Unge, der gerne vil have jobbet, men nægter at arkivere. Unge, der ikke kan aflevere projekt, fordi de har et sygt kæledyr. Unge, der zapper videre, når det begynder at blive kedeligt. Historierne rundt omkring fra uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser tegner et billede af en generation, der vil det hele, men ikke hvad som helst. Popstars-generationen er opvokset i en individualistisk tid med ufattelig mange drømmebilleder i medierne og et overflødighedshorn af muligheder og valg omkring forbrug, rejser og tv-kanaler. De forventer selv at kunne sætte scenen, også når de indtager ungdomsuddannelserne. Hvordan motiverer vi en krævende, selviscenesat, zappende popstars-generation, der måske indimellem også bliver blæst af alle de valg. Og hvad skal der til for at fastholde dem i ungdomsuddannelserne og på arbejdspladserne i fremtiden?

Finder I forbrugerne uberegnelige i dag - så velkommen til fremtiden. Fremtidens illoyale og situationsbestemte følelsesforbrugere er umulige at indrette sig efter. I dag - billigt og discount, i morgen - økologisk, om en time - æg med historien om lykkelige fritgående høns eller den søde (og velsmagende) gris Hubert. Forbrugerne står midt i et krydsfelt af megatrends, der peger i flere retninger. Vi er på vej ind i et følelsessamfund, hvor forbrugerne i stigende grad er drevet af situationer og stemninger. Samtidig udfordrer den internationale konkurrence med discount og globale produkter. Tag med på en rejse ind i fremtiden, hvor vi også besøger fremtidens flydende familier, de unge vilde ældre, popstars-generationen og forbrugere, der køber sig til ro via langtidshævet brød i en alt for stresset hverdag.

Engang kunne vi piske hesten, smøre maskinen og senere opgradere pc'en med mere ram for at effektivisere. I fremtiden er mennesket den væsentligste faktor. Meget muskel og hjernearbejde outsources til maskiner og til medarbejdere på den anden side af kloden. Fremover skal vi leve af innovation, kreativitet og teamwork. Derfor oplever vi i disse år en sand bølge af teambuildingskurser og tilbud om coaching, så vi kan blive den bedste (og mest effektive?) version af os selv også på arbejdspladsen. Samtidig er arbejde blevet sjovt, identitetsskabende og selvudviklende, og arbejdet sniger sig ind som en bacille i vores sjæl. Arbejdsmiljø handler i fremtiden ikke om tunge løft og museskader. Arbejdspladsernes udfordring er en helt andet: Der er kommet stress på bundlinjen.

Gourmetmad, plastickirurgi, primadonnaservice og MIT barn i centrum i institutionen. Flere krav fra fremtidens offentlige forbrugere og færre midler at gøre godt med. Med flere og flere ældre i befolkningen og kun en lille ungdomsårgang til at tage over, bliver der pres på de offentlige budgetter i de kommende år. Samtidig er fremtidens borgere forbrugere, der forventer det bedste for MIG og mine her og nu. Hvilke krav kommer vi til at stå overfor, og hvordan ruster vi os bedst til fremtiden?

Fremtidens vinde peger i flere retninger. Vi er på vej ud af informationssamfundet og ind i et følelsessamfund, hvor kreativitet og empati afløser rationalitet og flid. Samtidig udfordrer den internationale konkurrence og stiller krav om ekspertise, målbarhed og konstant omstillingsparathed. Hvordan ser fremtidens samfund og arbejdsmarked ud? Hvad skal virksomhederne leve af? Hvilke kompetencer bliver centrale? Hvordan ruster vi os bedst muligt til morgendagens samfund og arbejdsmarked?

Danskerne er på overarbejde. Vi overpræsterer på den helt store klinge i både karriere og privatliv, og vi har behov for at flashe det. Vi ser godt ud, lever vidunderlige liv .. vi er markedsparate. Men under overfladen lurer angsten for at blive hægtet af, for at lande i arbejdsløshed, for at blive forladt og for ikke længere at have nogen betydning for nogen i en tid, hvor alt kan opleves som midlertidigt eller 'foreløbig'. Digitalisering, globalisering og individualisering stiller stadig større krav til os om at være fleksible, robuste og omstillingsparate. Spørgsmålet er, om vi overhovedet er skabt til dette pace, og om vi egentlig kan holde til det i længden. Stress, depression og angst er vor tids nye folkesygdomme. Er det bare frihedens og de uendelige muligheders pris? I dette foredrag stiller Anne-Marie Dahl skarpt på turbosamfundet, der blæser forbi os, når vi åbner vores smartphone, vores computer og vores gadedør. Hun ser på fremtidens megatrends og på de psykologiske mekanismer i det senmoderne menneske, som er på overarbejde. Fordi aldrig har mulighederne været flere - og aldrig har valgene været sværere. Med de store filosoffer og psykologer ved hånden tager Anne-Marie Dahl fat i en række klassiske eksistentielle temaer; ensomhed, ansvar, fortvivlelse, frihed, mening og autenticitet og undersøger, om de store spørgsmål stadig kan give os meningsfulde svar i turbosamfundets ekspresspor Foredraget er et indbydende opråb om, at vi skal lade tvivlen komme os til gode i vores forsøg på at skabe mening i en fantastisk og fantastisk kompleks verden.

Corona-pandemien har skabt usikkerhed – få et bud på nye og gamle pejlemærker ind i fremtiden. Hvordan vil corona-krisen påvirke fremtiden? Vil vi hurtigt komme tilbage til "normalen" eller vil coronakrisen sætte mere langvarige spor? Corona-pandemien er det vi i fremtidsforskning kalder for et wildcard. Et wildcard er noget, der sker så pludseligt, at der ikke er mulighed for en gradvis tilpasning. Der er lille sandsynlighed, for at det sker, men sker det, kan det have store konsekvenser og skaber stor usikkerhed om fremtiden. Hvordan har corona-krisen påvirket fremtidens megatrends og modtendenser? På hvilke områder kommer vi tilbage til ”normalen” og hvor har corona-krisen rykket tidsånden? Få et nuanceret billede på de nye muligheder og udfordringer og på 3 vidt forskellige scenarier for fremtiden – efter corona´en. Hvordan vil Coronakrisen påvirke vores arbejdsliv? Hvad er mulighederne? Hvad er udfordringerne? Til foredraget kan tilknyttes en scenarieworkshop, hvor vi drøfter f.eks. fremtidens forbrugere, brugere, medarbejder og arbejdsplads efter corona´en.