Thomas Kristensens foredrag giver et helt særligt indblik i tilværelsen som jagerpilot i det danske flyvevåben. Fra teenageårene på Amager, til spændingen ved at sætte sig fast i ACES II katapultsædet i et F-16 jagerfly, tager Thomas sine tilhørere med på en fascinerende rejse gennem sit liv.
Et foredrag med Thomas Kristensen giver jer:
Fra hærens dækker til F-16 cockpittet
Thomas Kristensen (f. 1969), med flyvernavnet MET, er opvokset på Amager. Han blev student fra Tårnby Gymnasium i 1988, og påbegyndte efterfølgende en Reserveofficers uddannelse i Hæren. Efter en tur på Sergentskolen i Sønderborg og løjtnantsskolen i Oksbøl endte han som Delingsfører ved Gardehusarregimentet. Det var her han i efteråret 1989 så en plakat for ”Pilot i Forsvaret”, som fik ham til at søge Jagerpilotuddannelsen ”inden han blev en gammel mand og fortrød det”.
I 1991 startede han på Flyveskolen på Avnø. Efter 13 måneder på Sheppard Air Force Base i Texas, graduerede han fra Euro Nato Joint Jet Pilot Training (ENJJPT) med klasse 93-05. Han kunne for første gang sætte sig i cockpittet på F-16 i 1993. Siden da har han fløjet 4000 timer i henholdsvis Eskadrille 723, Eskadrille 726, og efter F-16 nedlukning på Flyvestation Aalborg, Eskadrille 727, Eskadrille 730 på Flyvestation Skrydstrup. Han har som den eneste danske jagerpilot deltaget i alle de skarpe operationer som Flyvevåbnet har været involveret i.
MET står bag bøgerne ”F-16 oplevelser på danske vinger” (2011), ”Hercules oplevelser på danske vinger” (2015), ”Merlin oplevelser på danske vinger” (2017), ”Kysser Himlen” (2017), ”F-16 på vingerne med danske jagerpiloter” (2019), og ”Lynx i aktion for Danmark” (2021).
Book Thomas Kristensen til et medrivende foredrag, og hør mere om livet som jagerpilot.
Se foredrag med Thomas Kristensen