Gå til primært indhold Gå til footeren

Aydin Soei

Prisbelønnet sociolog og forfatter, der giver dyb indsigt i udsathed, integration og ungdommens livsvilkår.

4.88 ud af 5

Topanmeldt!

Send en uforpligtende forspørgsel på Aydin Soei

Eller ring

35 12 12 99

5 ud af 5

God og relevant. Aydin målrettede indholdet til os.

Sune Langdal

Frie Skolers Lærerforening

Læs alle reviews
Book Aydin

Send en uforpligtende forspørgsel på Aydin Soei

Eller ring

35 12 12 99

Et foredrag med Aydin Soei giver jer:

  • Dybdegående indsigt i forskellige betingelser for livschancer, integration, radikalisering og med- og modborgerskab
  • Perspektiver og viden om ungdomskultur, social mobilitet og risikoadfærd på tværs af bydele og landegrænser
  • Tankevækkende fortællinger om udsatte unge forældreskab fra en prisvindende forfatter og sociolog

Send en uforpligtende forspørgsel på Aydin Soei

Historier om håb: Overvinde social arv og kriminalitet.

Aydin Soei er en prisbelønnet sociolog, der igennem to årtier har leveret enestående viden om udsatte områder, bandekriminalitet, integration, sociale misforståelser, skolekultur og forebyggelse. 
Han har introduceret begrebet modborgerskab og har udarbejdet undersøgelser og skrevet fem bøger om kriminalitetstruede unge, social arv og forældreskab. Aydin er kendt som en levende og engageret formidler og en dygtig moderator. 

 

En af Danmarks førende sociologiske stemmer

Aydin Soei har gennem mere end to årtier beskæftiget sig med et af samfundets mest komplekse og debatterede emner: udsathed, integration og social mobilitet. Han er sociolog, forfatter og foredragsholder, og hans arbejde har haft stor betydning for den offentlige debat og for forståelsen af, hvordan unge i udsatte områder navigerer mellem muligheder, begrænsninger og identitet.

Han har introduceret begrebet modborgerskab og forsket i, hvordan sociale strukturer, uddannelsessystemet og kulturelle normer påvirker unges livsbaner. Aydin formidler med en sjælden kombination af faglig tyngde og personlig indsigt og er kendt for sin evne til at gøre komplekse samfundsforhold nærværende og forståelige.

 

Forfatter med menneskelig og samfundsmæssig dybde

Aydin Soei har skrevet fem anmelderroste bøger, der alle kredser om samfundets skyggesider, håb og forsoning. Blandt hans mest kendte værker er Vrede unge mænd, Skyld – historien bag mordet på Antonio Curra, Forsoning og Omar – og de andre. Sidstnævnte blev af Politiken kaldt et værk af “en usædvanlig solosociolog, som uden forskningsinstitut står frem med kvalificerede analyser af et af vort samfunds mest komplekse problemer.”

Hans bøger giver stemme til dem, der ofte overses – unge mænd i grænselandet mellem tilhørsforhold og marginalisering. I sine tekster og foredrag viser han, hvordan sociale faktorer, opvækstvilkår og mødet med samfundets institutioner former menneskers valg og drømme.

 

Forskning og dokumentation fra virkelighedens Danmark

Ved siden af forfattergerningen har Aydin Soei stået bag flere markante undersøgelser, herunder Tingbjergundersøgelsen, Nordvestundersøgelsen og Københavnsprojektet – forestillinger og virkelighed om skoletrivsel. Sidstnævnte er den hidtil største danske undersøgelse af unge i udsatte områder.

Disse projekter giver en unik, datadrevet forståelse af, hvordan sociale, kulturelle og økonomiske faktorer påvirker unges muligheder – og hvordan man kan arbejde med forebyggelse og inklusion.

 

Et foredrag om virkelighed, håb og forandring

Aydin Soeis foredrag kombinerer forskning, personlige erfaringer og fortællinger fra virkelighedens Danmark. Han formidler med nærvær, engagement og en dyb humanisme, der sætter tanker i gang.

