Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Søren Pind

Inspirerende foredrag om dansk politik, verdenssituationen og disruption

Søren Pind

Forfatter og tidl. minister og politiker.

Uforpligtende forespørgsel på Søren Pind

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Søren

Lecture icon

Foredrag

Books icon

Bøger

Søren Pind er som forhenværende politiker kendt for sine kontante holdninger og synspunkter, og ikke mindst sin formidable evne til at formidle dem. Han har bl.a. været borgermester i København – den yngste i Danmark nogensinde på daværende tidspunkt – forskningsminister, integrationsminister og senest uddannelses- og forskningsminister, inden han trådte ud af dansk politik.

Herudover har han været udenrigspolitisk ordfører for Venstre, cand. jur. og tidligere ekstern lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet. Søren Pind har desuden medvirket i det populære radioprogram “Mads og Monopolet” på P3 en årrække. Søren er desuden forfatter og medforfatter på en række bøger og ivrig musiker med en pladeudgivelse på samvittigheden.

Se foredrag med Søren Pind
Foredrag Søren Pind og Nick Hækkerup

Søren Pind og Nick Hækkerup

De er begge tidligere justitsministre, fra hver deres side af midten. De nærer begge en stor kærlighed for politik og landet, og de har begge forladt Christiansborg frivilligt, og ifølge mange, før tid.
Og hvorfor disse exits? Er dansk politik blevet underholdning, skuespil og marketing? Søren Pind og Nick Hækkerup giver i dette samtaleforedrag, en anledning til at reflektere over forståelsen af vores demokrati, dets funktionalitet og tone.

Hør Pind og Hækkerup fortælle om livet på Christiansborg, samarbejdet partierne på tværs, venskabet trods modsatte holdninger, og forudsætninger for et funktionelt og troværdigt demokrati i Danmark.
Hør også deres besyv på dagens Danmark og vores udfordringer. Vi garanter gode grin undervejs for de to tidligere ministerkollegaer har udover venskabet også humoren tilfælles.

Foredrag Søren Pind

Ukrainekonflikten og verden i det 21 århundrede.

Tidehverv, krig, opbrudstid. Vi bevæger os ind i en ny tid. De glade globaliseringsdage er ovre, Rusland er i krig i Europa og i horisonten lurer Kina. Demokratierne slutter sig sammen, men både det yderste højre og venstre rører på sig. Hvad kan vi vente os af denne ny verden? Inflation, energikrise, renter – hvor bevæger det hele sig hen? Hvad er den nye verdensorden i 2020erne. Udenrigspolitisk, økonomisk og kulturelt.

Foredraget kredser om, hvordan Ukraine konflikten opstod og hvad den har af konsekvenser. Halvdelen af honoraret går til den danske Ukraine komite, hvor Pind er formand. Komiteen støtter det ukrainske forsvar..

Foredrag Søren Pind

Frie ord

Dette fordrag tager udgangspunkt i Søren Pinds bog “Frie ord” (2019). I foredraget fortæller Søren Pind derfor om sine egne oplevelser i dansk politik igennem 30 år. Udover de personlige fortællinger vil han også give en dybdegående analyse af dansk politiks udvikling siden 1970’erne og hvilke begivenheder, den har undergået.

I får et indblik i, hvordan skelsættende begivenheder som murrens fald, terrorangrebet d. 11. september 2001 og nutidens migrationsproblemer har både formet og stadig former dansk politik.

Foredrag Lykke Friis og Søren Pind

Verden af i dag - Biden, Xi og Putin

Hvor kritisk er den internationale situation egentlig, og hvilke konsekvenser vil udviklingen få for Danmark? Hvad betyder det f.eks., hvis Joe Biden får endnu en periode i det hvide hus, eller hvis Ungarn fortsætter sin kurs i forhold til EU, og hvad sker der med NATO, hvis Erdogan blokerer for et svensk og finsk medlemskab? Hvilken rolle kommer Kina til at spille? Det giver de to tidligere ministerkolleger, Søren Pind og Lykke Friis deres svar på, i en denne tour de force af kløgt, indsigt og humor. Foredraget trækker bl.a. på internationale oplevelser fra ministertiden, og der vil trods alvoren også være plads til skæve smil og gode grin.

Foredrag Søren Pind

Anekdoter og opbyggelige fortællinger fra 30 års virke for Danmark

Efter mere end 30 år i dansk politik kan Søren Pind om nogen berette om livets gang på de bonede gulve i magtens korridorer. I dette foredrag åbner Søren Pind råt for usødet op for anekdoterne og betragtningerne fra et langt liv i politik. Med sine vanlige skarpe betragtninger og humor tager Søren deltagerne med på en rejse gennem 30 års politik og dets farverige landskab af personligheder og begivenheder

Foredrag Søren Pind

Dansk politik

I dette foredrag tager Søren Pind os med bag kulisserne og ind i motorrummet på dansk politik. Med skarpe betragtninger og morsomme anekdoter fra sit virke i dansk ungdomspolitik, senere på Københavns Rådhus, sidenhen Folketinget og regeringslokalerne samt det internationale politiske samfund, løfter Søren Pind sløret for de drivkræfter, alliancer og fejder som styrer dansk politik og lovgivning. Foredraget giver udover et grundigt indblik i politik også rigelig til smilebåndet og eftertanke. Gå ikke glip af dette foredrag, hvor Søren Pind leverer et kontant syn på venner og fjender i dansk politik – og en sorgfuld kærlighedserklæring til folkestyret.

Foredrag Søren Pind

Disruption – hvordan dannelse og lederskab kan bringe os videre.

Hastighed og modernitet er nøgleord i tiden. Men hvad nu, hvis svaret er langsomhed og glemte vaner og ritualer? Hvorfor udvisker vi grænserne mellem det personlige og upersonlige, arbejdsliv og fritid – hvorfor hærger stressepidemien verdens lykkeligste samfund? Og hvad er svaret på algoritmer, kunstig intelligens og digitalisering? Som tidligere medlem af regeringens disruptionråd, deltager på internationale konferencer og tidl. minister for uddannelse og forskning er det Søren Pinds konklusion, at vi har glemt meget, der kan være nyttige svar på fremtidens udfordringer: maskiner er værktøjer. Ikke løsninger. Vi skal genopfinde menneskets rammefortælling. Og det kan kun vi selv gøre. I fællesskab.

Referencer

Frie ord

Søren Pind trækker i Frie ord tråde fra 70’ernes kaos over frihedsrusen efter ’89 ind over vreden over tårnenes fald i 2001 og helt ind i migrationens og populismens årti. Efter 30 år i dansk politik ses her hans personlige beretning, der både fortæller historierne fra det levede liv og analyserer de dybereliggende politiske bevægelser og de jordskælv, der har forandret verden i en hidtil uset hastighed. Fra ungdomspolitik på Bornholm til lokalpolitik i København til national politik i Folketinget og til verdensscenen som frihedsminister m.m. opridser Søren Pind et portræt af en dramatisk tid, der er vedkommende for enhver, der er optaget af Danmarks historie, og hvordan fremtiden tegner.

Kilde: Forlagsbeskrivelse

Forespørg på Søren Pind

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99