Tlf.35 12 12 99
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf.35 12 12 99
Mads Holm
Anita Furu er uddannet økonom med efteruddannelser i kommunikation og journalistik, samt forfatter
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Anita
Foredrag
Referencer
Anita Furu modtog Bogforums Debutantpris 2018 for romanen ”Mit halve liv”. I 2019 udgav
hun den selvstændige fortsættelse ”Jeg er en, der kan sige sådan!”
Begge romaner er inspireret af Anitas farmors liv. Hun blev forældreløs under pogromerne – jødeforfølgelserne – i Rusland og som seksårig sat på et tog fra Kiev til Sankt Petersborg. I Sankt Petersborg blev hun anbragt på et skib, som sejlede hende til Danmark, hvor hun blev adopteret ind i det jødiske miljø i København.
Romanernes tema er den fremmedhed, som hovedpersonen Ruth bærer med sig, og den fortid og tradition, hun på en gang længes efter og ønsker at løsrive sig fra.
Anita Furu er uddannet økonom med efteruddannelser i kommunikation og journalistik og ansat i Statsministeriet. Hun skriver romaner om morgenen, før hun går på arbejde – når hjernen stadig er mærket af søvnens tåger og endnu ikke farvet af dagens indtryk. Det er på en måde et dobbeltliv, men det føles ikke unaturligt. Der er mange veje til at blive forfatter, og en af dem er, at stoffet kommer gennem et levet liv.
Anita er født i 1962 og har tre voksne børn. Fem dage før hun modtog Bogforums debutantpris for romanen om sin farmor – blev hun selv farmor.
Se foredrag med Anita Furu”Jeg fortæller det til dig. Så kan du nok bruge det til noget engang.” Sådan sagde Anita Furus farmor, når hun fortalte sit barnebarn om sit omtumlede liv.
Da Anita mange år senere gik i gang med at skrive en roman inspireret af farmorens historie, gik det op for hende, at hun måtte løsrive sig fra sin virkelige farmor og skrive en fiktiv romankarakter frem.
I foredraget fortæller Anita Furu om skriveproces, sproglig omhu og litterære valg, herunder om at forsøge at skrive en historisk roman, der føles nutidig. Om forholdet mellem fiktion og virkelighed. Om at trække på familiehistorien. Og om at finde ind til fortællingens smertepunktet.
Foredraget indeholder oplæsning og dialog med publikum.
Foredraget bygger på et oplæg, Anita Furu holdt i Pontoppidan-selskabet i januar 2018. Anita fortæller om arbejdet med romanen Mit halve liv og inddrager sin læsning af Pontoppidans Lykke-Per og hans skildring af det jødiske miljø i København.
Et engageret og engagerende foredrag, der kommer ind på flere litterære forbilleder og på læsningen som en vej ind i skrivningen samt en diskussion af, hvad romaner kan. Foredraget indeholder oplæsning og dialog med publikum.
Anita Furu fortalte med varme, intensitet, humor og alvor om romanen ”Mit halve liv” og historien bag. Furu er en levende og meget velforberedt fortæller, og med sit fine greb om sproget - både mundtligt og skriftligt - udfoldede hun historien, både den virkelige og den opdigtede.
Ilse Klink Jakobsen
Anita Furu er ikke kun en god forfatter, men sandelig også en god foredragsholder. Sct. Clemens Kirkes højskole i Randers havde fornøjelsen af at høre et engageret og personligt foredrag om debutromanen "Mit halve liv" og baggrunden derfor. Men vi kunne ikke få nok og blev derfor introduceret til den dengang endnu ikke udkomne "Jeg er en, der kan sige sådan!" Det blev en særdeles udbytterig dag.
Ebba Susanne Gregersen
Anita Furu leverede et nærværende, velstruktureret og utrolig spændende foredrag om romanen ’Mit halve liv’ – en fantastisk velskrevet bog, der tager afsæt i Furus egen farmors historie.
Annebeth Møller
Anita Furu var i 2017 gæst i Thiemers Magasin og fortalte her levende om sin stærke og rørende debutroman, “Mit halve liv”, der bygger på hendes farmors historie som jødisk flygtningebarn i begyndelsen af det 20. århundrede. Anita Furu er en forfatter, der brænder for at fortælle sin historie, og hun har en utrolig fin sans for sproget. Både det skrevne og det talte.
Anita Furu fortæller levende om sin farmors bevægende livshistorie, som har givet inspiration til hovedpersonen Ruth i bogen ”Mit halve liv”. Publikum var meget begejstret for foredraget.
WIZO Danmark
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.