35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Pia Fris Laneth

Forfatter og journalist. Foredrag om danmarkshistorie, kvinder og mænd, socialt arbejde, kirke og kristendom.
Pia Fris Laneth debuterede med bestselleren ”Lillys Danmarkshistorie”, som hun modtog både LO’s kulturpris og KRAKA-prisen for. Hendes seneste bog ”1915 – da kvinder og tyende” vandt Weekendavisens litteraturpris og Statens kunstfond præmierede den som en af årets bedst bøger. Pia har desuden i mange år gjort sig bemærket som debattør.

Udover at være en anerkendt forfatter og dokumentarist er Pia også en sjov, uforudsigelig og ikke mindst velformuleret foredragsholder, der leverer sine fortællinger på en nærværende og medrivende måde, så publikum ikke kan undgå at blive fanget! Lærerigt, spændende, underholdende, levende og berigende er blot et lille udsnit af ord fra de mange tilbagemeldinger, vi har fået på Pias foredrag – se referencer nedenfor.

Pia er uddannet politolog på Københavns Universitet. Hun har arbejdet på Danmarks Radio som tilrettelægger af montager og på Dagbladet Information som politisk-økonomisk journalist samt indlands- og udlandsredaktør. Siden 2009 har Pia været selvstændig forfatter, foredragsholder og filminstruktør.

Forespørg på foredrag med Pia Fris Laneth

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Pia Fris Laneth

Emma Gad – Takt og tone i 100 år

”Lad dem ikke helt beherske af deres telefon, men sæt den ud af virksomhed under et måltid sammen med gæster og under en vigtig samtale.” Sådan skrev Emma Gad i sin uopslidelige ”Takt og Tone”, der fylder 100 år i december 2018. Foredraget portrætterer en usædvanlig kvinde, som levede i en tumultarisk periode af danmarkshistorien. Emma Gad var dramatiker og journalist, førende medlem af Dansk Kvindesamfund og admiralinde! I hendes etikettebog fra gullaschtidens Danmark kunne opkomlinge og andet godtfolk orientere sig om sociale spilleregler i samfundets øvre sociale lag – regler, som i høj grad satte normerne for god opførsel i resten af samfundet.

1918 er samtidig 50-året for 1968, som er blevet synonymt med det oprør, der kastede vrag på autoritære traditioner såvel som på autoriteter og normer for arbejds- og familieliv .
Jubilæerne er en god anledning til at tænke over, hvordan normerne for menneskeligt samkvem har ændret sig – til det værre og bedre, men først og fremmest til noget helt andet.

Luther Käthe og reformationens betydning for kvinder

»Gud har givet kvinden brede hofter og en stor bag, for at hun skal sidde stille og passe sit hjem,« skrev Martin Luther.
Nonnen Katharina von Bora fik ham på andre tanker. Hun flygtede fra sit kloster sammen med en gruppe nonner, som var inspireret af Luthers oprør mod Pavekirken. I 1525 giftede Katharina sig med Luther og fik seks børn. Ægteskabet mellem den rebelske munk og bortløbne nonne var en moralsk katastrofe i samtidens øjne – men fuld af kærlighed. Katharina var viljestærk, karakterfast, veluddannet og på mange måder sin mands jævnbyrdige. Hr. Käthe, kaldte Luther sin kone i drillende respekt for hendes kompetente styring af deres store husholdning i det gamle augustinerkloster i Wittenberg. Katharina drev landbrug, kvægavl og bryggeri, og havde Luthers mange studenter og gæster på kost. Under pesten drev hun også et hospice, hvor hun og kvindelige ansatte plejede de syge.

Reformationen blev på mange områder et tilbageslag for kvinders rettigheder. Men hr. og fru Luthers ægteskab blev et forbillede for protestantiske familier: I romantikkens Danmark talte ikke mindst Grundtvig for, at de to køns forskellighed i vekselvirkning kan og bør styrke hinanden og gå op i en højere enhed. Han kritiserede den lærde kultur, der prioriterer det mandlige, gør fornuften kold og tilsidesætter den varme og hjertelige kvindelige fornuft. Århundreder efter reformationen banede protestantismens menneskesyn vejen for, at kvinder fik borgerlige og politiske rettigheder på lige fod med mænd, og for at kirken forandrede sig til et værdigt åndeligt rum for begge køn – hvor kvinder hoppede i præstekjolen og steg op på prædikestolen.

50-året for 1968: P-piller, Papilotter og børneparkering

En sørgmunter fortælling om 1960’erne, hvor den økonomiske velstand og seksuelle frigørelse eksploderede. Husmødre insisterede på at tjene deres egne penge og rationaliserede morgentoilettet med elektriske Carmencurlers. P-pillen, kvinders lønarbejde og offentlig børnepasning ændrede familielivet for altid. Traditionelle autoritetsforhold revnede: Unge gjorde oprør mod ældre, studenter mod professorer, sorte mod hvide, kolonier mod kolonimagter, kvinder mod mænd … og Rødstrømpebevægelsen ventede lige om hjørnet.

Det var en vild, undertiden voldsom periode af danmarkshistorien. Frihed og frigørelse, jo vist, men eksperimenter med nye kønsroller, boformer og bevidsthedsændrende stoffer gav mange ar på sjælen, og oprøret trak også et spor af skilsmisser, sammenbrud og misbrug efter sig.

1918 – Da kvinder og tjenestefolk satte første kryds ved et Folketingsvalg

Kong Frederik 7. underskrev Danmarks første Grundlov i 1849, fik kun 15 procent af befolkningen stemmeret, nemlig mænd over 30 år med egen husstand og indkomst. Det var en selvfølge, at kvinder, tyende og fattige mænd ikke skulle have valgret.
Halvtreds år senere var det lige så selvfølgeligt, at de skulle.

Pia Fris Laneth fortæller om de kvinder og mænd, som kæmpede for denne kolossale demokratiske holdningsændring. De forlangte, at alle myndige borgere skulle have ret til at deltage i statens og kommunernes politiske liv – uanset om de var mænd eller kvinder, gifte eller ugifte, højt- eller lavtlønnede, herskab eller tjenestefolk. Omdrejningspunktet for denne fortælling om, hvordan Danmark blev et demokratisk land, er kvindernes kamp for borgerrettigheder. Og fordi kvinder altid tilhører et socialt lag i samfundet, fortæller Pia Fris Laneth om deres lange, seje arbejde for ligestilling i lyset af bøndernes, husmændenes og arbejdernes kamp for demokratisk indflydelse. Det er en historie fuld af viljestærke hattedamer og arbejderkvinder, farverige bonde- og arbejderledere, feministiske mænd og videbegærlige kvinder.
Grundloven fra 1915 gav myndige kvinder og tyende politiske rettigheder på lige fod med myndige mænd, og de stemte for første gang til Folketingsvalget i 1918.

Danske modstandskvinder

En dramatisk og vedkommende beretning om kvinder, der satte livet ind for Danmarks frihed.

Pia Fris Laneth har interviewet gamle kvindelige modstandsfolk. Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller de opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger. Det er fortællinger om personligt mod og etiske dilemmaer, om 700 kvinder, der blev fanget af Gestapo og endte i Frøslevlejren, om kammerater, der blev stukket og henrettet eller døde i tyske koncentrationslejre.

Foredraget bygger på Danmarks Radios dokumentariske TV-serie: Danske kvinder i modstandskampen, hvor Pia interviewer 15 kvinder, der satte livet på spil i frihedskampen. I forbindelse med foredraget er det muligt at se et afsnit eller uddrag af flere afsnit af tv-serien.

Lillys Danmarkshistorie

Pia Fris Laneth fortæller 150 års danmarkshistorie som en sprudlende familiekrønike. Oldemødre med store børneflokke knokler hele livet for at holde sulten fra døren, først som umyndigt tyende, siden som gifte koner uden stemmeret og forældremyndighed over deres børn. Mormoren fra en fattig, jysk landsby er på nippet til at dø i barselsseng, farmoren vokser op i et selvbevidst arbejdermiljø i et af Københavns brokvarterer og forsørger sine uægte børn med symaskinen, indtil hun finder sit livs kærlighed. Forfatterens mor, Lilly, en drømmer fra et indremissionsk hedesogn, bliver født i 1930 og kommer i ulykke som syttenårig. Hun foretager den lange rejse fra roemarkerne til velfærdsdanmarks køkkenmaskiner og charterrejser. Hendes døtre uddanner sig, de vælger traditionelle mandejob og er økonomisk selvstændige.

Kort sagt masser af stolt kvindelig livskraft i en nærværende danmarksfortælling om kjolernes længde, lønnens størrelse, prævention, menstruation og kvindekamp for retten til at være statsborger, for frihed - og sjov. Pia modtog LO’s store kulturpris og Kraka-prisen for denne levende fortælling om arbejder- og bondekvinders livsvilkår. Folketeatret dramatiserede bogen i 2015, og den turnerede for fulde begejstrede teatersale i 2015 og 2016.

Husmoderens historie

Fra ideal-kvinde til museumsgenstand: Husmødrene var mellemkrigstidens største kvindebevægelse med hundredvis af foreninger og mange hundrede tusinde medlemmer. I løbet af 1900-tallet gjorde staten og kvindeorganisationerne en målrettet indsats for at uddanne kvinder i madlavning, børnepasning og rengøring – først og fremmest for at få børnedødeligheden til at falde. Det lykkedes! Husmødrene var med rette stolte af deres livsgerning. Helt op til begyndelsen af halvfjerdserne var husarbejde kvinders domæne; de færreste mænd kunne spejle et æg, enlige mænd spiste på pensionat og ingen fandt denne hjælpeløshed umandig. I dag er der kun cirka 20.000 husmødre, husarbejdet er blevet noget, der skal ordnes efter arbejdstid – og dermed et minefelt i ægteskabet.

Foredraget sammenfletter moderskabets og sundhedspolitikkens historie.

Respekt – fra filantropi til frivilligt socialt arbejde

Den glemte historie om kristne filantropers kolossale betydning for den moderne velfærdsstat.

For hundrede år siden var Vesterbro og Nørrebro møgbeskidte, fattige arbejderkvarterer, hvor pæne mennesker sjældent satte deres ben. Her rykkede indre missionske vækkelsesprædikanter ind for at udbrede Guds ord og bygge kirker. Hele 8 ud af Vesterbros 10 kirker blev rejst for penge og samlet ind af Kirkefondens indre missionske ildsjæle. Snart fandt de ud af, at Guds ord lettere fandt vej til menneskenes hjerter, hvis ordet fulgtes af barmhjertige gerninger. Menighederne i København opbyggede et vidt forgrenet filantropisk arbejde med børnehaver, hjem for faldne kvinder, drukkenbolte og hjemløse, en gårdmission og en værtshusmission og meget, meget mere.

Dette enorme frivillige sociale arbejde blev drevet af ildsjæle, der ofte kom i verbalt slagsmål med det unge Socialdemokrati, som hånligt kaldte religion for ’Opium for folket’ og missionærerne for Helvedeshunde og Svovlprædikanter. Efter årtiers kamp om arbejdernes sjæle blev begge parter mere forsonlige og trak fra 30’erne på samme hammel i socialpolitikken. Indre Missions store rolle i opbygningen af den moderne velfærdsstat er en næsten glemt, men fuldstændig fantastisk historie, som Pia Fris Laneth fortæller i dette tankevækkende foredrag.

Mere information om Pia Fris Laneth

Referencer:

"En meget spændende og interessant foredragsholder, som faldt godt i med publikum."
- Else Kristensen, Bislev seniorklub-Menighedsrådene i den gamle Nibe kommune 

"Pia Fris Laneth er en blændende fortæller af en anderledes danmarkshistorie."
- Anne Marie Johansen, Højskoleudvalg

"Jeg er meget imponeret over Pia Fris Laneths fortælleglæde og evne til at fange sit publikum. Alle havde en rigtig god (og lærerig) aften!"
- Britta Poulsen, Hedensted Bibliotekerne 

"Et utroligt spændende foredrag om "1915 - Da kvinder og tyende fik stemmeret". En fortælling om at blive borger, da det ikke kun var fruentimmere, men også folkehold, forbrydere, fremmede, fallenter og fjolser, der ikke fik valgret i 1849, men først i 1915. På forbilledlig vis - og meget underholdende! - fik vi beskrevet de mange forviklinger i tidsrummet mellem politiske partier, fagforeninger og markante personligheder. Uden manuskript!
Vi er mange, der allerede glæder os til at læse bogen, når den udkommer efter sommerferien.
Anbefales på det varmeste."
- Karen Matthisson, Århus Kommunes Biblioteker. Lokalbibliotekerne. Område Nord

"Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra vore tilhørere, om et virkelig levende og berigende foredrag af en engageret og vidende foredragsholder. Stor tak for det."
- Lisbeth Christensen, Brøndbyvester kirke 

”Pia Fris Laneth viste sig at være en blændende fortæller, som uden den mindste lille lap af et manuskript, og uden at anstrenge sig, kunne holde sit publikum fanget af sine spændende beretninger om et Danmark i forandring fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.”
- Jytta Eriksen, Lokalavisen Sydvest

”Der var dækket til godt 50. De havde håbet på 100, men de havde aldrig drømt om, at de skulle klemme got 150 gæster ind i salen på Vorbasse Kro. Pia Fris Laneth skulle vise sig at være en levende og glad fortæller.”
- Anette Jorsal, Jyske Vestkysten

”Pia Fris Laneth er ganske enkelt en ypperlig fortæller, der med sit nærvær og store sprogtalent formår at tryllebinde sine tilhørere – ung som gammel. Det var en sjældent opløftende og stemningsfuld højskoleaften. Foredragssalen var fyldt til bristepunktet med højskolelever og folk fra lokalsamfundet. Aldersspredningen gik fra 18 ca. 90, og alle sad helt fremme på stolen og lyttede til et stykke levende og vedkommende danmarkshistorie, der på mesterlig vis blandede et slægtshistorisk spor med den store historiske udvikling de sidste 150 år. Pia Fris Laneth har allerede opnået stor anerkendelse for værket ”Lillys danmarkshistorie”. Vi, der har hørt hende ”live”, kan bekræfte, at hendes mundtlige fortælling er helt på højde med bogen.”
- Jørgen Carlsen, forstander for Testrup Højskole.

Pia Fris Laneth - 33,8 KB

Pia Fris Laneth - 26,9 KB

Relaterede foredragsholdere

Disse foredragsholdere tilbyder foredrag, som minder om de foredrag, som Pia Fris Laneth holder.

Der er ingen relaterede foredragsholdere.

Har du spørgsmål? Stil dem her:


Kunderne udtaler:

”Der har været en god kommunikation på mail, hurtige tilbagemeldinger og intet negativt fra min side at sige omkring denne.”

Beatrice Jørgensen

"Fin service undervejs og styr på tingene."

Sarah Skøtt - Crisplant

”God service :-)”

Maria Winther - Ballerup Kommune

”Det fungerer særdeles professionelt. Nemt, hurtigt og enkelt.”

Jacob Madsen - Mettler-Toledo A/S

Hurtige og klare svar: stor ros!

Birthe Zimmermann, Alssundgymnasiet Sønderborg

”Fungerede fint - stor hjælpsomhed”

Beate Storm - HvidovreBibliotekerne

Kontakt forfatterforedrag

Forfatterforedrag  ・  Vestergade 63, 3. sal  ・  5000 Odense  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  info@forfatterforedrag.dk

Book foredrag og foredragsholdere