørgsmålet har optaget antropolog Henrik Hvenegaard Mikkelsen indgående. For det er nemlig ikke kun et fænomen som vedrører ritualer hos eksotiske stammefolk. Det var en større skandale, da det viste sig at tyske soldater i Afghanistan samlede på taliban-kranier. Dernæst kan ISIS berømmelse på de sociale medier tilskrives deres sans for at iscenesætte halshugninger. Hovedjagt er pludselig en del af vores virkelighed i dag.

Tag med på en vanvittig rejse i tid og sted igennem den måske uhyggeligste praksis, som man har fundet på tværs af samfund: hovedjagten. I dette foredrag starter vi i de regnvåde bjerge i det nordlige Filippinerne, hvor Henrik har tilbragt en lang periode blandt et berygtet hovedjægerfolk. Men derfra springer vi over til spørgsmålet: hvad er det ved hovedet, som gør, at det er det foretrukne trofæ blandt krigere igennem historien? For at forstå det spørgsmål, skal vi se på den rolle som ansigtet spiller i mellemmenneskelig interaktion. Det viser sig nemlig, at vi ved at forsøge at forstå noget så fremmed som hovedjægere ender med at lære noget om sig selv.