|
Anders Stahlschmidt
Tv-journalist, leder, kommunikationsrådgiver og forfatter. Foredrag om kommunikation
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Anders Stahlschmidt
Anders Stahlschmidt (f. 1965) har 17 års erfaring som tv-journalist og leder. I dag er han kommunikationsrådgiver og forfatter til flere bøger om kommunikation. Han er en underholdende foredragsholder og underviser, der ofte inddrager tilhørernes egne erfaringer og folder sit stof ud, så det bliver vedkommende og konkret.
Anders underviser i præsentationsteknik, ledelseskommunikation, spørgeteknik, i at give feedback og medietræning. Til daglig er han partner i Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation, der blandt andet arbejder med storytelling.
Han er uddannet journalist fra DJH 1990. Har arbejdet som nyhedsreporter, vært og redaktionschef på TV 2/Lorry. Siden på Nordisk Film, hvor han var ansat 1997-2004 som hhv. vært, redaktionschef og underholdningschef bl.a. med ansvar for udvikling af nye tv-programmer (Mandags Chancen, Stifinder, Go'aften Danmark, Hvad laver du, 48 Timer mm). Fra 2004-06 vært på DR 2. Anders har desuden undervist primært amerikanske studerende i medieledelse som ekstern lektor ved DIS, DK International Study Program.
Foredrag af Anders Stahlschmidt
Førstehjælp til feedbackFeedback - De fleste chefer ved godt, at de skal give deres medarbejdere ros og anerkendelse.[+] Det nedbringer sygefraværet og hæver effektiviteten. Alligevel oplever en tredjedel af alle lønmodtagere i Danmark så godt som aldrig at få ros af deres chef. Noget i vores kultur gør det åbenbart svært, men har I råd til at lade være? Hvad kan I gøre for at blive bedre til at give hinanden et klap på skulderen? Og lige så vigtigt: Hvordan giver man kolleger og medarbejdere kritik, så de ikke oplever det som et angreb, men en hjælp? Hvordan kritiserer man konstruktivt? Anders Stahlschmidt giver eksempler på, hvordan man bliver i stand til at sige tingene ligeud, uden at ende nede under snot- og tåregrænsen. Det handler om at give hinanden noget, I kan vokse af.
+ mere om Tag ordet - grib forsamlingenPræsentationsteknik - Hvordan stiller du dig op foran en gruppe mennesker og fremlægger en idé eller et projekt,[+] så de lytter og forstår? Den tidligere tv-vært Anders Stahlschmidt deler ud af tricks, teknikker og viden, der sætter oplægsholderen i stand til at fortælle effektivt og fængende. Det er ikke nok, at du har indstillet PowerPoint-kanonen, har ladet computeren med 117 slides med et logo i hjørnet. Hvordan undgår du at falde i PowerPointshowets Bermudatrekant? Der. hvor både mennesker og budskaber forsvinder sporløst i det store Kedsomheden Gabende Hav. Hvordan tænder du forsamlingen? Hvordan påvirker du dem? En god oplægsholder er både troværdig, underholdende og klar. Anders Stahlschmidt er forfatter til bøgerne "Tag ordet - grib forsamlingen" og "Præsentationsteknik" og er en underviser og foredragsholder, der tager sin egen medicin.
+ mere om Stil de gode spørgsmålSpørgeteknik - Anders Stahlschmidt underviser ledere, advokater, sælgere, bankrådgivere og journalister i kunsten at spørge.[+] Vi spørger ikke altid bare for at få noget at vide. Gode spørgsmål kan få ting til at ske. I forhandlinger, samtaler, afhøringer og interviews er viden om, hvordan man spørger på den rigtige måde, afgørende for udbyttet. Få et indblik i forskellige spørgsmålstyper, spørgetekniske kneb, men først og fremmest: Få inspiration til at blive en bedre samtalepartner, der lytter aktivt og kan udfordre andre. Anders Stahlschmidt demonstrerer, hvordan de rigtige spørgsmål kan flytte en samtale og søge løsninger på svære problemer.
+ mere om Strategiske historierStorytelling - Mennesker har altid fortalt historier, og mange historier følger de samme mønstre,[+] uanset hvor i verden, de fortælles. Graver vi ind til kernen i de fleste historier, finder vi kimen til en strategi. De fleste historier gemmer en opskrift på, hvordan vi klarer det, der er svært. Sådan er det også med de historier, der fortælles i virksomheder. Anders Stahlschmidt fortæller om de fascinerende arbejde med at samle medarbejdere og lederes individuelle historier og væve dem sammen til en fælles, strategisk historie, en historie, der giver svar på hvem vi er, hvad vi kan og hvordan vi skal klare de udfordringer, der venter på os.
+ mere om Teenageforældre er sindssyge af skræk.Foredrag for teenagere (og måske deres hysteriske forældre) - Kommunikationsrådgiver Anders Stahlschmidt og hans teenagesøn,[+] gymnasieelev Christoffer L. Stahlschmidt har selv taget nogle ture. Sammen giver de teenagere med hysteriske forældre nogle råd til, hvordan man beroliger de gamle og trækker kommunikationen op på et fornuftigt niveau. De fleste forældre tror kun, det er deres teenager, der forandrer sig. De kan ikke se, at der også er ved at ske noget med dem selv, noget der gør dem sindsygt bange. De fleste teenageforældre er skrækslagne, fordi de dybest set har mistet magten over deres lille barn. De vil dig kun det bedste, men de kan ikke længere kontrollere dig. Da du var lille kunne de forhindre dig i at løbe ud på den farlige vej. Nu er deres eneste trøst, at du måske har en god dømmekraft. Hvordan forholder du dig som teenager til al den angst? Hvordan beroliger du dine forældre, så de giver dig det, du allerhelst vil have: Frihed!
+ mere om
|
Relaterede foredragsholdere:
|