Gå til primært indhold Gå til footeren

Rasmus Nielsen

Forfatter Rasmus Nielsen giver stemme til historie, kærlighed og Sønderjylland i sine levende foredrag.

Send en uforpligtende forspørgsel på Rasmus Nielsen

Eller ring

35 12 12 99
Book Rasmus

Send en uforpligtende forspørgsel på Rasmus Nielsen

Eller ring

35 12 12 99

Et foredrag med Rasmus Nielsen giver jer:

  • Foredrag med historiske perspektiver og stærke kærlighedsfortællinger
  • Indblik i tilblivelsen af romanserien om Caroline
  • Sønderjyllands historie fortalt gennem litteraturen

Send en uforpligtende forspørgsel på Rasmus Nielsen

Forfatteren bag "Den sønderjyske sygeplejerske"

Rasmus Nielsen (f. 1978) er forfatteren bag den populære romanserie "Den sønderjyske sygeplejerske". Serien, der tager udgangspunkt i hans egen oldemors liv, fører læseren tilbage til en dramatisk tid i Sønderjylland og Europa. Med sin baggrund som kulturformidler, redaktør og radioproducent har han altid haft fortællingen som sit naturlige omdrejningspunkt. I sine foredrag åbner han dørene til sit forfatterværksted, hvor kærlighed, historie og skæbner flettes sammen til levende fortællinger. Her bliver publikum taget med på en rejse, der både giver indsigt i romanernes tilblivelse og i Sønderjyllands dramatiske fortælling.

 

Rasmus Nielsen – forfatter og foredragsholder

Rasmus Nielsen (f. 1978) er forfatteren bag den anmelderroste romanserie "Den sønderjyske sygeplejerske", som består af bøgerne "Lette bølge når du blåner", "Før violerne blomstrer igen" og "Nu blunder den lyse nat". Han er født i Sønderborg, opvokset i Ribe og bor i dag i København. Med en kandidatgrad i litteraturvidenskab og en baggrund som kulturformidler, redaktør og radioproducent har han altid haft historiefortællingen som sit fundament.

 

Romanserien om Caroline

"Den sønderjyske sygeplejerske" er inspireret af virkelige begivenheder og vævet over hans oldemors livstråd. Serien følger Caroline, en ung kvinde fra Sønderborg, gennem nogle af de mest skelsættende år i hendes liv og i Danmarks historie. Fortællingen begynder i 1912, hvor Caroline lever med sine forældre og fire søskende, som hun bærer et stort ansvar for. Historien fortsætter gennem hendes uddannelse som sygeplejerske i København og London, hvor hun for alvor træder ind i en verden præget af både håb og krig.

Da Første Verdenskrig bryder ud, oplever Caroline dens brutalitet på nærmeste hold. Serien skildrer både de personlige tab og de store historiske begivenheder, indtil fortællingen kulminerer i sommeren 1920, hvor Sønderjylland efter 56 år under tysk herredømme endelig bliver genforenet med Danmark.

 

En fortælling om kærlighed, håb og mod

Romanserien er en historisk skildring – men også en fortælling om tro, håb og kærlighedens evne til at overvinde selv de største forhindringer. Caroline kæmper for alt, hvad hun har kært, og læserne inviteres med ind i hendes univers af både smerte og glæde, af tab og sejre. Med udgangspunkt i sin oldemors liv formår Rasmus Nielsen at give stemme til en hel generation af kvinder, der bar en tung byrde i en dramatisk tid.

 

Foredrag med Rasmus Nielsen

Når du booker Rasmus Nielsen til et foredrag, får du en levende og nærværende formidler, der åbner sit forfatterværksted og deler både research, inspiration og skriveproces. Foredragene kredser om:

  • Skabelsen af romanserien Den sønderjyske sygeplejerske

  • Sønderjyllands dramatiske fortælling og genforeningen med Danmark

  • At skrive kærlighedsromaner, der rører både hjerte og sind

  • Hvordan man fremkalder fortidens stemninger, dufte og farver i litteraturen

 

Hvorfor booke Rasmus Nielsen?

Et foredrag med Rasmus Nielsen kombinerer de store historiske linjer med de små menneskelige skæbner, så fortiden bliver nærværende og levende for publikum. Hans fortællinger vækker følelser og tanker – og giver et nyt blik på Sønderjyllands betydning i både dansk og europæisk historie.

Uanset om du er interesseret i litteratur, historie, kærlighedsfortællinger eller blot ønsker en engagerende oplægsholder, er Rasmus Nielsen et oplagt valg.

Foredrag

Rasmus Nielsen foredrag:

Carolines liv og verden

I dette foredrag åbner forfatteren døren til Carolines verden og lader publikum træde indenfor. Her væves romanseriens handling sammen med de virkelige begivenheder og minder, der har formet den.

Publikum bliver taget med ind i forfatterens værksted, hvor fortællingen om Caroline har taget form gennem seks år. Og får et sjældent indblik i de kilder, oplevelser og hemmeligheder, der har givet bøgerne liv.

Foredraget er både til dem, der allerede har vandret gennem Carolines verden, og til dem, der først møder hende denne aften. For alle venter der en sælsom og tankevækkende rejse ind i fortællingens inderste afkroge og tilbage til en tid, hvor både hverdagslivet og den store kærlighed havde andre vilkår.

 

Forespørg: Rasmus Nielsen Carolines liv og verden

Rasmus Nielsen foredrag:

Sådan skriver du en historisk kærlighedsroman

Den historiske kærlighedsroman er en af tidens mest læste og elskede genrer.

Hvis du drømmer om selv at skrive i genren – og give din skrivelyst frit løb udi det romantiske – får du her chancen for at lære håndværket fra en af landets mest populære forfattere på området.

Rasmus Nielsen deler gavmildt ud af sine vigtigste erfaringer, tips og teknikker til at skabe en historisk kærlighedsroman, der både fanger læserens hjerte og holder dem fast fra første til sidste side. Han viser, hvordan man bygger troværdige historiske rammer, skaber levende karakterer og balancerer kærlighedens drama med tidens udfordringer.

Kan afholdes både som foredrag og som skriveworkshop.

Forespørg: Rasmus Nielsen Sådan skriver du en historisk kærlighedsroman

Rasmus Nielsen foredrag:

Sønderjylland og verden i årene 1912–1920

Sønderjyllands historie er et unikt kapitel i Danmarkshistorien – en fortælling om tab, udholdenhed og hjemkomst.

I dette foredrag vækkes årene til live. Fra de slesvigske krige og nederlaget i 1864, hvor landsdelen gled os af hænde. Til de lange år under det tyske åg, hvor sønderjyderne i det stille værnede om deres sprog og deres skikke på trods af tyskernes forbud. Og til den langvarige, opslidende og ikke mindst risikable kamp for atter at blive danske.

Vi følger de mange små og store kampe, der til sidst førte til Genforeningen i 1920 – en dag, hvor glædestårer blandede sig med lettelsens suk, og hvor Dannebrog igen vejrede over Sønderjylland.
Det er en historie, der stadig lever og taler til os i dag: Om hvad det vil sige at høre til, og om hvad man er villig til at kæmpe – og om nødvendigt dø – for.

Forespørg: Rasmus Nielsen Sønderjylland og verden i årene 1912–1920

Rasmus Nielsen foredrag:

Hvad er en god fortælling?

Og findes der en opskrift på den? Ja, det gør der – og i dette foredrag deler Rasmus Nielsen den med publikum.
Med afsæt i næsten 3.000 års fortællekunst tager han tilhørerne med på en inspirerende rejse gennem litteraturhistorien og viser, hvordan de største forfattere og historiefortællere har lånt, lært og videreudviklet deres kunst gennem tiden.

Med eksempler, indsigter og små hemmeligheder løfter han sløret for, hvad der får en historie til at leve – og forblive i læserens hjerte og sind.
Deltagerne går herfra med både et nyt blik på litteraturens historie og en håndgribelig opskrift, der kan bruges til alt fra romaner, erindringer og taler til virksomhedsfortællinger og portrætter.

Forespørg: Rasmus Nielsen Hvad er en god fortælling?

Send en uforpligtende forspørgsel på Rasmus Nielsen

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk