Gå til primært indhold Gå til footeren

Et foredrag med Malene Ravn giver jer:

  • Indblik i LSD-behandlingernes historie og deres indvirkning på patienter
  • En personlig rejse gennem arkiver og familiehistorier
  • Refleksioner over ansvar og menneskelighed i psykiatriens historie
Malene Ravns foredrag giver indblik i hendes inspirerende kreative processer og hendes romaners temaer. Hendes litterære univers spænder fra den korte roman til den store slægtsfortælling. Oplev en medrivende fortælling om Malenes litterære rejse og lad jer inspirere af hendes unikke perspektiver på skrivning og fortælling
Læs den fulde profil: Malene Ravn

Send en uforpligtende forspørgsel på Malene Ravn

Foredrag

Malene Ravn foredrag: DEN VIRKELIGE VERDEN - om LSD-behandlingerne i Danmark.

Et foredrag baseret på den dokumentariske roman “Den virkelige verden” – og med TV 2-programmet ”Det sindssyge eksperiment” som omhandler LSD-forsøgene i kælderen under Frederiksberg Hospital i 1960’erne. Foredraget om romanen er en levende fortælling om Malene Ravns personlige forbindelse til emnet, og om den unikke indgang til fortællingen hun fik, da familien til en kvindelig LSD-læge gav hende adgang til et hidtil hemmeligholdt privat arkiv, fuld af ny viden om LSD-behandlingerne. I romanen følger vi læger og patienter på psykiatrisk afdeling i en tid fuld af håb og fremtidstro. Overlægen er begejstret for det nye middel LSD, som han tror kan kurere sindet, og han ansætter den nyuddannede kvindelige læge Edith Christiansen til at forestå behandlingen. Edith tager imod det ansvarsfulde job: Nu begynder en ny tid for de patienter, som ellers ikke kan hjælpes. Men det patienterne oplever, er ikke bedring. På katastrofalt høje doser LSD får de det værre og værre, og snart er Edith fanget mellem overlægens vision om et højere mål og omsorgen for patienterne. Jo længere hun suges ind i arbejdet på psykiatrisk afdeling, jo mere skrider hendes egen tilværelse. DEN VIRKELIGE VERDEN er en roman om blinde punkter, ansvar og menneskelighed i en kompleks verden af håb og længsel, magt og ambitioner. Malene Ravn fortæller om arbejdet med romanen og om virkelighedens overlæge, psykiateren Einar Geert-Jørgensen, om LSD-skandalen, og de voldsomme eftervirkninger patienterne var og er plaget af. En del af patienterne medvirker i dramadokumentaren ”Det sindssyge eksperiment”, som Malene Ravn har skrevet dramadelen til, og som Thure Lindhardt har instrueret. Dramadokumentaren i fire dele kan ses på TV 2 fra efteråret 2023. Foredraget vil blive ledsaget af billedmateriale. Om Malene Ravn Malene Ravn er cand.mag. i dansk, sprogpsykologi og retorik og er en erfaren foredragsholder. Hun har udgivet romanerne “Det eneste rigtige” (Gyldendal 2014), “Mia” (Gyldendal 2016) og de historiske romaner “I dine øjne” (Gyldendal 2018), “Hvor lyset er” (Gyldendal 2020) og ”Den virkelige verden” (Gyldendal 2023).
Forespørg: Malene Ravn DEN VIRKELIGE VERDEN - om LSD-behandlingerne i Danmark.

Malene Ravn foredrag: HVOR LYSET ER

Dette foredrag tager udgangspunkt i bogen af samme navn og skildrer kunstneren Carl Fischers og hans kære kones dramatiske bohemeliv fra 1892 til 1962. De valg de tog for kærligheden og kunsten, havde voldsomme konsekvenser, for dem selv – og ikke mindst for deres lille søn. Carl Fischer var Malene Ravns mands oldefar, og i løbet af foredraget vil Malene bla. fortælle om researchprocessen og de opdagelser og overraskelser hun gjorde undervejs. Enhver familie bærer på en hemmelighed og en stor fortælling, og dette er et af temaerne i Malenes foredrag. Foredraget vil være krydret med en masse privatfotos, papirklip og malerier, og hun kommer også ind på Carl Fischers værker og den europæiske og danske kunstscene i den første halvdel af 20. århundrede. HVOR LYSET ER er nomineret til DR Romanprisen 2021
Forespørg: Malene Ravn HVOR LYSET ER

Malene Ravn foredrag: I DINE ØJNE

Dette er fortællingen om Erik, som bliver født som uægte unge i 1930’ernes Aalborg. Det er også fortællingen om hans kinesiske far, hans unge mor og om den familie, det trods alt lykkes ham at skabe i København. Romanen er baseret på en virkelig begivenhed, og i foredraget fortæller Malene Ravn om, hvordan det var at gå meget tæt på hendes venindes familiehistorie og skrive en roman med udgangspunkt i dem. Romanen samflettes med 100 års Danmarkshistorie, og Malene fortæller især om de mange udstillinger af mennesker i Danmark i pågældende periode og om at vokse op i 1930’erne og 1940’erne, som et såkaldt uægte barn af en kineser og en meget ung dansk mor.
Forespørg: Malene Ravn I DINE ØJNE

Malene Ravn

Interessant foredrag om eget forfatterskab

Malene, født i 1971, er cand.mag. i dansk, retorik og sprogpsykologi med speciale i kreative processer. Hun er forfatter til romanerne “Det eneste rigtige”, “Mia”, “I dine øjne” og “Hvor lyset er”, der spænder fra den korte roman til den store slægtsfortælling.

Efter en lang karriere i TV-branchen organiserede Malene i 2011 udgivelsen af Guerilladigte, hvor hun sammen med 150 kendte og ukendte digtere forvandlede Den Blå Avis til Danmarks største digtudgivelse.

Fra 2011 til 2013 skrev Malene Ravn den faste spalte ORD i Politiken Bøger, hvor hun interviewede forfattere om deres forhold til ordene. I 2016 udgav hun portrætbogen “Gadens Stemmer” om tidligere hjemløse og misbrugere til fordel for den socialøkonomiske virksomhed af samme navn.

Book Malene Ravn til et medrivende foredrag om hendes litterære univers.

Send en uforpligtende forspørgsel på Malene Ravn

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk