35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Pia Fris Laneth

Forfatter og journalist. Foredrag om kvinder og mænd, danmarkshistorie, socialt arbejde, kirke og kristendom.
Pia Fris Laneth debuterede med bestselleren ”Lillys Danmarkshistorie”, som hun modtog både LO’s kulturpris og KRAKA-prisen for. Hendes seneste bog ”1915 – da kvinder og tyende” vandt Weekendavisens litteraturpris og Statens kunstfond præmierede den som en af årets bedst bøger. Pia har desuden i mange år gjort sig bemærket som debattør. I 2008/2009 blev hun optaget i Kvindernes Blå Bog, og i 2012 blev hun indstillet til Cavling-prisen for dokumentar-serien Danske Modstandskvinder.

Udover at være en anerkendt forfatter og dokumentarist er Pia også en sjov, skarp, uforudsigelig og ikke mindst velformuleret foredragsholder, der leverer sine fortællinger på en nærværende og medrivende måde, så publikum ikke kan undgå at blive fanget! Lærerigt, spændende, underholdende, levende og berigende er blot et lille udsnit af ord fra de mange tilbagemeldinger, vi har fået på Pias foredrag – se referencer nedenfor.

Pia er uddannet politolog på Københavns Universitet. Hun har arbejdet på Danmarks Radio som tilrettelægger af montager og på Dagbladet Information som politisk-økonomisk journalist samt indlands- og udlandsredaktør. Siden 2009 har Pia været selvstændig _forfatter og foredragsholder.

Forespørg på foredrag med Pia Fris Laneth

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Pia Fris Laneth

Reformationen – Luthers Käthe og andre kvindfolk

Nyt foredrag i forbindelse med reformationsjubilæet 2017.

»Gud har givet kvinden brede hofter og en stor bag, for at hun skal sidde stille og passe sit hjem,« skrev Luther.

Nonnen Katharina von Bora fik ham på andre tanker. Hun flygtede fra sit kloster sammen med en gruppe nonner, som var inspireret af Luthers oprør mod Pavekirken. I 1525 giftede Luther og Katharina sig og fik seks børn. Ægteskabet mellem den forhenværende munk og nonne var en moralsk katastrofe i samtidens øjne – men fuld af kærlighed. Hr. Käthe, kaldte Luther sin kone i drillende respekt for hendes kompetente styring af deres store husholdning i det gamle augustinerkloster i Wittenberg. Katharina drev landbrug, kvægavl og bryggeri, og havde Luthers mange studenter og gæster på kost. Under pesten drev hun også et hospice, hvor hun og kvindelige ansatte plejede de syge. Efter et års ægteskab skrev Luther til en ven: »Der er ingen binding på jorden så sød, ej heller nogen adskillelse så bitter, som den, der forekommer i et godt ægteskab.« Katharina var viljestærk, karakterfast, veluddannet og på mange måder sin mands jævnbyrdige. Stik mod lov og sædvane gjorde Luther i sit testamente Katharina til enearving og børnenes formynder. Da han døde i nedlagde Katarinas fjender indsigelse imod testamentet, og familien mistede vigtige indkomstkilder.

Reformationen blev på mange områder et tilbageslag for kvinders rettigheder. Men hr. og fru Luthers ægteskab blev et forbillede for protestantiske familier: Arbejdsdeling i gensidig respekt og kærlighed, samt en grundlæggende accept af, at mand og kvinde er lige for Gud. I romantikkens Danmark talte ikke mindst Grundtvig for, at de to køns forskellighed i vekselvirkning kan og bør styrke hinanden og gå op i en højere enhed. Han kritiserede den lærde kultur, der prioriterer det mandlige, gør fornuften kold og tilsidesætter den varme og hjertelige kvindelige fornuft. Århundreder efter reformationen banede protestantismens menneskesyn vejen for, at kvinder fik borgerlige rettigheder på lige fod med mænd, og for at kirken forandrede sig til et værdigt åndeligt rum for begge køn – hvor kvinder hoppede i præstekjolen og steg op på prædikestolen.

1915 – Da kvinder og tyende fik stemmeret

En fortælling om, hvordan Danmark blev et demokratisk land. Da kong Frederik 7. underskrev Danmarks første Grundlov i 1849, fik kun 15 procent af befolkningen stemmeret. Det var en selvfølge, at kvinder, tyende og fattige mænd ikke skulle have valgret – og halvtreds år senere var det lige så selvfølgeligt, at de skulle.

Pia Fris Laneth fortæller om de kvinder og mænd, som kæmpede for denne kolossale demokratiske holdningsændring. De forlangte, at alle myndige borgere skulle have ret til at deltage i statens og kommunernes politiske liv – uanset om de var mænd eller kvinder, gifte eller ugifte, højt eller lavtlønnede, herskab eller tjenestefolk. Omdrejningspunktet er kvindernes kamp for borgerrettigheder. Og fordi kvinder altid tilhører et socialt lag i samfundet, fortæller Pia Fris Laneth om deres lange, seje arbejde for ligestilling i lyset af bøndernes og arbejdernes kamp for demokratisk indflydelse. Det er en historie fuld af personligheder: viljestærke hattedamer og arbejderkvinder, farverige bonde- og arbejderledere, feministiske mænd og videbegærlige kvinder.

Foredraget bygger Pia Fris Laneths bog "1915 - Da kvinder og tyende blev borgere", som hun bl.a. modtog Weekendavisens litteraturpris 2015 for.

Lillys Danmarkshistorie

Pia Fris Laneth fortæller 150 års danmarkshistorie som en sprudlende familiekrønike. Oldemødre med store børneflokke knokler hele livet for at holde sulten fra døren, først som umyndigt tyende, siden som gifte koner uden stemmeret og forældremyndighed over deres børn. Mormoren fra en fattig, jysk landsby er på nippet til at dø i barselsseng, farmoren vokser op i et selvbevidst arbejdermiljø i et af Københavns brokvarterer og forsørger sine uægte børn med symaskinen, indtil hun finder sit livs kærlighed. Forfatterens mor, Lilly, en drømmer fra et indremissionsk hedesogn, bliver født i 1930 og kommer i ulykke som syttenårig. Hun foretager den lange rejse fra roemarkerne til velfærdsdanmarks køkkenmaskiner og charterrejser. Hendes døtre uddanner sig, de vælger traditionelle mandejob og er økonomisk selvstændige.

Kort sagt masser af stolt kvindelig livskraft i en nærværende danmarksfortælling om kjolernes længde, lønnens størrelse, prævention, menstruation og kvindekamp for retten til at være statsborger, for frihed - og sjov. Pia modtog LO’s store kulturpris og Kraka-prisen for denne levende fortælling om arbejder- og bondekvinders livsvilkår. Folketeatret dramatiserede bogen i 2015, den gik for fulde begejstrede teatersale, og stykket turnerer igen i efteråret 2016.

Danske Modstandskvinder

En dramatisk og vedkommende beretning om kvinder, der satte livet ind for Danmarks frihed.

Pia Fris Laneth har interviewet gamle kvindelige modstandsfolk. Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller de opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger. Det er fortællinger om personligt mod og etiske dilemmaer, om 700 kvinder, der blev fanget af Gestapo og endte i Frøslevlejren, om kammerater, der blev stukket og henrettet eller døde i tyske koncentrationslejre.

Foredraget bygger på Danmarks Radios dokumentariske TV-serie: Danske kvinder i modstandskampen, hvor Pia interviewer 15 kvinder, der satte livet på spil i frihedskampen. I forbindelse med foredraget er det muligt at se et afsnit eller uddrag af flere afsnit af tv-serien.

Husmoderens historie

Fra ideal-kvinde til museumsgenstand: Husmødrene var mellemkrigstidens største kvindebevægelse med hundredvis af foreninger og mange hundrede tusinde medlemmer. I løbet af 1900-tallet gjorde staten og kvindeorganisationerne en målrettet indsats for at uddanne kvinder i madlavning, børnepasning og rengøring – først og fremmest for at få børnedødeligheden til at falde. Det lykkedes! Husmødrene var med rette stolte af deres livsgerning. Helt op til begyndelsen af halvfjerdserne var husarbejde kvinders domæne; de færreste mænd kunne spejle et æg, enlige mænd spiste på pensionat og ingen fandt denne hjælpeløshed umandig. I dag er der kun cirka 20.000 husmødre, husarbejdet er blevet noget, der skal ordnes efter arbejdstid – og dermed et minefelt i ægteskabet.

Foredraget sammenfletter moderskabets og sundhedspolitikkens historie.

Respekt – fra filantropi til frivilligt socialt arbejde

Den glemte historie om kristne filantropers kolossale betydning for den moderne velfærdsstat.

For hundrede år siden var Vesterbro og Nørrebro møgbeskidte, fattige arbejderkvarterer, hvor pæne mennesker sjældent satte deres ben. Her rykkede indre missionske vækkelsesprædikanter ind for at udbrede Guds ord og bygge kirker. Hele 8 ud af Vesterbros 10 kirker blev rejst for penge og samlet ind af Kirkefondens indre missionske ildsjæle. Snart fandt de ud af, at Guds ord lettere fandt vej til menneskenes hjerter, hvis ordet fulgtes af barmhjertige gerninger. Menighederne i København opbyggede et vidt forgrenet filantropisk arbejde med børnehaver, hjem for faldne kvinder, drukkenbolte og hjemløse, en gårdmission og en værtshusmission og meget, meget mere.

Dette enorme frivillige sociale arbejde blev drevet af ildsjæle, der ofte kom i verbalt slagsmål med det unge Socialdemokrati, som hånligt kaldte religion for ’Opium for folket’ og missionærerne for Helvedeshunde og Svovlprædikanter. Efter årtiers kamp om arbejdernes sjæle blev begge parter mere forsonlige og trak fra 30’erne på samme hammel i socialpolitikken. Indre Missions store rolle i opbygningen af den moderne velfærdsstat er en næsten glemt, men fuldstændig fantastisk historie, som Pia Fris Laneth fortæller i dette tankevækkende foredrag.

Mere information om Pia Fris Laneth

Referencer:

"En meget spændende og interessant foredragsholder, som faldt godt i med publikum."
- Else Kristensen, Bislev seniorklub-Menighedsrådene i den gamle Nibe kommune 

"Pia Fris Laneth er en blændende fortæller af en anderledes danmarkshistorie."
- Anne Marie Johansen, Højskoleudvalg

"Jeg er meget imponeret over Pia Fris Laneths fortælleglæde og evne til at fange sit publikum. Alle havde en rigtig god (og lærerig) aften!"
- Britta Poulsen, Hedensted Bibliotekerne 

"Et utroligt spændende foredrag om "1915 - Da kvinder og tyende fik stemmeret". En fortælling om at blive borger, da det ikke kun var fruentimmere, men også folkehold, forbrydere, fremmede, fallenter og fjolser, der ikke fik valgret i 1849, men først i 1915. På forbilledlig vis - og meget underholdende! - fik vi beskrevet de mange forviklinger i tidsrummet mellem politiske partier, fagforeninger og markante personligheder. Uden manuskript!
Vi er mange, der allerede glæder os til at læse bogen, når den udkommer efter sommerferien.
Anbefales på det varmeste."
- Karen Matthisson, Århus Kommunes Biblioteker. Lokalbibliotekerne. Område Nord

"Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra vore tilhørere, om et virkelig levende og berigende foredrag af en engageret og vidende foredragsholder. Stor tak for det."
- Lisbeth Christensen, Brøndbyvester kirke 

”Pia Fris Laneth viste sig at være en blændende fortæller, som uden den mindste lille lap af et manuskript, og uden at anstrenge sig, kunne holde sit publikum fanget af sine spændende beretninger om et Danmark i forandring fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.”
- Jytta Eriksen, Lokalavisen Sydvest

”Der var dækket til godt 50. De havde håbet på 100, men de havde aldrig drømt om, at de skulle klemme got 150 gæster ind i salen på Vorbasse Kro. Pia Fris Laneth skulle vise sig at være en levende og glad fortæller.”
- Anette Jorsal, Jyske Vestkysten

”Pia Fris Laneth er ganske enkelt en ypperlig fortæller, der med sit nærvær og store sprogtalent formår at tryllebinde sine tilhørere – ung som gammel. Det var en sjældent opløftende og stemningsfuld højskoleaften. Foredragssalen var fyldt til bristepunktet med højskolelever og folk fra lokalsamfundet. Aldersspredningen gik fra 18 ca. 90, og alle sad helt fremme på stolen og lyttede til et stykke levende og vedkommende danmarkshistorie, der på mesterlig vis blandede et slægtshistorisk spor med den store historiske udvikling de sidste 150 år. Pia Fris Laneth har allerede opnået stor anerkendelse for værket ”Lillys danmarkshistorie”. Vi, der har hørt hende ”live”, kan bekræfte, at hendes mundtlige fortælling er helt på højde med bogen.”
- Jørgen Carlsen, forstander for Testrup Højskole.

Pia Fris Laneth - 33,8 KB

Pia Fris Laneth - 26,9 KB

Relaterede foredragsholdere

Disse foredragsholdere tilbyder foredrag, som minder om de foredrag, som Pia Fris Laneth holder.

Der er ingen relaterede foredragsholdere.

Har du spørgsmål? Stil dem her:


Kunderne udtaler:

"Vi var rigtig glade for den service vi fik af Forfatterforedrag, og det er bestemt ikke sidste gang, at vi benytter jer. Tak for et kanon arrangement"

Kjeld Vang Lauritsen - Dolle A/S

”Meget god - efterlyste et godt pr foto og det skaffede i hurtigt.”

Søren Dahl Mortensen - Odense Centralbibliotek

”God service :-)”

Maria Winther - Ballerup Kommune

"Jeg vil også rose forfatterforedrag for deres service i forbindelse med aftaler vedrørende foredraget - alt klappede og foregik på en rolig måde."

Esther Sørensen, Menighedsråd ved Allesø Næsbyhoved Broby Sogn

"Dygtige, hjælpsomme og kompetente"

Anne-Grethe Rosted - Faxe Kommunes Biblioteker

”God service. Der var hurtig svar på mine mails og fleksibilitet ift. aftalerne omkring kontrakten”

Vinni Vanting Johansen - Lundby Samråd

Kontakt forfatterforedrag

Forfatterforedrag  ・  Vestergade 63, 3. sal  ・  5000 Odense  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  info@forfatterforedrag.dk

Book foredrag og foredragsholdere