Foredragene kan fokusere på emner som:

  • Modborgerskab og medborgerskab

  • Bandefællesskaber og radikalisering

  • Antiskolekultur og social arv

  • Integration og forældreskab i minoritetsfamilier

  • Samfundets rolle i at skabe nye muligheder for udsatte unge

Hans tilgang er hverken moraliserende eller pessimistisk – men nøgtern og håbefuld. Aydin viser, hvordan både individer og samfund kan bidrage til forandring, hvis vi tør se virkeligheden i øjnene.

 

Priser og anerkendelser

Aydin Soei er blevet hædret for sin forskning, formidling og samfundsindsats. Han har modtaget Finn Nørgaard Foreningens Ildsjælepris, Martin Andersen Nexøs Pris og er blevet kåret til Årets Københavner.

Ved tildelingen af Nexø Prisen blev hans arbejde beskrevet som “en insisterende saglighed og humanisme, der tænder fornuftens lys i den symbolladede og populistiske debat.” Hans stemme er blevet en af de mest respekterede i diskussionen om integration og social retfærdighed.

 

Book Aydin Soei

Et foredrag med Aydin Soei giver et ærligt, indsigtsfuldt og nuanceret billede af Danmark i dag. Han taler om udsathed, fællesskab og muligheder med en varme og faglighed, der inspirerer til refleksion og handling.

Book Aydin Soei til jeres næste konference, temadag eller lederseminar, og få en oplevelse, der både udvider horisonten og giver konkrete perspektiver på, hvordan vi som samfund kan skabe mere lige livschancer for alle.

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

God og relevant. Aydin målrettede indholdet til os.

Frie Skolers Lærerforening

Aydin Soei

5 ud af 5

Super foredrag, med tid til spørgsmål. Alle deltagere fandt oplægget interessant og relevant.

Ishoej Ungdom

Aydin Soei

5 ud af 5

Et virkeligt nærværende, vedkommende og professionelt foredrag, som dog var lidt bredere funderet og mindre specifikt om emnet i programteksten. Ikke desto mindre havde vi en god aften

Aarhus Bibliotekerne

Aydin Soei

5 ud af 5

Meget spændende og engageret foredragsholder

Maribo Gymnasium

Aydin Soei

5 ud af 5

Aydin er en dygtig formidler af relevant forskning - men han mestrer også at perspektivere sin forskning så det giver rigtig megen refleksion for os som skole i vores overvejelser om såvel hverdagen som skolens udviklingfsretning.

Østervangsskolen Roskilde

Aydin Soei

4 ud af 5

Rigtig godt foredrag. Levende og informativt. Aydin var også opmærksom ift planlægning op til arrangementet. Det var fedt og betryggende for arrangørerne.

Efterskolerne

Aydin Soei

4 ud af 5

Aydin var god til at lytte til de ønsker vi havde fra skolens side til foredraget. Han kom fint rundt om de forskellige emner og var god til at svare på spørgsmål fra lærerne. Det var dejligt, at det var Aydins egen forskning, det gør bare sådant et foredrag levende og relevant.

Blågård skole

Aydin Soei

5 ud af 5

Vi var meget tilfredse og inspireret.

Aarhus Gymnasium

Aydin Soei

5 ud af 5

Aydin Soei´s viden på området er meget stor og hans lidt uformellem form med variation af formidling af viden, eksempler fra det virkelige liv og hans eget, analyser og statistikker, er meget ideal. Alt i alt et meget tilfredsstillende foredrag, hvor inddragelse af deltagerne og deres erfaringer fungerede rigtig godt.

Ungdommens Uddannelsesvejledning. Børne og Ungeforvaltningen i København

Aydin Soei

5 ud af 5

Virkelig godt Aydin Soei foredrag - Aydin er en super god formidler/fortæller!

