Menneskerettighedsjurist med passion for ytringsfrihed. Tilbyder dybdegående indsigt i menneskerettighedernes komplekse verden med klar fokus.
Et foredrag med Jacob Mchangama giver jer:
- En historisk gennemgang af ytringsfrihedens udvikling i Danmark, fra undertrykkelse til grundlæggende demokratisk rettighed
- En analyse af nutidige udfordringer for ytringsfriheden, herunder etnisk og kulturel diversitet, terrorlovgivning, og internettets rolle
- Perspektiver på fremtidens ytringsfrihed og betydningen af at balancere frihed og ansvar i en digital og globaliseret verden
Send en uforpligtende forspørgsel på Jacob Mchangama
Fra ret til virkelighed: Menneskerettigheder og ytringsfrihedens kampplads.
Jacob Mchangama er en af landets mest markante stemmer, når det gælder ytringsfrihed, menneskerettigheder og retssikkerhed. Som jurist, advokat og direktør for tænketanken Justitia formidler han komplekse juridiske spørgsmål med en klarhed, der gør dem relevante for både borgere, organisationer og beslutningstagere. Han kombinerer historisk indsigt, international erfaring og skarp analyse, så publikum får et solidt overblik over de kræfter, der former vores frihedsrettigheder i dag.
Foredrag
Jacob Mchangama foredrag:
Ytringsfrihedens danske historie: Fortid, nutid og fremtid
Ytringsfriheden er, som de øvrige frihedsrettigheder, ikke kommet af sig selv. Den er meget hårdt vundet, demokratiet afhænger af den og hver ny generation må kæmpe for den. I Danmark tager vi ytringsfriheden for givet, men det er faktisk en temmelig ny værdi, der blev systematisk undertrykt fra Reformationen og frem til censurens afskaffelse i 1770, hvorefter ytringsfrihedens råderum blev indskrænket og udvidet. Selv med grundlovens vedtagelse i 1849 stod ytringsfriheden på usikker grund, og det er først i efterkrigstiden at ytringsfriheden går ind i sin guldalder. I vores tid medfører et stadigt mere etnisk, kulturelt og religiøst sammensat Danmark nye sammenstød mellem ytringsfriheden og krav om respekt for forskellighed og andre gruppers værdier. Truslen fra terror har også ført til nye udfordringer for ytringsfriheden, der i de seneste år er blevet begrænset på en række områder. Endelig er det spørgsmålet om ytringsfriheden trues af de sociale medier, der skulle være dens vigtigste væbner, grundet spredningen af falske nyheder, misinformation og skabelsen af digitale ekkokamre. Hvad kan vi lære af fortiden, hvor står vi i dag og, hvad kan vi forvente af fremtiden?
Jacob Mchangama foredrag:
Ytringsfrihed i den Digitale Tidsalder
Aldrig før har mennesker haft samme mulighed som nu for at kommunikere globalt og umiddelbart. Men midt i hvad der burde være ytringsfrihedens guldalder er ytringsfriheden under stigende globalt pres. Store techvirksomheder som Google, Facebook og Twitter ”censurerer” hver dag millioner af ytringer uden at brugerne har indsigt i processen eller de nærmere kriterier. Samtidig pålægger stater stadigt snævrere rammer for hvad der kan siges og deles på digitale platforme. Alt fra ”fake news” til hadsk tale og terrorpropaganda bliver i stigende omfang kriminaliseret og selv verdens liberale demokratier tyr til internetcensur. Vil internettet udvikle sig til et redskab der forstærker snarere end svækker censur?
Jacob Mchangama foredrag:
Den liberale verdensorden i krise
Siden 2. verdenskrig har Vesten opbygget en såkaldt ”liberal verdensorden” baseret på samhandel, internationale institutioner og regler, der binder tidligere krigsførende lande sammen i forpligtende og overnationalt samarbejde. Det har medvirket til en historisk set uhørt periode af fremgang for demokrati, velstand og frihed. Men i de seneste 10-15 år har den liberale verdensorden slået revner. Antallet af demokratier er på tilbagegang, vækst og økonomi på vågeblus og opbakningen til de institutioner og værdier som EU og menneskerettigheder, der tidligere blev anset som helt centrale er på retur. Vil den liberale verdensorden ende som en gylden parentes i verdenshistorien eller kan den reddes, og i så fald hvordan?
Jacob Mchangama foredrag:
Algokrati vs. demokrati
Kunstig intelligens og maskinlæring er i rivende udvikling. Ifølge nogle eksperter er der 50 procent sandsynlighed for, at kunstig intelligens vil være mennesket overlegent på alle kognitive områder inden for 45 år. Kombinationen af stadigt større mængder data og sofistikerede algoritmer har et massivt potentiale på en lang række områder, der vil være til gavn for millioner af danskere, når det gælder sundhed, velstand, velfærd, produktivitet og effektivisering. Men der lurer også potentielle risici, som politikere, beslutningstagere og befolkningen som sådan grundigt bør overveje og debattere, før udviklingen overhaler både den demokratiske proces og retsstatens institutioner. Farerne er den gradvise og utilsigtede skabelse af et ’algokrati’, hvor stadigt større dele af menneskers liv er styret af algoritmer, der er både usynlige og uforståelige for mennesker og derfor svært forenelige med retsstatens juridiske bolværk, og som bl.a. gør det muligt for borgere at forstå, blive inddraget i og udfordre de afgørelser, der måtte påvirke dem negativt. Hvordan sikrer vi en fremtid hvor vi høster frugterne af ny revolutionerende teknologi, men samtidig sikrer det demokratiske samfunds grundværdier?
Jacob Mchangama foredrag:
Menneskerettighedsinflation?
Menneskerettighedsjuristen Jacob Mchangama (Justitia) har rejst en kritik af menneskerettighederne og den rettighedsindustri, som er vokset op omkring dem. Han hævder, at der er i dag gået inflation i rettighederne, hvilket i sidste ende betyder, at rettighederne udvandes – og måske endda at menneskerettighederne kan bruges som argument for at begrænse borgernes frihed. Menneskerettighederne har en lang og glorværdig rolle i særligt Vestens historie. Men hvis menneskerettighederne fortsat skal udgøre centrale værdier for Vestens demokratier og have global appel, kræver det at menneskerettighedsinflationen bliver bragt til ophør.





