Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter

Forfatter til flere bestsellere lukker dig ind bag kulisserne

Christian Jungersen

Cand. Comm. og forfatter

Uforpligtende forespørgsel på Christian Jungersen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Christian

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Books icon

Bøger

Christian Jungersen blev født i København i 1962 og voksede op i Humlebæk. I 1988 blev Christian Cand. Comm. efter to år på retorikstudiet ved Københavns Universitet samt studier i kommunikation og samfundsfag på RUC. Efter uddannelsen beskæftigede han sig i årevis med private skriverier og havde jobs som bl.a. lærer i filmvidenskab ved Folkeuniversitetet i København, reklametekstforfatter, tv-forfatter og manuskriptkonsulent.

I sommeren 1999 debuterede Christian med den psykologiske spændingsroman ”Krat”, som var på bestsellerlisten i flere måneder og desuden blev honoreret med Debutantprisen og Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium og indstillet til Weekendavisens Litteraturpris. Christians bog “Undtagelsen” lå i 2010 på bestesellerlisten i halvandet år. I marts 2012 udkom romanen “Du forsvinder”, som omhandler et ægtepar, hvor manden forandrer personlighed efter en hjerneskade. Romanen rummer store filosofiske dybder, og er spændende som en krimi.

Se foredrag med Christian Jungersen
Christian Jungersen foredrag

Du kan alt

Med DU KAN ALT er Christian Jungersen tilbage med en ny, stor samtidsroman. På et luksuriøst balinesisk resort, i baren på taget af et femstjernet hotel i Rio de Janeiro, en udslusningspension for ungdomskriminelle, et fængsel i Iran for politiske modstandere, den lille sjællandske by Krummerup og Assistens Kirkegård om natten.

Da Pers søn flytter hjemmefra, og hans kone vil skilles fra ham – efter 22 års ægteskab, siger Per sit job op for at blive selvstændig. Han vil udnytte sin nye frihed, han vil opbygge en virksomhed inden for terapi og coaching, og han vil vise sine medmennesker en ny måde at leve på. Per vil alt – han siger ja til livet og inviterer en tidligere kriminel til at bo hos sig i en lille lejlighed på Vesterbro, han møder den karismatiske Simin og bliver involveret i et drama omkring det iranske eksilmiljø i Danmark. Der brænder en ild i Per, og så begynder det en dag også at brænde rundt om ham.

DU KAN ALT er en eksplosion af en roman om ti omtumlede år i Pers liv og en bog, der stiller spørgsmålet: Kan vi skabe et nyt liv, den dag det bliver nødvendigt” Kan vi gøre det igen og igen” Og hvad koster det’ Hør Christian Jungersen fortælle om sin seneste roman og hvilke tanker og undersøgelser han har haft og gjort i forbindelse med den.

Christian Jungersen foredrag

Du forsvinder

Christian Jungersen fortæller i dette interessante foredrag om de personlige oplevelser og tanker, som har dannet grundlag for hans aktuelle værk ”Du forsvinder”. Jungersen læser udvalgte passager op og beretter om bogens tilblivelse – både på papiret og på det mentale plan. Foredraget giver også mulighed for at komme ind på en række af de centrale omdrejningspunkter i ”Du forsvinder”, herunder det filosofiske spørgsmål om menneskets fri vilje, kærligheden, skyld og ansvar og tro og utro.

Romanen beskriver et ægtepar, hvor manden bliver personlighedsforandret efter en hjerneskade. Da han desuden anklages for bedrageri, stilles der en række spørgsmål: Var det ham selv, der begik forbrydelsen, eller var det kemien i hans hjerne? Og er vi alle ikke kun kemien i vores hjerne? Hvordan kan vi så være ansvarlige for vores handlinger?

”Du forsvinder” adskiller sig fra andre romaner ved, at der mellem hvert kapitel er indsat et eller flere store farvefotografier. Fotografierne forestiller karakterernes vielsesattester, deres kærlighedsbreve, husannoncer og andet der har relation til handlingen – bl.a. vises også opslag i fiktive fagbøger om hjerneforskning og filosofi.

Christian Jungersen foredrag

Undtagelsen

Christian Jungersen fortæller i dette foredrag om de personlige oplevelser og tanker, som har dannet grundlag for hans værker og især ”undtagelsen”. Dette foredrag giver også mulighed for at komme ind på en række af de centrale omdrejningspunkter i ”Undtagelsen” – herunder mobning blandt voksne, selvbedrag og ondskab. Christian oplæser udvalgte passager, og beretter om bøgernes tilblivelse – både på det mentale plan og på papiret.

Christian Jungersen foredrag

Christian Jungersen fortæller om sit forfatterskab

Christian Jungersens roman ‘Undtagelsen’ om fire kvinder på et kontor er blevet en dansk nyklassiker, efter Berlingske Tidendes læsere i 2010 kårede den som den bedste danske roman i 10 år og den lå på bestsellerlisten i halvandet år. I marts 2012 udkom Christians tredje roman: ‘Du forsvinder’, som omhandler et ægtepar, hvor manden forandrer personlighed efter en hjerneskade. Romanen rummer store filosofiske dybder, og er spændende som en krimi. For er noget menneske andet og mere end sin hjerne? Hvis vores personlighed og alle vores valg afgøres af hjernens kemi, hvordan kan vi så være ansvarlige for vores handlinger?

Christian er en erfaren foredragsholder, som altid leverer et foredrag, der er både underholdende og giver stof til eftertanke. Han fortæller og svarer på spørgsmål om sine tre romaner, arbejdsprocessen, vejen til at blive forfatter og om livet som international bestsellerforfatter med udgivelser i 18 lande.

Referencer

Oplagt og helt uden manuskript- har fået mange tilbagemeldinger på fin fin aften.

Karin Svendsen

Silkeborgbibliotekerne

Vi var meget tilfredse med Christian Jungersens foredrag! Hans personlige fortællinger om tilblivelsen af hans romaner blev serveret på en humoristisk, alvorlig og nærværende måde. Han var specielt god til at inddrage publikum i hans måde at fremtræde på, og man gik derfra med en følelse af, at komme tæt på ham og hans personlige rejse til forfatterskabet.

Caroline Sørensen

Slagelse Biblioteker og Borgerservice

Rigtig god kontakt og nærvær med deltagerne

Mia Flindt Clausen

Stadsbiblioteket i Lyngby

Du kan alt

Med DU KAN ALT er Christian Jungersen tilbage med en ny, stor samtidsroman.

Velkommen til et luksuriøst balinesisk resort, baren på taget af et femstjernet hotel i Rio de Janeiro, en udslusningspension for ungdomskriminelle, et fængsel i Iran for politiske modstandere, den lille sjællandske by Krummerup og Assistens Kirkegård om natten.

Da Pers søn flytter hjemmefra, og hans kone vil skilles efter 22 års ægteskab, siger han sit job op for at blive selvstændig. Han vil udnytte sin nye frihed, han vil opbygge en virksomhed inden for terapi og coaching, og han vil vise sine medmennesker en ny måde at leve på. Per vil det hele, han siger ja til livet og inviterer en tidligere kriminel til at bo hos sig i en lille lejlighed på Vesterbro, han møder den karismatiske Simin og bliver involveret i et drama omkring det iranske eksilmiljø i Danmark. Der brænder en ild i Per, og så begynder det en dag også at brænde rundt om ham.

DU KAN ALT er en eksplosion af en roman om ti omtumlede år i Pers liv og en bog, der stiller spørgsmålet: Kan vi skabe et nyt liv, den dag det bliver nødvendigt? Kan vi gøre det igen og igen? Og hvad koster det?

Kilde: Forlagsbeskrivelse

Du forsvinder

20. april 2017 var der premiere i de danske biografer på filmatiseringen af Christian Jungersens roman. I hovedrollerne som henholdsvis Mia og Frederik er Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas.

Mia er lærer og lykkeligt gift med den karismatiske Frederik, som leder en privatskole på Frederiksberg. På en ferietur til Mallorca med deres 16-årige søn begynder Frederik at opføre sig mærkeligt. Det viser sig, at han har en hjernesvulst, der gradvist har ændret hans personlighed. Mia må nu beskytte sig selv og deres søn mod det afstumpede og fremmede væsen, der er flyttet ind i hendes mands krop.

Da det bliver afsløret, at Frederik har begået millionbedrageri, bliver han og Mia lagt på is af deres vennekreds, og et spil om skyld og ansvar indledes. Samtidig begynder Mias oplevelse af deres fælles liv at skride. Hvor godt kender hun sin mand? Hvad ved vi egentlig om, hvad der foregår i hovedet på hinanden?

DU FORSVINDER er en grum og raffineret ægteskabsthriller om sygdom og normalitet, kærlighed og bedrag.

Kilde: Forlagsbeskrivelse

Undtagelsen

Da veninderne Iben og Malene modtager dødstrusler, går det op for dem, at deres arbejde på Dansk Center for Information om Folkedrab kan have bragt dem i livsfare: Måske har en krigsforbryder sat dem på sin dødsliste. Men hvor kommer truslerne egentlig fra? Kollegernes reaktioner tyder på, at ingen af dem er helt, som de andre tror. Efterhånden som historier fra fortiden og privatlivet dukker op, afsløres arbejdspladsen som en skueplads for chikane og kampe på liv og død.

Romanen Undtagelsen er en besættende historie om kærlighedens og ondskabens mange forklædninger.

For den modtog forfatteren Christian Jungersen den eftertragtede boghandlerpris De Gyldne Laurbær 2004.

Kilde: Forlagsbeskrivelse

Krat

Poul Martin er en stilfærdig gammel mand, så det overrasker alle, da han bliver besat af at opspore
sin ungdomsven fra 1920?ernes overklasse. Hvorfor vil han gense Eduard, inden han dør? Vil han
mødes med den bedste ven, han nogensinde har haft? Eller vil han hævne sig på sin værste fjende?

CHRISTIAN JUNGERSEN debuterede i 1999 med Krat, som blev tildelt Debutantprisen og nomineret til Weekendavisens Litteraturpris. I 2004 fulgte Undtagelsen, der blev belønnet med De Gyldne Laurbær, og i 2012 kom Du forsvinder, som fik Læsernes Bogpris. Alle Christian Jungersens tre romaner er solgt til udlandet og har ligget på bestsellerlisterne i månedsvis.

Jungersen er en blændende god skribent ? Får læseren til at klæbe ved bogen, indtil sidste side er vendt. – Berlingske

Man kan kun være imponeret over Christian Jungersens indlevelsesevne og sans for raffineret psykologisk spil og udmarvende relationer mellem mennesker. – Information

Stilistisk veludviklet, elegant opbygget og med en historie, der langsomt stiger i styrke. – Kristeligt Dagblad

En imponerende roman ? Man bliver ganske umærkeligt suget ind i dens intriger og rystes over, hvad der foregår ? Så klart og gribende, at man føler, det er to mennesker, han selv har mødt. – P1, Kulturnyt

Kilde: Forlagsbeskrivelse

Forespørg på Christian Jungersen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99