Pia Fris Laneth

Prisvindende forfatter med skarpt blik på køns- og kirkepolitisk strid før kvindelige præsters ordination. Belyser historiske vendepunkter.

Spørg på pris og dato Spørg på pris og dato

Topanmeldt!

10 kundeanmeldelser

Send en uforpligtende forspørgsel på Pia Fris Laneth

Eller ring

35 12 12 99

Pia fortæller med nærvær, humor og vid. Helt fantastisk.

Alice Ravn Skibsted

Varde

Læs alle reviews

Book Pia

Send en uforpligtende forspørgsel på Pia Fris Laneth

Eller ring

35 12 12 99

Et foredrag med Pia Fris Laneth giver jer:

Historien om indførelsen af kvindelige præster i Danmark
Køns- og kirkepolitisk strid forud for ordinationen
Udviklingen mod ligestilling i Folkekirken

Send en uforpligtende forspørgsel på Pia Fris Laneth

Oplysende foredrag om danmarkshistorie og kristendom

Pia Fris Laneth giver foredrag der åbner døren til nogle af de vigtigste kapitler i Danmarks historie. Hun fortæller med energi, humor og skarp faglighed om kvindekamp, demokrati og den udvikling der førte til både ligestilling og nye positioner i kirke og samfund. Som politolog, dokumentarist og prisvindende forfatter formår Pia at gøre historiske begivenheder nærværende og levende. Publikum får både viden og perspektiv serveret i et engagerende foredrag der forbinder mennesker, magt og historiske brudflader.

Vejen ind i historien

Pia Fris Laneth har i flere årtier været en markant stemme i formidlingen af kvindekamp, demokrati og danmarkshistorie. Med en uddannelse som politolog fra Københavns Universitet og mange års erfaring som journalist og redaktør på Danmarks Radio og Dagbladet Information har hun opbygget en stærk faglig ballast. Det er denne kombination af akademisk viden og praktisk politisk indsigt der giver hendes foredrag en sjælden dybde. Hun formidler med en blanding af energi, humor og skarphed og har en evne til at forbinde de store historiske linjer med menneskers virkelige liv.

Fra journalistik til forfatterskab

Pia har i sin karriere arbejdet som tilrettelægger af radiomontager, politisk økonomisk journalist og både indlands og udlandsredaktør. I 2009 skiftede hun spor og blev selvstændig forfatter og filminstruktør. Hendes gennembrud kom med "Lillys Danmarkshistorie", som både modtog LO’s kulturpris og KRAKA prisen. Senere udkom "1915 – da kvinder og tyende", der vandt Weekendavisens litteraturpris og blev præmieret af Statens Kunstfond som en af årets bedste bøger. Pia er desuden en markant debattør der i årevis har sat fokus på ligestilling og kønspolitiske brudflader. Hendes forfatterskab er kendetegnet ved grundigt researcharbejde og en levende formidling der gør historien nærværende.

Kampen for kvindelige præster

Et centralt tema i Pias foredrag er indførelsen af kvindelige præster i Danmark. Før ordinationen i 1948 var Folkekirken præget af intense køns og kirkepolitiske stridigheder der gav et sjældent indblik i datidens syn på magt, køn og autoritet. Pia fortæller om kvinderne der kæmpede for retten til at prædike, om modstanden de mødte og om de strukturer der gjorde kampen så langvarig. Hun trækker linjer mellem fortiden og nutidens ligestillingsdebat og viser hvordan dette historiske vendepunkt stadig former Folkekirkens udvikling. Publikum får en forståelse for de politiske alliancer, personlige fortællinger og værdikampe der lå bag en af de vigtigste reformer i moderne kirkehistorie.

Historiske vendepunkter og politiske strømninger

Pia formidler historien med en både munter og præcis tone der gør selv komplekse emner forståelige. Hun udfolder perioder hvor Danmark stod midt i dybe forandringer, og hvor borgere, bevægelser og politiske aktører prægede udviklingen. Hendes foredrag giver publikum et levende indblik i kvindekampens mange nuancer, i demokratiets udvikling og i de spændingsfelter hvor kultur, magt og religion mødes. Pia bruger konkrete eksempler fra egne bøger og dokumentariske projekter og lader publikum mærke de mennesker der ændrede historiens gang. Det skaber nærvær og giver mulighed for at forstå historiske brud på nye måder.

En formidler med kant og humor

Pia er kendt som en sjov, velformuleret og uforudsigelig foredragsholder der formår at engagere sit publikum uanset emnet. Hendes oplæg bygger på stor viden men aldrig uden varme og menneskelighed. Hun fortæller i et tempo der fastholder nysgerrigheden og gør selv de mest komplekse sammenhænge tilgængelige. Kombinationen af faglig styrke, humor og en stærk fortælleevne gør hende til en eftertragtet foredragsholder i både kirkelige, historiske og politiske sammenhænge.

Book Pia Fris Laneth

Book Pia Fris Laneth til et foredrag der giver et levende og tankevækkende indblik i kvindekamp, ligestilling og danmarkshistorie. Hun binder store historiske linjer sammen med personlige fortællinger og skaber en formidling der både oplyser og underholder. Pia giver publikum redskaber til at forstå de kirkepolitiske konflikter bag indførelsen af kvindelige præster og viser hvordan historiske vendepunkter stadig præger nutidens debat. Hendes foredrag er oplagt til arrangementer der ønsker at sætte fokus på kultur, samfund, demokrati og stærke fortællinger om de mennesker der formede Danmarks udvikling. Med Pias nærvær og engagement får publikum en oplevelse der bliver hos dem og giver perspektiv på både fortidens kamp og nutidens udfordringer.

Kundeanmeldelser

Pia fortæller med nærvær, humor og vid. Helt fantastisk.

Alice Ravn Skibsted Varde

Pia Fris Laneth er ganske enkelt en ypperlig fortæller, der med sit nærvær og store sprogtalent formår at tryllebinde sine tilhørere – ung som gammel. Det var en sjældent opløftende og stemningsfuld højskoleaften. Foredragssalen var fyldt til bristepunktet med højskolelever og folk fra lokalsamfundet. Aldersspredningen gik fra 18 ca. 90, og alle sad helt fremme på stolen og lyttede til et stykke levende og vedkommende danmarkshistorie, der på mesterlig vis blandede et slægtshistorisk spor med den store historiske udvikling de sidste 150 år. Pia Fris Laneth har allerede opnået stor anerkendelse for værket ”Lillys danmarkshistorie”. Vi, der har hørt hende ”live”, kan bekræfte, at hendes mundtlige fortælling er helt på højde med bogen.

Jørgen Carlsen Testrup Højskole

Der var dækket til godt 50. De havde håbet på 100, men de havde aldrig drømt om, at de skulle klemme got 150 gæster ind i salen på Vorbasse Kro. Pia Fris Laneth skulle vise sig at være en levende og glad fortæller.

Anette Jorsal Jyske Vestkysten

Pia Fris Laneth viste sig at være en blændende fortæller, som uden den mindste lille lap af et manuskript, og uden at anstrenge sig, kunne holde sit publikum fanget af sine spændende beretninger om et Danmark i forandring fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.

Jytta Eriksen Lokalavisen Sydvest

Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra vore tilhørere, om et virkelig levende og berigende foredrag af en engageret og vidende foredragsholder. Stor tak for det.

Lisbeth Christensen Brøndbyvester Kirke

Et utroligt spændende foredrag om "1915 - Da kvinder og tyende fik stemmeret". En fortælling om at blive borger, da det ikke kun var fruentimmere, men også folkehold, forbrydere, fremmede, fallenter og fjolser, der ikke fik valgret i 1849, men først i 1915. På forbilledlig vis - og meget underholdende! - fik vi beskrevet de mange forviklinger i tidsrummet mellem politiske partier, fagforeninger og markante personligheder. Uden manuskript! Vi er mange, der allerede glæder os til at læse bogen, når den udkommer efter sommerferien. Anbefales på det varmeste.

Karen Matthisson Århus Kommunes Biblioteker

Jeg er meget imponeret over Pia Fris Laneths fortælleglæde og evne til at fange sit publikum. Alle havde en rigtig god (og lærerig) aften!

Britta Poulsen Hedensted Bibliotekerne

Pia Fris Laneth er en blændende fortæller af en anderledes danmarkshistorie.

Anne Marie Johansen Højskoleudvalg

En meget spændende og interessant foredragsholder, som faldt godt i med publikum.

Else Kristensen Bislev Seniorklub

Pia Fris Laneth er en fantastisk fortæller og formidler, og man føler sig grebet lige fra starten. Hun sætter kvinders liv i perspektiv og trækker på fineste vis linjer op igennem historien og frem til nutidens kvinder.

Karen Teglgaard SI Danmark

Foredrag

Pia Fris Laneth foredrag:

Danske modstandskvinder

En dramatisk og vedkommende beretning om kvinder, der satte livet ind for Danmarks frihed. Pia Fris Laneth har interviewet gamle kvindelige modstandsfolk. Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller de opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger. Det er fortællinger om personligt mod og etiske dilemmaer, om 700 kvinder, der blev fanget af Gestapo og endte i Frøslevlejren, om kammerater, der blev stukket og henrettet eller døde i tyske koncentrationslejre. Foredraget bygger på Danmarks Radios dokumentariske TV-serie: Danske kvinder i modstandskampen, hvor Pia interviewer 15 kvinder, der satte livet på spil i frihedskampen. I forbindelse med foredraget er det muligt at se et afsnit eller uddrag af flere afsnit af tv-serien.

Forespørg

Pia Fris Laneth foredrag:

Et sus af skørter

75 års jubilæum for kvindelige præster. I april 1948 ordinerede biskop Hans Øllgaard Danmarks Danmarks første kvindelige præster i Odense domkirke: Ruth Vermehren, Edith Brenneche Petersen og Johanne Andersen. Ordinationen var tæt på at splitte Folkekirken. Da Folketinget trodsede flertallet af biskopper og i 1947 vedtog loven om at give kvinder adgang til præsteembeder, udsendte 514 præster – næsten en tredjedel af samtlige – en bandbulle om, at ordinationen brød med Biblens ord og kirkens tusindårige tradition, og derfor var ugyldig. Andre præster støttede varmt tanken om kvindelige præster. Sognepræst og digter Kaj Munk sagde i en prædiken om Jesus, at "der stod et sus af skørter om ham", og skrev i et slagkraftigt avisindlæg: "Vover man at sige, at en kvindes hånd er uværdig til at række en mands mund sakramentet, krænkes jeg på det menneskes vegne, der har født mig og lagt mig til sit bryst." Pia Fris Laneth fortæller om den uforsonlige køns- og kirkepolitiske strid, som gik forud for en af kirkehistoriens største begivenheder, og de kvinder og mænd som ændrede synet på, hvem der må forvalte kristendommens sakramenter: Dåb og nadver. I dag er halvdelen af folkekirkens præster kvinder. Det er en ligestillingssucces uden sidestykke – som menighedsrådene har banet vejen for ved at ansætte kvindelige præster. Men tanken om, at Gud er modstander af kvindelige præster, lever stadig i Folkekirken, Foredraget bygger på Pia Fris Laneths bog: KALD OG KAMP

Forespørg

Pia Fris Laneth foredrag:

Da Danmark blev demokratisk

1915 var et skelsættende år for Danmark: Valgretten udvidet fra 15 procent til mere end 80 procent af befolkningen. Den ny grundlov gav kvinder valgret på lige fod med mænd; tjenestefolk fik valgret på lige fod med andre statsborgere; velhavernes privilegerede valgret blev afskaffet, så hver stemme – mand, kvinde, rig, fattig, herskab eller tjenestefolk, fabriksarbejder eller bonde – vejede lige tungt i stemmeboksen. I dette foredrag fortæller Pia Fris Laneth levende om demokratisk sindede mænd og kvinders årtier lange kamp for kvinders og tyendes personlige og politiske rettigheder til at uddanne sig, drive virksomhed, organisere sig og deltage i politik. Det er historien om, hvordan det danske folkestyre blev demokratisk 66 år efter enevælden blev afskaffet i 1849. Foredraget her tager udgangspunkt i bogen “1915 - da kvinder og tyende blev borgere" en kulturhistorisk bog om de skelsættende årtier i Danmarks historie .

Forespørg

Pia Fris Laneth foredrag:

You’ve come a long way, baby

Sådan lød et berømt slogan for cigaretter i 1968 – illustreret med langbenede kvinder i afslappet tøj og en slank cigaret placeret mellem to fingre. Whauw, både tøjet og kvindernes nydelse ved tobakken var provokerende! Så jo – kvinder var kommet langt siden Folkekirkens vielsesritual lød sådan her: »I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under Herren; thi en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved.« Og nu var de parat til at kæmpe for ligeløn og fri abort! Indførelsen af Folkestyret i 1849 gav danske mænd rettigheder, mens kvindekønnet stadig var underlagt mænd hele livet. Kvinder havde ikke personlig myndighed, ingen forældremyndighed over deres børn, ingen råderet over deres løn eller formue, ingen politiske rettigheder. Siden da har demokratisk sindede kvinder fra hele det politiske spektrum – godt bakket op af demokratiske mænd! – med seje skridt ændret både lovgivning og den mentalitet, som legitimerede kvinders underkastelse. Er danskerne så kommet i mål med ligestillingen? Næh – men vi kan være stolte af den lange vej, vores formødre gik og lade os inspirere af deres viljestyrke og fantastiske resultater.

Forespørg

Pia Fris Laneth foredrag:

Det moderne Danmarks gamle rødder

I 1871 stiftede den ung løjtnant Louis Pio Socialdemokratiet, og ægteparret Matilde og Fredrik Bajer stiftede Dansk Kvindesamfund. Samme år skabte Georg Brandes kulturelt stormvejr med sin første forelæsningsrække på Københavns Universitet over hovedstrømninger i 1800-tallets litteratur. Forelæsningerne blev fanfaren til det moderne gennembrud i kunsten og danskernes selvforståelse som særligt ‘frisindede’. Fem år senere holdt præsten Harald Stein en lige så epokegørende foredragsrække „Hvad vil den Indre Mission“, som inspirerede Københavns Indre Mission til at skabe et vidtrækkende netværk af filantropiske organisationer og institutioner, der foregreb den moderne velfærdsstat. Kvindesagen, arbejderbevægelsen, kulturradikalismen og den socialpolitiske filantropi udviklede sig parallelt – og ofte i heftig strid mellem de førende ideologer. Og selvfølgelig alle i en fortløbende brydekamp med det store demokratiske samlingspunkt i forfatningsstriden, bondepartet Venstre, og dermed højskole- og andelsbevægelsen. Foredraget bygger på Pia Fris Laneths prisbelønnede bog ”1915 – da kvinder og tyende blev borgere.

Forespørg

Pia Fris Laneth foredrag:

Emma Gad – Takt og tone i 100 år

”Lad dem ikke helt beherske af deres telefon, men sæt den ud af virksomhed under et måltid sammen med gæster og under en vigtig samtale.” Sådan skrev Emma Gad i sin uopslidelige ”Takt og Tone”, der fylder 100 år i december 2018. Foredraget portrætterer en usædvanlig kvinde, som levede i en tumultarisk periode af danmarkshistorien. Emma Gad var dramatiker og journalist, førende medlem af Dansk Kvindesamfund og admiralinde! I hendes etikettebog fra gullaschtidens Danmark kunne opkomlinge og andet godtfolk orientere sig om sociale spilleregler i samfundets øvre sociale lag – regler, som i høj grad satte normerne for god opførsel i resten af samfundet. 1918 er samtidig 50-året for 1968, som er blevet synonymt med det oprør, der kastede vrag på autoritære traditioner såvel som på autoriteter og normer for arbejds- og familieliv. Jubilæerne er en god anledning til at tænke over, hvordan normerne for menneskeligt samkvem har ændret sig – til det værre og bedre, men først og fremmest til noget helt andet.

Forespørg

Pia Fris Laneth foredrag:

Luther Käthe og reformationens betydning for kvinder

»Gud har givet kvinden brede hofter og en stor bag, for at hun skal sidde stille og passe sit hjem,« skrev Martin Luther. Nonnen Katharina von Bora fik ham på andre tanker. Hun flygtede fra sit kloster sammen med en gruppe nonner, som var inspireret af Luthers oprør mod Pavekirken. I 1525 giftede Katharina sig med Luther og fik seks børn. Ægteskabet mellem den rebelske munk og bortløbne nonne var en moralsk katastrofe i samtidens øjne – men fuld af kærlighed. Katharina var viljestærk, karakterfast, veluddannet og på mange måder sin mands jævnbyrdige. Hr. Käthe, kaldte Luther sin kone i drillende respekt for hendes kompetente styring af deres store husholdning i det gamle augustinerkloster i Wittenberg. Katharina drev landbrug, kvægavl og bryggeri, og havde Luthers mange studenter og gæster på kost. Under pesten drev hun også et hospice, hvor hun og kvindelige ansatte plejede de syge. Reformationen blev på mange områder et tilbageslag for kvinders rettigheder. Men hr. og fru Luthers ægteskab blev et forbillede for protestantiske familier: I romantikkens Danmark talte ikke mindst Grundtvig for, at de to køns forskellighed i vekselvirkning kan og bør styrke hinanden og gå op i en højere enhed. Han kritiserede den lærde kultur, der prioriterer det mandlige, gør fornuften kold og tilsidesætter den varme og hjertelige kvindelige fornuft. Århundreder efter reformationen banede protestantismens menneskesyn vejen for, at kvinder fik borgerlige og politiske rettigheder på lige fod med mænd, og for at kirken forandrede sig til et værdigt åndeligt rum for begge køn – hvor kvinder hoppede i præstekjolen og steg op på prædikestolen.

Forespørg

Pia Fris Laneth foredrag:

50-året for 1968: P-piller, Papilotter og børneparkering

En sørgmunter fortælling om 1960’erne, hvor den økonomiske velstand og seksuelle frigørelse eksploderede. Husmødre insisterede på at tjene deres egne penge og rationaliserede morgentoilettet med elektriske Carmencurlers. P-pillen, kvinders lønarbejde og offentlig børnepasning ændrede familielivet for altid. Traditionelle autoritetsforhold revnede: Unge gjorde oprør mod ældre, studenter mod professorer, sorte mod hvide, kolonier mod kolonimagter, kvinder mod mænd … og Rødstrømpebevægelsen ventede lige om hjørnet. Det var en vild, undertiden voldsom periode af danmarkshistorien. Frihed og frigørelse, jo vist, men eksperimenter med nye kønsroller, boformer og bevidsthedsændrende stoffer gav mange ar på sjælen, og oprøret trak også et spor af skilsmisser, sammenbrud og misbrug efter sig.

Forespørg

Pia Fris Laneth foredrag:

1918 – Da kvinder og tjenestefolk satte første kryds ved et Folketingsvalg

Da Kong Frederik 7. underskrev Danmarks første Grundlov i 1849, fik kun 15 procent af befolkningen stemmeret, nemlig mænd over 30 år med egen husstand og indkomst. Det var en selvfølge, at kvinder, tyende og fattige mænd ikke skulle have valgret. Halvtreds år senere var det lige så selvfølgeligt, at de skulle. Pia Fris Laneth fortæller om de kvinder og mænd, som kæmpede for denne kolossale demokratiske holdningsændring. De forlangte, at alle myndige borgere skulle have ret til at deltage i statens og kommunernes politiske liv – uanset om de var mænd eller kvinder, gifte eller ugifte, højt- eller lavtlønnede, herskab eller tjenestefolk. Omdrejningspunktet for denne fortælling om, hvordan Danmark blev et demokratisk land, er kvindernes kamp for borgerrettigheder. Og fordi kvinder altid tilhører et socialt lag i samfundet, fortæller Pia Fris Laneth om deres lange, seje arbejde for ligestilling i lyset af bøndernes, husmændenes og arbejdernes kamp for demokratisk indflydelse. Det er en historie fuld af viljestærke hattedamer og arbejderkvinder, farverige bonde- og arbejderledere, feministiske mænd og videbegærlige kvinder. Grundloven fra 1915 gav myndige kvinder og tyende politiske rettigheder på lige fod med myndige mænd, og de stemte for første gang til Folketingsvalget i 1918.

