
Nina Smith
Nina Smith er økonom og beskæftiger sig med samfundsøkonomi, ligestilling og arbejdsmarkedet.
Nina Smith er økonom og beskæftiger sig med samfundsøkonomi, ligestilling og arbejdsmarkedet.
Nina Smith er en af Danmarks mest erfarne økonomer med en karriere, der spænder over både forskning, politikudvikling og erhvervsliv. Som Danmarks første kvindelige vismand og professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet har hun spillet en central rolle i økonomisk forskning og samfundsdebatter. Hendes arbejde har især fokuseret på kvinders økonomiske situation, ligestilling og arbejdsmarkedet.
Nina Smith er en af Danmarks mest anerkendte økonomer og en markant stemme i debatten om samfundsøkonomi, ligestilling og arbejdsmarkedet. Som professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand har hendes forskning i årtier præget både den samfundsøkonomiske videnskab og landets økonomiske dagsorden. Hun er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet (1981) og har siden haft en række fremtrædende poster i både forskningsverdenen og erhvervslivet – bl.a. som professor ved Aarhus Universitet og forskningsprofessor ved det tyske DIW i Berlin.
Hun har været medlem af centrale råd og kommissioner som f.eks. Globaliseringsrådet, Socialkommissionen og Velfærdskommissionen, og hun har desuden haft bestyrelsesposter i virksomheder som PFA, Nykredit og NIRAS. Nina Smith er en skarp debattør, der ikke er bange for at udfordre normerne, især hvis de ikke hviler på et holdbart grundlag.
I bogen Overskudskvinder, skrevet sammen med journalist og økonom Anne-Mette Barfod, opfordrer Nina kvinder til at tage økonomisk lederskab. Hun anfægter nogle af tidens idealer om at arbejde mindre på arbejdsmarkedet for til gengæld at dyrke det perfekte moderskab, husarbejdet – ofte i en idylliseret form – og lignende bevægelser. Det fører ifølge bogen til økonomisk afhængighed og sårbarhed – enten af partneren eller af velfærdssamfundet. Ninas analyser viser, at valg i både hjem og arbejdsliv ofte koster især kvinder dyrt – i form af lavere indkomst, mindre pension og økonomisk usikkerhed ved skilsmisse.
Som foredragsholder forener hun tung viden med humor og klar formidling. Hun taler engageret om økonomi, ligestilling og arbejdsmarked – altid med blik for realiteterne bag tallene. Hendes bidrag er blevet hædret med bl.a. Mathildeprisen, Den Berlingske Fonds Hæderspris og Kommandørkorset af Dannebrogordenen. Vil man forstå, hvorfor økonomisk ligestilling også er god samfundsøkonomi, er Nina Smith et oplagt valg.
Nina Smith foredrag:
Til trods for at kvinder har overhalet mænd i uddannelsessystemet og får bedre karakterer, er de stadig stærkt underrepræsenterede i de øverste lag af dansk erhvervsliv og i de offentlige departementer. Hvorfor knækker kvindernes karrierekurve, når de når omkring de 30 år?
Forskning viser, at de første ti år på arbejdsmarkedet er afgørende for at klatre op ad karrierestigen. Det er også i denne periode, at mange får børn, og barsel samt omsorgsansvar påvirker kvinders muligheder for at avancere. Direktionsgangen er samtidig det sted, hvor netværk skabes – og her er kvinderne i undertal. Når kvinder mangler i toppen, bliver der sjældent skabt mere familievenlige arbejdspladser, og sådan fortsætter mønstret.
Men det handler ikke kun om barsel. Dybe kønsstereotyper præger stadig vores forestillinger om lederskab. Studier viser, at vi – både mænd og kvinder – ofte forbinder lederegenskaber med maskuline træk. Danmark har været overraskende langsom til at ændre dette syn. Hvis man ubevidst forestiller sig en leder som en mand i jakkesæt, bliver kvinder oftere overset i forfremmelsesprocesser – eller fravælger selv toplederambitioner, fordi de ikke kan spejle sig i rollen.
Er vi fanget i en selvforstærkende spiral? Når kvinder i højere grad end mænd tager sig af barsel, børns sygedage og familiens praktiske opgaver, fastholdes arbejdsdelingen mellem kønnene – både i hjemmet og på ledelsesgangen. Kan vi bryde cirklen, og hvad kræver det?
Nina Smith foredrag:
Mange kvinder taler i disse år om at gå ned i arbejdstid, hellige sig mere børn og familie, og slippe af med ’mental load’ og stress for i stedet at få et meget bedre familieliv. For nogle er billedet af Bulderby fra Astrid Lindgrens bøger idealet for det gode liv. Men er det et realistisk billede?
Skal vi skrue velfærdssamfundet tilbage og sørge for at mere af omsorgen igen kommer tilbage i familien, hvis nu det offentlige ikke kan tage sig godt nok af vores børn og vores ældre? Hvordan vil det gå for kvindernes placering på arbejdsmarkedet, hvis vi igen begynder at påtage os mere af omsorgen på hjemmefronten uden at få mændene mere med på banen? Hvad er det for et velfærdssamfund, vi gerne overlevere til vores børn og børnebørn i fremtiden?
Nina Smith foredrag:
Gang på gang hører vi i medierne, at velfærdsstaten er i krise. At der er store problemer i ældreomsorgen, at kræftsyge står alt for lang tid på venteliste til behandling i sundhedsvæsenet, at folk søger væk fra folkeskolen og i privatskoler, og pasningen i daginstitutioner er for ringe, så mange forældre selv må hjemmepasse børnene og opgive deres jobs. Stadig flere borgere opretter private sundhedsforsikringer og lønsikringer. Nogle frygter at tilslutningen til at betale skat og arbejde for at finansiere den kollektive velfærdsstat langsomt eroderer. Er det rigtigt? Og er der overhovedet en fremtid for den velfærdssamfund, vi kender?