AKB Taastrup

Aydin Soei

5 ud af 5

Super Aydin Soei foredrag. Udover sin relevante viden på området, var Aydin rigtig god til at til målrette foredraget til tilhørerne. Der var desuden en rigtig god dynamik og uformel tone

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Aydin Soei

5 ud af 5

Aydin er en engageret og levende ordstyrer og konferencier med evne til at motivere og engagere andre med sin uhøjtidelige og personlig tilgang.

Antidiskriminationsenheden, Ankestyrelsen

Aydin Soei

5 ud af 5

Aydin er en fantastisk foredragsholder. Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger fra flere i sognet.

Velling Kirke

Aydin Soei

5 ud af 5

Det var meget relevant og medrivende for de frivillige sprogtrænere. Aydins evne til at kombinere eget liv med en teoretisk sociologisk ramme, blev i høj grad bemærket. Personligt skete følgende: Min mand og jeg er netværk for en flygtning Seltan på 19 år. To dage efter foredraget skulle han op i 9. klasse samfundsfag. Han havde opgivet en artikel om bandekriminalitet, men pludselig torsdag formiddag fik han besked på at finde en artikel mere. Jeg gik med ham på biblioteket og vi fandt en fin artikel af Aydin. Seltan strøg hjem og læste. Fredag fik han 12 i samfundfag. Til jul ønskede han sig Forsoning - noget af en moppedreng for en ung flygtning der har været i DK 2 1/2 år. Tak

Ki Aabenhus

Aydin Soei

5 ud af 5

Det var en stor fornøjelse at høre et Aydin Soei foredrag i Familiecafeen i Frelsens Hær Nørrebro. Aydin var nærværende og fortalte medlevende om hans personlige fortælling samtidig med, at han fik flettet sin faglige ekspertise ind i emnet omkring de unges tillid til samfundet og risiko for modborgerskab. Aydin var meget åben og venlig i sin dialog med familierne. Vi gik alle beriget fra mødet med Aydin, hans fortælling og hans store viden.

Frelsens Hær Nørrebro

Aydin Soei

5 ud af 5

Aydin fortalte levende og var god til at omformulere ord, da han havde fået at vide, at der var flere af kursisterne, der ikke havde boet i Danmark så længe. Der var god respons på foredraget, og flere kom op og sagde tak bagefter.

VUC Lyngby

Aydin Soei

Bedømt 4.88/5 baseret på 16 kundeanmeldelser

Foredrag

Aydin Soei foredrag :

Myter og virkelighed om børn og unge i “ghettoen” – og betydningen af støttende voksne og fællesskaber

“Huller i Danmarkskortet” og “lovløse tilstande”. Sådan er den danske “ghetto” gang på gang blevet portrætteret på Christiansborg. Men hvordan ser det egentlig ud med risikoadfærd, kriminalitet, skole- og fritidsliv blandt børn og unge i landets udsatte områder, og hvilke myter florerer blandt de unge selv og de voksne, som omgiver dem? I dette foredrag gennemgår Aydin Soei forestillinger og virkelighed om børn og unge i udsatte områder, og diskuterer vigtigheden af at stille retvisende forventninger til gruppen. Oplægget bygger primært på Soei’s seneste undersøgelser, men underbygges af interviews med unge i hans bøger. Soei har senest sammen med professor Flemming Balvig og lektor Lars Holmberg udgivet Københavnsprojektet (2023), som er den hidtil største undersøgelse herhjemme af forestillinger og virkelighed om børn og unge i udsatte områder kontra ikke-udsatte områder. Undersøgelsen er samtidig det første forsøg – så vidt vides også internationalt – på at korrigere fejlagtige opfattelser angående elevers holdninger til skole og uddannelse for at kunne påvirke dem i en positiv retning. Undersøgelsen viser, at både de 14-15-årige selv og de voksne, der omgiver dem, undervurderer, hvor glade de er for at gå i skole, men omvendt overdriver risikoadfærden og kriminaliteten i ungegruppen. Tidligere har Soei udgivet Tingbjergundersøgelsen (2017) samt Nordvestundersøgelsen (2021), hvori han kortlægger unges fritidsliv, kriminalitet og adfærd i overgangen fra folkeskole til voksenliv (15-18 år). Her har han også undersøgt betydningen af forældrestøtte og fritidsliv, når det gælder de unges adfærd og livschancer, hvilket han folder ud i løbet af dette oplæg, hvor det diskuteres, hvordan vi kan understøtte de unge i at skabe det bedst mulige liv for dem selv.
Forespørg: Aydin Soei Myter og virkelighed om børn og unge i “ghettoen” – og betydningen af støttende voksne og fællesskaber

