Gå til primært indhold Gå til footeren

Nina Smith

Nina Smith er økonom og beskæftiger sig med samfundsøkonomi, ligestilling og arbejdsmarkedet.

Send en uforpligtende forspørgsel på Nina Smith

Eller ring

35 12 12 99
Book Nina

Send en uforpligtende forspørgsel på Nina Smith

Eller ring

35 12 12 99

Et foredrag med Nina Smith giver jer:

  • Indsigt i de økonomiske faktorer, der påvirker kvinders liv og karriere
  • Viden om, hvordan ligestilling kan fremmes på arbejdsmarkedet og i samfundet
  • Praktiske perspektiver på kvinders økonomiske selvstændighed og muligheder for at forbedre deres økonomiske situation

Send en uforpligtende forspørgsel på Nina Smith

Økonomiprofessor og samfundsdebattør

Nina Smith er en af Danmarks mest erfarne økonomer med en karriere, der spænder over både forskning, politikudvikling og erhvervsliv. Som Danmarks første kvindelige vismand og professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet har hun spillet en central rolle i økonomisk forskning og samfundsdebatter. Hendes arbejde har især fokuseret på kvinders økonomiske situation, ligestilling og arbejdsmarkedet.

 

En af Danmarks mest erfarne økonomer

Nina Smith er en af landets mest erfarne økonomer med en karriere der spænder over forskning, politikudvikling og erhvervsliv. Hun er cand.oecon fra Aarhus Universitet og har gennem årtier sat sit aftryk som professor i nationaløkonomi, forskningsprofessor i Berlin og som Danmarks første kvindelige økonomiske vismand. Hendes arbejde har i høj grad formet den offentlige debat om samfundsøkonomi, arbejdsmarked og økonomisk ligestilling. Når Nina går på scenen, får publikum derfor både indsigt, overblik og en stemme der kan sætte tal og teorier ind i menneskelige og samfundsmæssige sammenhænge.

 

Ligestilling på økonomiens præmisser

Et centralt fokus for Nina Smith er de økonomiske strukturer der påvirker kvinders liv, både privat og professionelt. Hun viser hvordan valg i hjemmet, arbejdsmønstre, karriereforløb og normer omkring forældreskab ofte skaber økonomisk ulighed, som senere kan få store konsekvenser. Med solid forskning i ryggen forklarer Nina hvorfor økonomisk ligestilling ikke kun er et spørgsmål om retfærdighed, men også om sund samfundsøkonomi. Hun taler om lønforskelle, barselsfordeling, pensionsopsparing og arbejdsmarkedets indretning og gør det klart hvor udfordringerne ligger – og hvad der skal til for at skabe reel forandring.

 

Kvinders økonomiske selvstændighed

I foredraget giver Nina Smith konkrete perspektiver på hvordan kvinder kan styrke deres økonomiske situation. Hun beskriver hvordan bevidste valg omkring uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og økonomiske prioriteringer kan være afgørende for både sikkerhed og muligheder gennem livet. Med udgangspunkt i sin bog "Overskudskvinder", skrevet sammen med Anne Mette Barfod, udfordrer hun idealet om at skrue ned for arbejdslivet for at leve op til et perfekt moderskabs og hjemmeideal. Bogen peger på hvordan disse valg skaber økonomisk sårbarhed og afhængighed – og hvordan økonomisk selvstændighed tværtimod skaber frihed.

 

Erfaring fra kommissioner, råd og bestyrelser

Nina Smith har været medlem af en lang række centrale kommissioner der har sat retning for dansk politik. Det gælder blandt andet Globaliseringsrådet, Socialkommissionen og Velfærdskommissionen. Hun har desuden haft bestyrelsesposter i flere store virksomheder som PFA, Nykredit og NIRAS. Disse roller giver hende en sjælden kombination af akademisk viden og praktisk erfaring med økonomiske beslutninger på højeste niveau. I foredraget bruger hun denne erfaring til at give publikum et realistisk blik på de kræfter der former arbejdsmarkedet og økonomien.