Forespørg

Pia Fris Laneth foredrag:

Lillys Danmarkshistorie

Pia Fris Laneth fortæller 150 års danmarkshistorie som en sprudlende familiekrønike. Oldemødre med store børneflokke knokler hele livet for at holde sulten fra døren, først som umyndigt tyende, siden som gifte koner uden stemmeret og forældremyndighed over deres børn. Mormoren fra en fattig, jysk landsby er på nippet til at dø i barselsseng, farmoren vokser op i et selvbevidst arbejdermiljø i et af Københavns brokvarterer og forsørger sine uægte børn med symaskinen, indtil hun finder sit livs kærlighed. Forfatterens mor, Lilly, en drømmer fra et indremissionsk hedesogn, bliver født i 1930 og kommer i ulykke som syttenårig. Hun foretager den lange rejse fra roemarkerne til velfærdsdanmarks køkkenmaskiner og charterrejser. Hendes døtre uddanner sig, de vælger traditionelle mandejob og er økonomisk selvstændige. Kort sagt masser af stolt kvindelig livskraft i en nærværende danmarksfortælling om kjolernes længde, lønnens størrelse, prævention, menstruation og kvindekamp for retten til at være statsborger, for frihed - og sjov. Pia modtog LO’s store kulturpris og Kraka-prisen for denne levende fortælling om arbejder- og bondekvinders livsvilkår. Folketeatret dramatiserede bogen i 2015, og den turnerede for fulde begejstrede teatersale i 2015 og 2016.

Forespørg

Pia Fris Laneth foredrag:

Husmoderens historie

Fra ideal-kvinde til museumsgenstand: Husmødrene var mellemkrigstidens største kvindebevægelse med hundredvis af foreninger og mange hundrede tusinde medlemmer. I løbet af 1900-tallet gjorde staten og kvindeorganisationerne en målrettet indsats for at uddanne kvinder i madlavning, børnepasning og rengøring – først og fremmest for at få børnedødeligheden til at falde. Det lykkedes! Husmødrene var med rette stolte af deres livsgerning. Helt op til begyndelsen af halvfjerdserne var husarbejde kvinders domæne; de færreste mænd kunne spejle et æg, enlige mænd spiste på pensionat og ingen fandt denne hjælpeløshed umandig. I dag er der kun cirka 20.000 husmødre, husarbejdet er blevet noget, der skal ordnes efter arbejdstid – og dermed et minefelt i ægteskabet. Foredraget sammenfletter moderskabets og sundhedspolitikkens historie.

Forespørg

Pia Fris Laneth foredrag:

Respekt – fra filantropi til frivilligt socialt arbejde

Den glemte historie om kristne filantropers kolossale betydning for den moderne velfærdsstat. For hundrede år siden var Vesterbro og Nørrebro møgbeskidte, fattige arbejderkvarterer, hvor pæne mennesker sjældent satte deres ben. Her rykkede indre missionske vækkelsesprædikanter ind for at udbrede Guds ord og bygge kirker. Hele 8 ud af Vesterbros 10 kirker blev rejst for penge og samlet ind af Kirkefondens indre missionske ildsjæle. Snart fandt de ud af, at Guds ord lettere fandt vej til menneskenes hjerter, hvis ordet fulgtes af barmhjertige gerninger. Menighederne i København opbyggede et vidt forgrenet filantropisk arbejde med børnehaver, hjem for faldne kvinder, drukkenbolte og hjemløse, en gårdmission og en værtshusmission og meget, meget mere. Dette enorme frivillige sociale arbejde blev drevet af ildsjæle, der ofte kom i verbalt slagsmål med det unge Socialdemokrati, som hånligt kaldte religion for ’Opium for folket’ og missionærerne for Helvedeshunde og Svovlprædikanter. Efter årtiers kamp om arbejdernes sjæle blev begge parter mere forsonlige og trak fra 30’erne på samme hammel i socialpolitikken. Indre Missions store rolle i opbygningen af den moderne velfærdsstat er en næsten glemt, men fuldstændig fantastisk historie, som Pia Fris Laneth fortæller i dette tankevækkende foredrag.

Forespørg