Tlf.35 12 12 99
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf.35 12 12 99
Konditor, selvstændig og TV-vært
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Mette
Foredrag
Referencer
Mette Blomsterberg er faglært konditor og iværksætter, som de fleste kender fra bl.a. ”Det søde liv”, ”Den store bagedyst”, ”Price & Blomsterberg”. Mettes et enormt passioneret menneske, som har sendt appetit ud i de danske hjem, hvor hun i årevis har delt generøst ud af sin faglighed og sin sans for detaljen. Det er ikke nok med nydelsen og forkælelsen – kvaliteten skal være i højsædet.
Mette Blomsterberg er kompromisløs såvel fagligt som menneskeligt. Når du oplever Mette ’live’ – er det som at møde solskin og storm på en og samme tid. Mettes engagement er enormt, og du kan roligt glæde dig til at møde en kvinde med en helt særlig, smittende energi og opleve et foredrag båret af ærlighed og humor.
Mettes indstilling og måske sågar motto er, at ”intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet”. Gennem en blanding af hårdt slid, vilje og en udpræget kærlighed til sit fag, har hun skabt et succesfyldt brand. Denne indstilling til livet går igen i Mettes foredrag – hvor hun med stor glæde og entusiasme deler ud af sin enorme viden og sine mange års erfaringer – Hun er karakteriseret ved at være underholdende, nærværende, hudløs ærlig og ligetil.
Mette Blomsterberg er udannet konditor 1990 fra Kransekagehuset i København. Som nyudlært blev hun chefkonditor på Den kongelige Skydebane Sølyst i Klampenborg, og har igennem årene drevet flere caféer og konditorier. I dag har hun helliget sig ’formidling’ i flere former, for som hun selv udtrykker det; ”det gir’ mig så meget god energi at videregive mine budskaber og min faglighed til andre”. Hun har sin egen bageserie; Blomsterbergs, som er godt grej til alle bageglade og kvalitetsbevidste skandinaver.
Udover sine foredrag afholder hun teambuilding-sessions for virksomheder, og enkelte kurser for private, når tiden ellers er til det. Mette har udgivet ikke færre end 11 lækre dessert/kagebøger – hvor hendes grundighed tydeligt skinner igennem. Når det ønskes medbringer Mette gerne bøger som kan signeres personligt efter sit foredrag.
Glæd jer til masser af god energi og lidt at tænke over…
Se foredrag med Mette BlomsterbergI dette foredrag møder I en anden afklaret og fortryllende side af Danmarks førende kagekone, Mette Blomsterberg. Et stærkt passioneret og inspirerende menneske, der i den grad kan flytte vaner, overbevisninger og begrænsninger ift. forandringer og arbejdsglæde. Hun giver jer sin egen hudløst ærlige opskrift på arbejdsglæde og lover, at ingredienserne alle er tilgængelige lige ved hånden for alle deltagere.
Som ung konditorelev lovede Mette sig selv at huske, at kærligheden til arbejdet afhænger af overgivelsen. Tør du elske dit arbejde, Mette?, spurgte hun sig selv. Det turde hun, og når hun spørger sig selv i dag – 30 år senere – er svaret det samme!
Med Mette Blomsterberg får I en foredragsholder, der med stor humor og bund ærlige fortællinger, giver jer en konkret opskrift på arbejdsglæde. I får et foredrag blottet for teoretiske floskler, for hvis det virker i praksis, skal vi nok finde en teori der passer jeres virkelighed. Alle Mettes bud er testet i praksis på egen krop. Alle deltagerne får hendes helt unikke „opskrifts-model“, som fremover vil minde jer om, at vi selv vælger ingredienserne til vores egen opskrift på arbejdsglæde – hver dag.
Forandring, nysgerrighed, rummelighed, anerkendelse, passion, vilje, forpligtigelser, rettigheder, begrænsninger, positivitet, arbejdsglæde og ikke mindst en god portion humor er alle nøgleord i dette nye livsbekræftende foredrag.
Mette har en indædt tro på, at vi hver morgen har et valg. Det store spørgsmål for dagen og den arbejdsglæde vi rammer er, hvorvidt vi selv vælger “lorten eller lagkagen”.
Tusinde tak for et skønt foredrag om dig og din tilgang til verden. Det var et par dejlige timer i dit selskab👍 og hold op hvor er der knald på dig - på den gode måde🤗. Dejlig start på vores konference, tak for det.Og tusinde tak for bogen. Den vil jeg glæde mig til at gøre brug af:-)
Karen Birgitte
Mette Blomsterberg var en fornøjelse at have på besøg. Foredraget var rigtig godt og kagerne bagefter smagte fantastisk.
Jacob Dregild
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.