Aydin Soei foredrag :

Fra modborgerskab til medborgerskab

Aydin Soei er formentlig den sociolog i Danmark, der har beskæftiget sig mest indgående med unge i områder, der jævnligt stemples som “ghettoer” i den offentlige debat.  I dette oplæg giver han bl.a. sine bud på, hvordan vi vender unge mænds oplevelse af modborgerskab til medborgerskab? Og hvordan vi kan arbejde for, at unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund ikke udvikler sig til vor tids pjalteproletariat.  I bogen “Vrede unge mænd”  introducerede Soei begrebet modborgerskab, og et årti senere geninterviewede han til bogen “Omar - og de andre” en række af de unge, han tidligere har talt med. Side om side med nye stemmer giver de et indblik i udviklingen i landets udsatte områder på godt og ondt.  Nogle har været bandekriminelle og Syrienkrigere, mens andre har valgt en anden vej og i dag forsøger at gøre en positiv forskel for ‘lillebrorgenerationen’ i deres barndomskvarterer. En enkelt, Omar el-Hussein, opgav helt at være en del af samfundet, da han i 2015 dræbte to uskyldige mænd i terrorangrebet ved Krudttønden og den jødiske synagoge i København.  Oplægget giver et bredere indblik i udviklingen i udsatte områder og i uddannelses- og kriminalitetsmønstre kan også drejes hen imod den mest risikoprægede del af ungdommen, der opfører sig som modborgere i bander og/eller i militante, ekstreme fællesskaber.
Forespørg: Aydin Soei Fra modborgerskab til medborgerskab

Aydin Soei foredrag :

Fædre og forældreskab

”Hvordan bliver man selv en god far, når man ikke har nogen at se op til, hvilken arv ønsker man at give videre til sine egne børn?  Spørgsmålet stilles af sociolog og forfatter Aydin Soei i bogen Fædre, hvori han gennem fem fædres personlige beretninger tegner et portræt af den første generation med etnisk minoritetsbaggrund, som for alvor er rundet af Danmark.  Ved at stille skarpt på de medvirkendes udviklingshistorier, fortæller Aydin Soei i dette oplæg en universel historie om arv, miljø, drømme, og forældreskabets betydning, når det handler om børns chancer i livet. Fortællingerne illustrerer forskelle i opdragelse mellem forskellige generationer – og dermed også, hvilket fremtidens Danmark vi bevæger os hen imod – og giver samtidig et indblik i forestillinger om køn, børn og ligestilling.  Oplægget stiller skarpt på de medvirkendes elementært spændende historier, men for fagfolk der arbejder med børn og unge kan foredraget skræddersys til i højere grad at omhandle forældreskabets betydning i forhold til uddannelse, kriminalitet og oplevelsen af mod- og medborgerskab. 
Forespørg: Aydin Soei Fædre og forældreskab

Aydin Soei foredrag :

