Christian Mørk

Forklædt som amerikaner

Christian Mørks farfar, Max, blev smidt ud af den københavnerlejlighed, hvor han boede med sin hustru, Emma, og deres fælles søn, Erik. Emma købte en enkeltbillet til ham i år 1930, og snart var han afsted med damperen til New York. Han vendte aldrig hjem til Danmark.

Christian lærte ham aldrig at kende.

Derfor udgiver Christian romanen AMERIKANEREN. “Jeg har skrevet den, fordi jeg aldrig lærte Max at kende, og fordi min egen historie som indvandrer i Amerika krydser hans spor på så mange måder,” forklarer han. “Jeg har villet fortælle historien om en almindelig mand, der ankommer til økonomisk depression i et land i opbrud, hvor tidligere regler ikke længere gælder, og nazister marcherer på Manhattans gader.”

I foredraget vil Christian tage udgangspunkt i Max’ skæbne og læse udvalgte passager af bogen op, men samtidig også blotlægge sit eget liv som amerikaner, der begyndte, mens han var teenager, dengang det Amerika, som han kalder for “sit værtsland”, så anderledes ud. Han vil tage publikum med til de mørke skove i Vermont, hvor han gik i skole og videre ud til Hollywood, hvor han tog plads blandt magthaverne i filmbranchen, og lige op til vor tid, i en selvbeskrivende fortælling smækfyldt med anekdoter om de mennesker, han har mødt, de ting, han har mistet undervejs, og hvordan han nu ser på sig selv om indvandrer.

Som sædvanlig er der spørgsmål og svar, hvor Christian vil svare råt for usødet på alt, hvad man kan finde på at udfritte ham om. Føler han sig stadig som dansker? Hvorfor stiftede han aldrig selv familie? Hvordan er det at være borte hjemmefra så længe? Hvem er mere amerikansk, Max eller Christian Mørk selv?

Mit liv med ondskab og heltemod

Hvorfor har vi sat ordet “ondskab” først? Fordi det aldrig er helten, vi reagerer stærkest på. Tænk over det: nævn bare én film eller én bog, hvor der optræder en skurk, du kan huske. Okay, nævn så helten i samme historie. Det er sværere, ikke? Det skal vi tale om i dette foredrag.

Christian Mørk er vokset op i en skuespillerfamilie, hvor alle voksne lavede figurer på scenen, og måske er det derfor, at han selv tog arbejde i Hollywoods fantasiverden som voksen, før han begyndte at skrive romaner. Dér mødte Christian ondskab både bagved og foran kameraet, og forstod, at fortællingens dirigent altid er det, der skal reageres på: Det mørke, det sultne, det misundelige.

Christian Mørk vil fortælle jer om de mange figurer i mytologien, i teatret, i film, og i litteraturen, som har fået os alle sammen til at reagere: Methisto i “Faust”, Darth Vader i “Star Wars”, kyklopen i “Odyseen”, eller enhver seriemorder i enhver krimi. Helten halter altid bagefter, fordi han eller hun er os. Vi vil forstå det onde. Hvad er det, det vil? Sådan begyndte han også selv at skrive.

Christians første bog hed DE TI HERSKERE, og dens egentlige hovedperson var en blind snigmorder ved navn Arabella. Helten var Christian nødt til at give en personlighed, men det var svært, for hun altid var mere interessant. Fordi han helst ville lære hende at kende. Hun lod ham ikke komme for nær. Og det er dén nysgerrighed, den genkendelse af skurkens smerte, som drager os.

Senere lod Christian en personlig kærlighedsaffære smitte af i romanen KUJONEN, hvor han selv blev sidevognen i en fortælling om en ung, mentalt syg kvinde, som en midaldrende forfatter ikke tror på, at han ikke kan redde. Igen stjæler modstanderen billedet, selvom hun ikke er skurk.

Nu er Christian Mørk aktuel med I GODE HÆNDER, der handler om en teenagedreng, der ved et tilfælde opdager, at den ældre kvinde, der behandler hans astma, vist nok var krigsforbryder. Romanen er bygget på oplevelser, Christian selv havde i 1984. Han kendte bare ikke sandheden dengang. Igen er det modstanderen, den mystiske healer, der er i centrum, og drengen, der halser bagefter.

Foredraget varer typisk en time, hvor vi kommer igennem både hans eget liv, hvorfor han forlod Danmark som ung, hvorfor hans mange romaner blev, som de blev, og hvad han selv gør for at holde sig parat til den næste skurk, som skal vristes om på gulvet og komme ned på papiret. Bagefter vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål, som Christian vil gøre sit bedste for at besvare ærligt.