 

En stærk formidler i den offentlige debat

Nina Smith er kendt for sin klare, humoristiske og direkte formidling. Hun taler engageret om økonomi, ligestilling og arbejdsmarked og formår at gøre selv tunge økonomiske emner lette at forstå. Hun er en flittig debattør i medierne, hvor hun udfordrer normer og præsenterer perspektiver der bygger på fakta frem for forestillinger. Hendes formidling har skaffet hende flere hædersbevisninger, blandt andet Mathildeprisen, Den Berlingske Fonds Hæderspris og Kommandørkorset af Dannebrogordenen.

 

Book Nina Smith

Book Nina Smith til et skarpt og inspirerende foredrag om økonomi, ligestilling og arbejdsmarkedet og få ny forståelse for hvorfor økonomisk ligestilling er afgørende for både kvinder og samfundet som helhed.

Foredrag

Nina Smith foredrag:

Hvorfor er der så kvinder i toppen af dansk erhvervsliv?

Til trods for at kvinder har overhalet mænd i uddannelsessystemet og får bedre karakterer, er de stadig stærkt underrepræsenterede i de øverste lag af dansk erhvervsliv og i de offentlige departementer. Hvorfor knækker kvindernes karrierekurve, når de når omkring de 30 år?

Forskning viser, at de første ti år på arbejdsmarkedet er afgørende for at klatre op ad karrierestigen. Det er også i denne periode, at mange får børn, og barsel samt omsorgsansvar påvirker kvinders muligheder for at avancere. Direktionsgangen er samtidig det sted, hvor netværk skabes – og her er kvinderne i undertal. Når kvinder mangler i toppen, bliver der sjældent skabt mere familievenlige arbejdspladser, og sådan fortsætter mønstret.

Men det handler ikke kun om barsel. Dybe kønsstereotyper præger stadig vores forestillinger om lederskab. Studier viser, at vi – både mænd og kvinder – ofte forbinder lederegenskaber med maskuline træk. Danmark har været overraskende langsom til at ændre dette syn. Hvis man ubevidst forestiller sig en leder som en mand i jakkesæt, bliver kvinder oftere overset i forfremmelsesprocesser – eller fravælger selv toplederambitioner, fordi de ikke kan spejle sig i rollen.

Er vi fanget i en selvforstærkende spiral? Når kvinder i højere grad end mænd tager sig af barsel, børns sygedage og familiens praktiske opgaver, fastholdes arbejdsdelingen mellem kønnene – både i hjemmet og på ledelsesgangen. Kan vi bryde cirklen, og hvad kræver det?

Forespørg: Nina Smith Hvorfor er der så kvinder i toppen af dansk erhvervsliv?

Nina Smith foredrag:

Fra underskud til overskudskvinder

Mange kvinder taler i disse år om at gå ned i arbejdstid, hellige sig mere børn og familie, og slippe af med ’mental load’ og stress for i stedet at få et meget bedre familieliv. For nogle er billedet af Bulderby fra Astrid Lindgrens bøger idealet for det gode liv. Men er det et realistisk billede?

Skal vi skrue velfærdssamfundet tilbage og sørge for at mere af omsorgen igen kommer tilbage i familien, hvis nu det offentlige ikke kan tage sig godt nok af vores børn og vores ældre? Hvordan vil det gå for kvindernes placering på arbejdsmarkedet, hvis vi igen begynder at påtage os mere af omsorgen på hjemmefronten uden at få mændene mere med på banen? Hvad er det for et velfærdssamfund, vi gerne overlevere til vores børn og børnebørn i fremtiden?

Forespørg på foredrag: Nina Smith Fra underskud til overskudskvinder

Nina Smith foredrag:

Er der en fremtid for velfærdsstaten?

Gang på gang hører vi i medierne, at velfærdsstaten er i krise. At der er store problemer i ældreomsorgen, at kræftsyge står alt for lang tid på venteliste til behandling i sundhedsvæsenet, at folk søger væk fra folkeskolen og i privatskoler, og pasningen i daginstitutioner er for ringe, så mange forældre selv må hjemmepasse børnene og opgive deres jobs. Stadig flere borgere opretter private sundhedsforsikringer og lønsikringer. Nogle frygter at tilslutningen til at betale skat og arbejde for at finansiere den kollektive velfærdsstat langsomt eroderer. Er det rigtigt? Og er der overhovedet en fremtid for den velfærdssamfund, vi kender?

Forespørg på foredrag: Nina Smith Er der en fremtid for velfærdsstaten?

Send en uforpligtende forspørgsel på Nina Smith

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk