Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Stine Buje

Foredrag om de 7 vigtigste ting i livet.

Stine Buje

Cand.comm., forfatter, og foredragsholder, der udforsker livets afslutning med værdighed og skønhed. Inspirerer til et fuldt og helt liv gennem dødens læring

Uforpligtende forespørgsel på Stine Buje

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Stine

Lecture icon

Foredrag

Når samtalen falder på livet og døden, er Stine Buje blevet en af de toneangivende stemmer i Danmark. Som forfatter og foredragsholder er hun med til at vise, hvordan livets afslutning kan håndteres værdigt og smukt, men også hvordan vi alle kan lære af døden og leve vores liv fuldt og helt. Efter flere bøger om emnet og utallige samtaler, er Stine optaget af at give sine indsigter og erfaringer videre.

Et foredrag med Stine Buje giver jer:

  • Inspiration til at prioritere det meningsfulde i livet
  • Værktøjer til at starte og håndtere livets svære samtaler
  • Indsigter i at skabe nære relationer gennem åbenhed og dialog

Fra tabu til tankevækkende

Stine Buje, f. 1982, er uddannet cand.comm fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet som kommunikationsrådgiver i Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse. Hun er medlem af repræsentantskabet for Landsforeningen Liv&Død.

Efter hendes opfattelse er der liv i døden for alle mennesker – også de levende – hvis vi bruger den som afsæt til at leve mere bevidst. I sine bøger og foredrag giver hun konkrete bud på, hvordan vi kan handle på det, som giver mening for os, så vi ikke først ved livets afslutning indser, at vi kunne have brugt vores tid bedre.

Med empati og nærvær tager Stine fat i de emner, som mange har berøringsangst overfor. Hun går med respekt og mildhed ind i det sårbare og skrøbelige, og skaber et rum, som gør det trygt og ufarligt at være i det nære.

Book Stine Buje til et oplysende foredrag med udgangspunkt i sine bøger. Målet er at give deltagerne noget med hjem, som de kan bruge til at tage fat på deres eget liv.

 

Se foredrag med Stine Buje
Stine Buje foredrag

De 7 vigtigste ting i livet

Efter at have skrevet livsfortællinger for uhelbredeligt syge i flere år, fik Stine Buje lysten til at dele deres erfaringer og tanker om livet. Stine er overbevist om, at vi andre kan lære noget værdifuldt af dem. I ”Bogen om livet” har hun samtaler med 15 danskere, som fortæller, hvad de har lært om livet efter, at de er blevet ramt af uhelbredelig sygdom.

Ved foredraget deler Stine de 7 ting, der tæller allermest på kanten af livet for de medvirkende i bogen. I vil forlade foredraget med inspiration til, hvordan I kan skabe et liv, hvor I bruger jeres tid på det, som giver mening for netop jer.

Foredraget er relevant for alle, der ønsker inspiration til livet. Ligeledes kan foredraget også målrettes til virksomheder, der gerne vil inspirere medarbejderene.

Stine Buje foredrag

De vigtige samtaler ved livets afslutning

Efter at Stines mor døde af kræft, valgte hun at skrive den bog, som hun selv havde manglet under morens sygdomsforløb. Hun var overbevist om, at der måtte være andre pårørende, der kunne få gavn af de gode erfaringer, som hun selv og mange andre mennesker havde gjort sig i sådan et forløb. I bogen ”Snak på livet løs” giver hun konkrete idéer og inspiration til, hvordan man kan tage hul på de svære samtaler, der presser på ved livets afslutning.

Under foredraget vil Stine fortælle, hvordan hun skabte nogle rammer for nære samtaler under sin mors sygdomsforløb. Samtalerne bragte dem tættere på hinanden end nogensinde før. Desuden går hun bag om samtalerne og kigger på, hvorfor de kan være så svære at håndtere og starte, og hvad deres betydning er på både kort og lang sigt. Deltagerne vil gå hjem med konkrete idéer til at skabe rammer for nære samtaler med deres nærmeste.

Foredraget er relevant for pårørende til uhelbredeligt syge såvel som sundhedsprofessionelle, men det er også relevant for folk, som endnu ikke har oplevet døden tæt på.

Stine Buje foredrag

Et sundhedsfagligt perspektiv på samtalerne ved livets afslutning

Som sundhedsprofessionel kan man blive mødt af forventninger og krav om, at man er i stand til at håndtere de eksistentielle samtaler med borgere og patienter, som befinder sig på kanten af livet. Men det kan være svær i situation at befinde sig i, for hvor tæt på kan man tillade sig at gå som sundhedsprofessionel? Hvad skal man gøre, hvis man selv bliver følelsesmæssigt berørt under samtalen? Og hvad vil der ske, hvis man kommer til at gå for tæt på?

Under foredraget beskriver Stine nogle af de dilemmaer, som sundhedsprofessionelle kan støde på, når de skal skabe plads for samtaler med borgere og patienter ved livets afslutning. Deltagerne vil gå hjem med en rækkesimple og konkrete opmærksomhedpunkter, som kan hjælpe den gode dialog på vej.

Foredraget er relevant for kommuner og sundhedsprofessionelle på hospicer, hospitaler og plejehjem og kan tilpasses specifikke målgrupper.

Referencer

Forespørg på Stine Buje

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99