Hollywood er usynlig for øjet

Da Christian Mørk flyttede til Hollywood som 27-årig nyudklækket journalist, steg han af flyet og troede, at han ville få byen at se på samme måde, som han havde oplevet alle foregående byer: med et centrum og en kultur, han umiddelbart ville kunne mærke og forstå. Men det skete ikke.

For som han gradvist lærte i sin egenskab af reporter og senere filmproducent, så var og er Hollywood ikke så ligetil. Jo, den har samme slags mursten og fortove som andre steder, men da den er bygget til ét eneste formål, nemlig at tiltrække drømmere til filmbranchen, så er dens omrids så udvisket, at den viser sig forskelligt hver gang, afhængig af, hvem der stirrer på den.

Akkurat som Amerika selv. For landet er først og fremmest en idé fremfor noget andet.

I dette foredrag tager Christian os med omkring på en drømmerejse, som af og til bliver mareridtsagtig, fra sine tidlige dage som ung journalist i New Yorks gyder og kældre, med politiet på razzia og i ambulancer med borgere, der egentlig kun ringede, fordi de var ensomme, og til et omtumlet liv i Hollywood, hvor han begyndte at analysere hele Amerikas kultur gennem sin egen unikke prisme: Hvorfra kommer de tillærte drømme, som er så magtfulde, at de har skabt et land, hvis fortælling om sig selv kun bliver stærkere for hver gang, der kommer nye til?

Christian vil med publikums hjælp gennemgå Amerikas unikke tillid til fortællingen om en stadig åben grænse til nybyggeridealet mod vest, til et sted lige over horisonten, hvor man selv i dag kan skrælle sit gamle lag af sig og få et nyt liv, der ikke er tynget af fortiden. Han vil bruge eksempler, der rækker helt tilbage til landets begyndelse som fristed for sekter af protestantiske nybyggere og som til sidst ender med nutidens folkelige opstand mod demokratiet. Inden aftenen er omme, vil Amerikas hemmeligheder tone tydeligere frem.

Med bibel og pistol: Amerikas evindelige oprør

Allerede før det næste amerikanske præsidentvalg i november 2020 stiller Christian Mørk skarpt på sit værtsland, hvor han har boet i 33 år, og forsøger at tage temperaturen på et Amerika i konstant opbrud både politisk, socialt og kulturelt. Hans tese: Det er ikke noget nyt.

For som vi skal høre fra forfatteren, som er kommet i USA, siden han var 14, og som nu har boet der hele sit voksne liv, så bygger disse seismiske kulturskælv, vi for tiden er vidner til, på gamle fjendskaber, som ligger århundreder tilbage. Med tiden er de kun blevet mere indgroede.

Christian vil udfordre os til at tænke dybere end de tabloide overskrifter, som i årevis kun har fokuseret på Donald Trump, på hans bombastiske udsagn og politiske modstandere, og i stedet grave ned i den amerikanske borgerkrig, som blev udløst af meget mere end uenighed om slaveriet, og hvis skygge stadig forfølger moderne borgere i alle stater. Vi kommer med til politiske kampagner i 1920’erne, hvor Ku Klux Klan stod langs togskinnerne med brændende kors, da en katolsk præsidentkandidat var på gennemrejse, og vi får også et indblik i de paramilitære spejderlejre i 1930erne, som efterabede det tyske Hitlerjugend og prædikede for et Amerika uden jøder. Vi lærer, hvordan “fake news” blev anvendt for over hundrede år siden.

Vi bliver præsenteret for de første politiske kampagner, hvor man hiver både race, religion og køn ind i sammenhængen. Fra general George Washingtons svagheder gennem Lincolns vanvittige dumdristighed til nutidens populisme vil et billede omsider tegne sig af, hvilke kulturelle søjler, Amerikas politiske liv hviler på, og hvilke nye, der er ved at blive bygget.

Med andre ord bliver vi gennem Christians mangeårige førstehåndsviden og analyse klogere på de dybereliggende årsager til alt, hvad vi for tiden ser boble op til overfladen. Vi skal diskutere, hvordan landet siden sin spæde begyndelse altid har været delt i to, eller endda i endnu flere kulturelle stykker. Vi vil forstå, hvilke kræfter, der altid har rørt sig dybt i både konservative og i progressive hjerter, indtil landets umiddelbare fremtid kan anes i det fjerne.