Forsoning – fortælling om en familie

Foredraget er baseret på Aydin Soeis biografiske bog ”Forsoning – Fortælling om en familie”.  Aydin fortæller om flugten fra Iran til Danmark, opvæksten på den københavnske vestegn, ballademageridentiteten i skolen, og det drab hans far endte med at begå, som fik ham udvist af Danmark. Undervejs inddrager forfatteren nogle af sine erfaringer fra halvandet årtis arbejde med udsatte børn og unge og deres familier. Der er nemlig et stort sammenfald mellem Aydin Soens egen biografi og hans øvrige bøger om henholdvis unge fra udsatte boligområder og forældreskab.   Foredraget kan for fagfolk skræddersys, så der er særligt fokus på integration af nyankomne flygtninge og indvandrere, på forældreskab eller på efterkommere og risikofaktorer i forhold til kriminalitet og manglende uddannelse. 
Forespørg: Aydin Soei Forsoning – fortælling om en familie

Aydin Soei foredrag :

Antiskolekultur og koder i uddannelsessystemet

Hvorfor bliver især drengene tabt i folkeskolen, og hvordan vender vi den antiskolekultur, der særlig opstår på indvandrerrige skoler i de større byer og i de af landdistrikterne, hvor arbejdspladserne og middelklassen er forsvundet? Og hvorfor kæmper særligt mange unge fra uddannelsesfremmede familier med at knække koderne for, hvad der forventes af dem i både grundskolen og på ungdomsuddannelser mv.? I dette foredrag inddrager Aydin Soei både interviews og forskning og deler sin egen skolehistorie som en af dem, der kæmpede med at følge med og bryde koderne i skole- og uddannelsessystemet. Risikoen for at havne i bunden af samfundet er større end nogensinde, hvis man går i stå efter grundskolen. I oplægget giver Aydin imidlertid bud på, hvordan vi kan øge de unges uddannelseschancer med bedre forældreinddragelse og rådgivning, deltagelse i sunde fællesskaber og ved at stille mere positive, retvisende forventninger.
Forespørg: Aydin Soei Antiskolekultur og koder i uddannelsessystemet

Aydin Soei foredrag :

Medborgerskab, tillid og strukturel racisme

Vi ser i stigende grad fremvæksten af en ung etnisk middelklasse, der er højere uddannet og kræver at blive mødt med anerkendelse og respekt i langt større grad, end tilfældet var blandt den første generation af indvandrere og flygtninge. Den unge generation kræver bl.a. et opgør med diskrimination og strukturel racisme. Hvordan oplever etniske minoriteter racisme og diskrimination i hverdagen, og hvilke konsekvenser har det for oplevelsen af medborgerskab i et stadig mere multietnisk Danmark? Og hvordan ser det ud med den sociale integration og det høje tillidsniveau borgerne imellem i et Danmark, der bliver stadig mere multietnisk? I dette oplæg kortlægger Aydin Soei betingelserne for medborgerskabet i dag, hvordan strukturel racisme kommer til udtryk på arbejdsmarkedet, i boligpolitikken, i medierne og på Christiansborg.   Aydin Soei tager udgangspunkt i egne bøger og interviews, men også i hans mangeårige virke i foreningen Ansvarlig Presse, som han har været medstifter af. Foreningen har siden midten af nullerne afholdt mere end 500 workshops i indvandrerrige skoleklasser og har fået udarbejdet de tre hidtil største undersøgelser af repræsentationen af etniske minoriteter i danske nyhedsmedier.
Forespørg: Aydin Soei Medborgerskab, tillid og strukturel racisme

Aydin Soei foredrag :

Ordstyrer / Moderator

Aydin Soei har stor erfaring i at styre debatter og kan desuden hjælpe jer med at binde længere dagsarrangementer sammen. Med kombinationen af både faglig viden og omfattende interviewerfaring udmærker han sig i at kunne stille de rigtige spørgsmål og skabe en levende og saglig debat i selskab med panel, foredragsholdere og publikum. Aydin været ordstyrer i alt fra debatter om det gode børneliv, bandeproblematikker og kriminalitetsforebyggelse til litteratur og EU-politik, og han markerer sig som en vidende, humoristisk og velforberedt moderator.
Forespørg: Aydin Soei Ordstyrer / Moderator

Send en uforpligtende forspørgsel på Aydin Soei

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk