I de seneste 10 år har verdens udvikling accelereret med kolossal hast, og Europas skæbne står nu midt i en magtkamp præget af figurer som Trump, Musk, Putin og Xi Jinping. Clement Kjersgaard, med sin unikke baggrund fra Hong Kong og Oxford, har dybdegående erfaring inden for europæisk politik. Som tv- og radiovært, udgiver af nyhedsmagasinet RÆSON og redaktør for adskillige bøger om international politik, leverer han indsigt og analyse, der skaber debat.

I foredraget belyser Clement både Europas styrker og svagheder, og han præsenterer en række mulige fremtidsscenarier for kontinentet. Få et unikt indblik i, hvordan Europas politiske landskab kan udvikle sig i mødet med globale magthavere og udfordringer.

Clement har dækket USA indgående i knap to årtier – blandt andet i tv-programmerne “Clement i Amerika” (2007), “Trumps første 100 dage” (2017), “Valgkampens sidste dage” (2020) og senest “Verden efter valget” (2024). Han fortæller om håb og frygt i et USA, hvor kløfterne – trods drømme om forandring – kun er blevet dybere, og hvor spillereglerne i både indenrigs- og udenrigspolitikken dagligt skrives om.

Siden Ukrainekrigens begyndelse i februar 2022 har Europa – og resten af verden – måttet erkende, at fremtiden bliver helt anderledes, end vi tidligere troede (eller håbede). Konsekvenserne er større, end de fleste – herunder politikerne – tør indrømme. Er vi på vej mod en ny verdensorden – eller ingen? Og hvad er afgørende for magtfordelingen, herunder rollerne for USA, Kina og Europa?

Siden lanceringen af Chat-GPT i november 2022 er der opstået et sæt forventninger til AI, som medfører kolossale risici. Det er ikke teknologien selv, der udgør problemet, men de stærkt tvivlsomme antagelser, der – med enorm hast – danner grundlag for alvorlige og vidtrækkende beslutninger. Forløbet har allerede vist, at vi står overfor langt større dilemmaer inden for områder som uddannelse, dannelse og demokrati, end de fleste tør indrømme. Desuden er vi endnu dårligere forberedt, end vi havde frygtet.

Uanset hvor unge mange forældre føler sig – eller forestiller sig, at de fremstår – kan det kommende årti byde på en generationskonflikt, der får større og mere gennemgribende konsekvenser, end de fleste havde forudset for blot få år siden. Det gælder ikke mindst i forhold til opfattelsen af samfundet, uddannelsessystemet, arbejdslivet og selve forståelsen af, hvad det gode liv indebærer.

Men hvordan vil disse forskelle konkret komme til udtryk – i den offentlige samtale, i skolerne og på arbejdspladsen? Og hvilke forandringer kan vi forvente, at det vil medføre?

De, der håber på arbejdsro i den danske uddannelsessektor, vil sandsynligvis blive skuffede. Uddannelse bliver i de kommende år en central kampplads – dels som følge af pres fra samfundets største udfordringer, dels på grund af de uløste dilemmaer og paradokser, som sektoren selv har båret med sig gennem årtier. Hvis ikke aktørerne – fra grundskolen til universiteterne – selv tager udfordringerne alvorligt, vil andre meget snart begynde at definere kursen for dem.

Ledelsesvilkårene ændrer sig hastigt, og traditionelle begreber som “magt” og “autoritet” er i stigende grad genstand for løbende forhandling. Det centrale paradoks står klart: Mange af de løsninger, der præsenteres, er enten overfladiske eller direkte misvisende. Og dem, der undervurderer kompleksiteten i ledelsesudfordringerne, risikerer ikke blot at miste grebet – men også sig selv.

Techgiganterne forandrer vilkårene for offentligheden og for demokratiet – skal journalistikken forny sig, skal den først finde tilbage til sine egne grundværdier. Det kræver et opgør med mange af de illusioner, der over de sidste tre årtier har stækket og svækket mediebranchen.