Gå til primært indhold Gå til footeren

Tina Ibsen

Astrofysiker og forfatter, der med passion fortæller om universets storhed. Gør komplekse kosmiske fænomener tilgængelige og fascinerende for alle.

4.86 ud af 5

Topanmeldt!

Send en uforpligtende forspørgsel på Tina Ibsen

Eller ring

35 12 12 99

5 ud af 5

Helt fantastisk foredrag. Tina Ibsen var velforberedt og formår at formidle emnet på et let og tilgængelig måde. Klar anbefaling herfra.

Lene Hjortskov

Ældresagen Hillerød

Læs alle reviews
Book Tina

Send en uforpligtende forspørgsel på Tina Ibsen

Eller ring

35 12 12 99

Et foredrag med Tina Ibsen giver jer:

  • Indblik i Mars-forskningens historie og nutidige opdagelser
  • Forståelse for universets opståen og menneskets plads i kosmos
  • Inspiration fra den nyeste astrofysiske forskning og teknologi

Send en uforpligtende forspørgsel på Tina Ibsen

Bliv underholdt og klogere på astronomi og naturvidenskaben

Tina Ibsen er astrofysiker, forfatter og en af Danmarks stærkeste formidlere af astronomi og rumforskning. Med en sjældent smittende fascination af universet gør hun selv de mest komplekse fænomener lette at forstå. Hendes foredrag kombinerer forskning, humor og formidling, så publikum både bliver underholdt og får ny viden om alt fra universets begyndelse til de seneste opdagelser på Mars.

 

En rejse gennem universets store spørgsmål

Tina Ibsens foredrag tager publikum med på en fordybende rejse gennem rummet, hvor både de enorme afstande og de små detaljer i universets byggesten bliver levende. Som astrofysiker fra Niels Bohr Instituttet har hun en dyb forståelse af universets mekanismer, og hun formidler dem med en klarhed, der gør astronomi tilgængeligt for alle. Hun fascinerer både med de store spørgsmål som "hvor kommer vi fra?" og "hvad består universet af?", men også med de mere legende undringer som "hvilke grundstoffer udgør et godt glas rødvin?" og "hvor stammer de fra?". Kombinationen af videnskabelig indsigt og nysgerrighed skaber et foredrag, hvor publikum inspireres til at udforske verden på nye måder.

 

Forskning, Mars og solstorme

Tina har en imponerende forskningsbaggrund og har været en del af det europæiske COMESEP projekt, som undersøger solstorme og deres betydning for teknologi og kommunikation på Jorden. Hendes viden om rummet er både bred og dyb, og hun giver et klart billede af, hvorfor solstorme, Mars missioner og moderne rumteknologi spiller en central rolle i vores fremtid. Hun giver historiske nedslag i Mars forskningen, fortæller om de aktuelle opdagelser og viser, hvordan ny teknologi åbner døre til viden, vi for få år siden kun kunne drømme om.

 

Prisvindende formidling og erfaring fra planetariet

Fra 2013 til 2019 var Tina Ibsen leder af videnskabs og formidlingsafdelingen på Tycho Brahe Planetarium, hvor hun udviklede udstillinger, aktiviteter og store formidlingsprojekter, der satte fokus på universets mange fænomener. Her arbejdede hun for at skabe begejstring for astronomi hos både børn, unge og voksne. Tina har gennem tiden modtaget flere priser for sin formidling og står i dag som en af de mest markante stemmer inden for dansk astronomiformidling. Hun har skrevet flere populærvidenskabelige bøger og er medstifter og vært på den populære podcast "RumSnak", hvor hun gør ny forskning tilgængelig med samme energi som på scenen.

 

Formidling med humor og entusiasme

Tina har en varme og en humor, der gør hendes foredrag både lærerige og underholdende. Publikum fremhæver hendes evne til at være velforberedt, nærværende og klar i sin formidling, og hendes entusiasme smitter hurtigt. Hun viser, hvordan naturvidenskaben ikke kun handler om tal og teorier, men også om fascination, undren og glæden ved at forstå vores plads i kosmos.

 

Book Tina Ibsen

Book Tina Ibsen til et fascinerende foredrag om universet, rumforskning og de store spørgsmål om vores eksistens. Hendes oplæg forener forskning, fortælling og humor og giver publikum både indsigt og oplevelsen af at være en lille, men vigtig del af et stort univers.

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Helt fantastisk foredrag. Tina Ibsen var velforberedt og formår at formidle emnet på et let og tilgængelig måde. Klar anbefaling herfra.

5 ud af 5

Fremragende formidling af komplekse emner

5 ud af 5

Tina Ibsen er et engageret og indlevende menneske. Hun kan vække børns nysgerrighed og et fantastisk forbillede for dem.

5 ud af 5

Tina er en virkelig god formidler, der evner at omsætte uhyre vanskeligt stof til spændende formidling som forstås af meningmand.

4 ud af 5

Det var et forrygende spændende oplæg/foredrag om Universet. De mange unge der lyttede med (ca. 300) fik "så hatten passer" og ikke alt er let at forstå. men der blev lyttet og suget til sig. Oplægget gav inspiration til at vide mere.

5 ud af 5

Tina Ibsen holdt et virkelig godt foredrag, som viste hendes store viden, og ikke mindst udstrålede hun en smittende glæde og begejstring over sit fag.

5 ud af 5

superspændende , levende og meget kompetent foredragsholder der er god til at inddrage børnene undervejs

Bedømt 4.86/5 baseret på 7 kundeanmeldelser

Foredrag

Tina Ibsen Foredrag :

Mars: Myter, magi og missioner

Mennesket har altid været optaget af Mars. Planeten kan ses med det blotte øje fra Jorden, og dens bane over himlen har skabt debat og grundlag for nye verdensbilleder. Der har siden Gallileo Galileis opfindelse af teleskopet i 1600-tallet og frem til nu været debatteret, om der er eller har været liv på Mars. I dette foredrag gennemgår Tina Ibsen myterne om den røde planet, de unikke geologiske og atmosfæriske forhold på planeten, Mars-forskningens historie, vores missioner til Mars og den imponerende teknologi, der ligger bag opsendelserne af rumsonder og rovere – og ikke mindst det store spørgsmål: Er der liv på Mars – og kan mennesket bo der engang i fremtiden? Foredraget bygger på bogen af samme titel, der udkommer midt 2022. Det kan tilpasses til alle aldersgrupper og faglige niveauer. Varigheden er typisk 1-2 timer, men kan ligeledes tilpasses formålet.
Forespørg: Tina Ibsen Mars: Myter, magi og missioner

Tina Ibsen Foredrag :

Fortællingen om Universet

Med udgangspunkt i sin bog ”Fortællingen om Universet” fortæller Tina igennem en række nedslag om universets historie fra Big Bang til i dag. Vi følger menneskets oprindelse fra Big Bang og til det moderne menneske. Universets opståen er nemlig tæt knyttet til fortællingen om mennesket. Alt som eksisterende er resultatet af en række kosmiske begivenheder. Det stof som udgør vores legeme, er dannet kort tid efter Big Bang og senere omdannet i stjerners indre og i eksploderende supernovaer til alle de grundstoffer, livet er opstået af. Fortællingen om Universet er den største fortælling af dem alle. Astrofysiker Tina Ibsen tager jer med på en rejse til Universets begyndelse, Big Bang og videre ind i supernovaeksplosioner, stjernetåger, det mørke stof, og meget mere. Tina Ibsen guider jer sikkert gennem de største teorier og banebrydende forskningsmetoder, så vi kan forstå den smukkeste og mest komplekse viden, mennesket råder over. Foredraget baserer sig på bogen af samme titel, som modtog 5 stjerner i Jyllandsposten var i top-10 over årets fagbøger samme år hos Mofibo. Det kan tilpasses til alle aldersgrupper og faglige niveauer. Varigheden er typisk 1-2 timer, men kan ligeledes tilpasses formålet.
Forespørg: Tina Ibsen Fortællingen om Universet

Send en uforpligtende forspørgsel på Tina Ibsen

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk