I de seneste 10 år har verdens udvikling accelereret med kolossal hast, og Europas skæbne står nu midt i en magtkamp præget af figurer som Trump, Musk, Putin og Xi Jinping. Clement Kjersgaard, med sin unikke baggrund fra Hong Kong og Oxford, har dybdegående erfaring inden for europæisk politik. Som tv- og radiovært, udgiver af nyhedsmagasinet RÆSON og redaktør for adskillige bøger om international politik, leverer han indsigt og analyse, der skaber debat.

I foredraget belyser Clement både Europas styrker og svagheder, og han præsenterer en række mulige fremtidsscenarier for kontinentet. Få et unikt indblik i, hvordan Europas politiske landskab kan udvikle sig i mødet med globale magthavere og udfordringer.

De europæiske statsledere står i en næsten utænkelig situation: Det, der ligner afviklingen af det internationale system som verden har kendt siden 1945. Hvad venter der os nu? Og hvad afgør fremtiden for Europa og Danmark i det nye, globale magtspil? Clement har dækket USA indgående i knap to årtier – bl.a. i tv-programmerne “Clement i Amerika” (2007), “Trumps første 100 dage” (2017), “Valgkampens sidste dage” (2020) og senest “Verden efter valget” (2024). 

Siden Ukrainekrigens begyndelse i februar 2022 har Europa – og resten af verden – skullet indse, at fremtiden er en anden end vi troede (eller: håbede?) Konsekvenserne er større, end de fleste – herunder politikerne – tør indrømme. Er vi på vej mod en ny verdensorden – eller ingen? Og hvad afgør magtfordelingen – herunder: Rollerne til USA, Kina og Europa??

Siden lanceringen af Chat-GPT i november 2022, er der blevet opbygget et sæt af forventninger til AI, der skaber en række kolossale risici. Det er ikke teknologien selv, der er problemet. Problemet er de stærkt tvivlsomme formodninger, der – med enorm hast – gøres til grundlag for alvorlige og vidtrækkende beslutninger. Forløbet har allerede illustreret, at vi står overfor langt større dilemmaer, når det gælder bl.a. uddannelse, dannelse og demokrati, end de fleste tør erkende. Og at vi er endnu dårligere forberedt, end vi havde frygtet. 

Uanset hvor ‘unge’ forældrene bilder sig ind at være, kan vi i det kommende årti opleve en generationskonflikt, som får en større og mere gennemgribende betydning end nogen havde forestillet sig for få år siden. Når det gælder synet på samfundet, uddannelsessystemet, erhvervslivet og definition af det gode liv. Hvordan vil de forskelle materialisere sig – i den offentlige debat, i uddannelsessystemet og på arbejdspladsen? Og hvilke forandringer vil der følge med?

Hvis nogen i den danske uddannelsesverden håber at få arbejdsro, vil de blive skuffede. Uddannelse bliver en kampplads over de kommende år, dels fordi en række af de største samfundsudfordringer vil resultere i nye krav og vilkår, dels på grund af de dilemmaer og paradokser, sektoren selv – i årtier – har skubbet foran sig. Hvis ikke folk i uddannelsessektoren – fra folkeskolen til forskningsverdenen – selv anerkender udfordringernes omfang, vil andre (ganske snart) sætte retningen for dem.

Vilkårene for ledelse er under hastig forandring og klassiske begreber som “magt” og “autoritet” er pludselig til konstant forhandling. Paradokset er tydeligt: Løsningerne, der tilbydes, er ofte overfladiske – eller ligefrem forkerte. Mens dem, der undervurderer udfordringerne, risikerer at miste både magten og sig selv.

Techgiganterne forandrer vilkårene for offentligheden og for demokratiet – skal journalistikken forny sig, skal den først finde tilbage til sine egne grundværdier. Det kræver et opgør med mange af de illusioner, der over de sidste tre årtier har stækket og svækket mediebranchen.