|
Iben Krogsdal
Religionsforsker og forfatter. Foredrag om moderne religiøsitet og selvudviklingsmetoder.
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Iben Krogsdal
Iben Krogsdal (f. 1967) er skønlitterær forfatter og religionsforsker. Iben Krogsdal har som forsker arbejdet med moderne menneskers religiøsitet, moderne selvudviklingsmetoder og med terapi. Hendes forskning har bl.a. resulteret i bogen ”De nye myter”, der udkom i 2011.
Iben Krogsdal er også moderne salmedigter og repræsenteret i en række sangbøger og har selv udgivet salmesamlingen ”Vi som er søgende” (2010).
Senest har Iben udgivet novellesamlingen ”Terapi og dyr i baghaven”, der udkom på forlaget Tiderne Skifter i 2011.
Iben har undersøgt danskernes opfattelser af kristendom ud fra deres livshistorier og på baggrund af dette udkommer bogen ”De måske kristne” i foråret 2012. Bogen omhandler psykologiseringen af nulevende menneskers tro.
Iben er en erfaren og efterspurgt foredragsholder som afholder foredrag om både salmedigtning, egne bøger samt forskningsbaserede og kritiske foredrag om religion og samfundsforhold.
Foredrag af Iben Krogsdal
Vi som er søgendeForedraget "Vi som er søgende - salmer til moderne mennesker" handler om både nye salmer og om den verden, vi lever i. Mennesket lever i dag med nye former for magt og afmagt, med nye udfordringer og muligheder - og de er troende på nye måder. Hvad kendetegner det moderne menneskes måde at tro på? Hvordan kan nye salmer passe ind i det moderne menneskes liv?[+]
Iben fortæller i foredraget om kristendommen i forhold til det moderne menneske ud fra sin egen salmedigtning "Vi som er søgende".
Iben vil i foredraget inddrage salmernes tilblivelse og baggrund samt betragtninger om samtiden. Hvad er det for en tid, vi lever i? Og hvordan opfatter moderne danskere kristendommen?
Undervejs i foredraget vil desuden blive sunget en række af salmerne som fællessangen, og der vil være tid til spørgsmål og debat. Foredraget kan tilpasses efter ønske. + mere om De nye myterDanskernes tro på Gud er ikke den samme som tidligere. Mange har valgt at gøre op med den traditionelle religion og har valgt at dyrke en ny form for religiøsitet. Iben fortæller i dette foredrag om danskernes religiøsitet og tro anno 2012. [+] Foredraget bygger på bogen "De nye myter" som omhandler psykologiens indtog i den moderne verden. Hun stiller skarpt på den nye religiøsitet, som handler om at blive autentisk - at blive sig selv, finde ind til sine indre potentialer og ressourcer og leve sit inderste ud. Ifølge den nye religiøsitet skabes verden ikke udefra - fra Gud, men derimod indefra - fra det enkelte menneske. Fokus er ikke længere på livet efter døde, men på at skabe det gode liv på jorden. Det enkelte menneskes personlige udvikling er i fokus.
Foredraget diskuterer den nye religiøsitet og giver plads til eftertanke samt et oplysende og kritisk blik på den senmoderne verdens fokus på det enkelte menneskers potentialer og vækst. + mere om De måske kristne - fra Guds uransagelige veje til selvransagelserDanmark er et kristent land. Men hvad vil det sige at være kristen? Hvad betyder kristendom egentlig for moderne folkekirkedanskere? Hvordan tolker mennesker i dag deres livs med- og modgang?[+]
Ud fra bogen ”De måske kristne” (udkommer i foråret 2012) tegner Iben billedet af de seneste årtiers forandringer i livstolkninger blandt almindelige danskere.
I foredraget beskrives ligeledes, hvordan menneskers opmærksomhed over generationer har vendt sig indad. Det viser, hvordan psyken - det ’skjulte’ i mennesket - er kommet mere i fokus, når mennesker forsøger at finde årsagssammenhænge i deres liv.
Iben stiller særligt skarpt på den nye spiritualitet, der vinder frem i disse år. Hvad er spiritualitetens særkende? Og hvad betyder det, at vi i dag lever i en psykologiseret verden, hvor livet i stigende grad bliver forklaret ud fra det enkelte menneske selv? + mere om Terapi og dyr i baghavenIben Krogsdal læser op fra sin seneste bog ”Terapi og dyr i baghaven” fra 2011, og fortæller om det moderne, terapeutiserede liv. Foredraget forholder sig både kærligt og kritisk til samtidens forestilling om, at alt kan og skal vendes til noget positivt.[+]
I foredraget beskriver Iben sin egen generation og sin samtid, og kommer hermed på banen som både religionsforsker, skønlitterær forfatter og samfundskritiker.
+ mere om
Mere information om Iben Krogsdal
|
Relaterede foredragsholdere:
|