Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Peter Krogsted Nielsen

Spændende foredrag om Danmarkshistorie, krig og besættelsen

Peter Krogsted Nielsen

Dedikeret underviser og formidler med indsigt i Danmarks modtagelse af flygtninge historisk set. Forfatter, der belyser emnet med nuancer.

Uforpligtende forespørgsel på Peter Krogsted Nielsen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Peter

Lecture icon

Foredrag

Peter Krogsted Nielsens foredrag kaster lys over en overset del af danmarkshistorien, strandingen af 1400 franske og sovjetiske krigsfanger på Sydlangeland i maj 1945. Hør historien om, hvordan det lokalsamfund tog imod de fremmede og gik til opgaven med gåpåmod og medmenneskelighed. Med en baggrund som uddannet lærer og historiker samt forfatteren bag bogen “Strandingen – krigsfangerne på Langeland i sommeren 1945”, bringer Peter historien til live gennem en engagerende fortælling.

Et foredrag med Peter Krogsted Nielsen giver jer:

  • Rednings- og hjælpeindsatsen for strandede krigsfanger på Sydlangeland i 1945
  • Kulturmødet mellem lokalsamfundet og krigsfangerne
  • Perspektiver på modtagelse af flygtninge i Danmark gennem tiden

Fortidens skygger, nutidens lærdom

Peter Krogsted Nielsen er uddannet lærer og senere cand.mag. i historie og museologi fra SDU og Aarhus Universitet.

Han har været underviser og formidler i mange forskellige sammenhænge og har i de senere år arbejdet som projektmedarbejder for Odense Bys Museer (2016-2019),

Langelands Museum (2019-2020) og senest Svendborg Museum (2021-2022) – hovedsageligt med research, udstillinger og formidlingsaktiviteter: krigsfanger, bådflygtninge og emner relateret til 2. verdenskrig. 

Han har i foråret 2022 udgivet bogen: ”Strandingen – krigsfangerne på Langeland i sommeren 1945” om 1400 franske og sovjetiske krigsfanger, der strandede i en stor tysk flydedok den 4. maj 1945 på en strand på Sydlangeland.

Peter har i en længere årrække arbejdet som integrations- og flygtningemedarbejder bl.a. for Dansk Flygtningehjælp (med bosniere, albanere, romaer, irakere, somaliere og rwandere). 

Book Peter Krogsted Nielsen til et spændende foredrag om danmarkshistorie, krig, og besættelsen.

Se foredrag med Peter Krogsted Nielsen
Peter Krogsted Nielsen foredrag

Strandingen – krigsfangerne på Langeland i sommeren 1945

En fortælling om de 1400 franske og sovjetiske krigsfanger, der den 4. maj 1945 strandede på Sydlangeland – netop som BBC annoncerede befrielsen. Hør om hvordan det lille lokalsamfund tog imod de fremmede og med gåpåmod kastede sig ud i opgaven med at redde, hjælpe og indkvartere de mange unge mænd med en helt fremmed kulturbaggrund – og det kulturmøde der opstod. Fortællingen har perspektiver, der peger frem til modtagelsen af vore dages krigsofre.

Peter Krogsted Nielsen foredrag

Den 5. maj 1945 – 375.000 fremmede statsborgere i Danmark

Da de tyske styrker kapitulerede i maj 1945, stod de danske myndigheder med ét slag med en kolossal opgave: de ikke mindre end 375.000 mennesker samlet fra alle hjørner af Europa, – fra Bretagne til Sibirien – der nu var strandet i Danmark. De skulle indkvarteres, bespises, have lægehjælp og ikke mindst udredes diplomatisk og internationalt, så de kunne komme tilbage til deres hjemlande. At det ikke altid gik stille af, siger næsten sig selv…

Peter Krogsted Nielsen foredrag

Bådflygtninge – flugten over havet til Danmark fra 1915 til 2015

Hvordan er flygtninge blevet modtaget i Danmark i de sidste 100 år? Mange flygtninge er kommet til Danmark ved at flygte over havet – fra russiske krigsfanger der under første verdenskrig flygtede fra krigsfangelejre i Tyskland i hjemmelavede både – og sågar dejtrug – til flygtninge fra den syriske borgerkrig, der begiver sig ud på havet for at komme væk fra krigshandlingerne i deres hjemland. Disse fremmede har igennem tiden givet anledning til lovgivningstiltag, politiske strømninger og masser af folkelig debat.

Peter Krogsted Nielsen foredrag

”No pasaran” – hvorfor drog de i krig?

Foredrag om de danske frivillige i den spanske borgerkrig. Hvorfor drog næsten 500 unge mænd til Spanien for at kæmpe på republikkens side mod Francos oprør? Her finder man mødet mellem idealer og krigens rædsler – og de politiske realiteter. Hvad hændte dem, da de kom hjem fra en færd, der på forhånd var kriminaliseret? Hvilken rolle spillede de under Danmarks besættelse? Kan der findes linjer fra de danske Spaniensfrivillige til vore dages fremmedkrigere?

Referencer

Forespørg på Peter Krogsted Nielsen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99