Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Anne-Cathrine Riebnitzsky

Vidende foredrag om Afghanistan, forfatterskab og romaner

Anne-Cathrine Riebnitzsky

Anerkendt forfatterskab med fortællinger om krig i Afghanistan

Uforpligtende forespørgsel på Anne-Cathrine Riebnitzsky

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Anne-Cathrine

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Udover sit forfatterskab er Anne-Cathrine Riebnitzsky specielt kendt som kvinden med fokus på undertrykte kvinder i den krigshærgede Helmand-provins, hvor hun har gjort et fantastisk arbejde for den demokratiske udvikling. Anne-Cathrine har i den forbindelse modtaget Anders Lassen legatet af Kronprins Frederik i 2010.

Siden Anne-Cathrine debuterede som forfatter i 2010 med biografien ”Kvindernes krig”, har hun modtaget adskillige priser og nomineringer for sit forfatterskab. Hun er bl.a. blevet nomineret til Weekend Avisens Litteraturpris for ”Kvindernes krig”, vandt i 2013 Politikens romankonkurrence med “Forbandede yngel”. Derudover blev “Den stjålne vej” nomineret til DR Romanprisen i 2013. I forfatterskabet belyser Anne-Cathrine bl.a. sine mange oplevelser i forbindelse med sine udsendelser – herunder voldtægt af drenge i Afghanistan, hvad der kan få et menneske til at sprænge sig selv i luften og om kvinderne har en chance i Afghanistan. Anne-Cathrine Riebnitzsky foredrag tager særligt udgangspunkt i de succesfulde bøger.

Efter sin uddannelse fra Forfatterskolen i 1998 fortsatte Anne-Cathrine direkte i hæren. Her uddannede hun sig som sprogofficer, hvorefter hun bl.a. arbejdede på ambassaden i Moskva. I 2007 blev hun udsendt til Afghanistan som soldat og efterfølgende som rådgiver for Udenrigsministeriet.

Anne-Cathrine Riebnitzsky foredrag er yderst populære, og de får fantastiske tilbagemeldinger. I kan se uddybende referencer nedenfor.

Se foredrag med Anne-Cathrine Riebnitzsky
Foredrag af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Vindens Port

Til efteråret 2021 udkommer Anne-Cathrine Riebnitzsky med sin historiske roman Vindens Port. Selvom man ikke kan fordybe sig i romanen endnu, kan man allerede bestille foredraget.

Vindens Port foregår i årene op til 1341 i det sydlige Spanien, hvor vi følger en muslimsk borgherre med tre meget forskellige hustruer og et særligt tag på heste. Borgen ligger på en klippetop, der er kendt i hele den arabiske verden og Andalusien er så rig, at når man i vore dage på arabisk kalder noget al-Andalus er det for at indikere, at det er særlig fint eller luksuriøst. Pilgrimsrejser medfører en rivende udvikling og videnskab er i højsædet. Men nordfra presser den kristne invasion sig på.

Anne-Cathrine var som 15 årig udvekslingsstudent i den lille spanske by Alcalá la Real, hvor romanens handling udspiller sig. Et gensyn med hendes spanske værtsfamilie og byen, hvor middelalderfæstningen i dag er genopført, bragte hende på sporet af denne roman.

Foredrag af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Smaragdsliberen

I dette Anne-Cathrine Riebnitzsky foredrag fortæller hun om sin roman “Smaragdsliberen” (2018), der har fået flotte anmeldelser af blandt andet Information, der skriver: “Smuk roman om vores forhold til døden, om tro og skønhed”.

Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder død om med hjertestop, men vender mirakuløst tilbage til livet. Ingenting er som det var, men Pierre genoptager at spille skak med sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef, og går i gang med det, som skal blive hans livs mesterværk: slibningen af en usædvanlig stor smaragd. Pierres fredelige verden i sliberiet står i stærk kontrast til hans datters liv. Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker, og under kortlægningen af gamle hulemarier kidnappes hun i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam. Stillet overfor dødens nærvær kæmper både Zara og Pierre for at bevare blikket for skønheden i livet.

Smaragdsliberen er en poetisk og livsbekræftende fortælling om tilværelsens skrøbelighed.

Foredrag af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Tro i hverdagen - en personlig trosfortælling.

Når Anne-Cathrine Riebnitzsky dykker ned i troens univers, er mod et af de allerførste ord, som falder hende ind. Modet til at tro. Modet til at lytte til, hvad Gud har at sige. Det lå ikke i kortene, at hun skulle finde sin styrke der, fordi Anne-Cathrines barndomshjem var ikke præget af kristendommen, og stemningen var ofte trist og tung. Men modet til at tro har banet en vej for hende, en vej, der blandt andet gjorde hende til forfatter.
I dette foredrag deler Riebnitzsky åbenhjertigt ud af sin livsfortælling, som følger hendes trosfortælling. Hun gør status og lader os følge de nedslag i tilværelsen, hvor troen helt praktisk har indflydelse på liv og gerning.

Foredrag af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Forbandede yngel

Anne-Cathrine Riebnitzskys tredje bog, romanen “Forbandede yngel”, vandt Politikens romankonkurrence 2013. Romanen skildrer fire søskendes opvækst på landet med en maniodepressiv mor og en voldelig far. Her tager Anne-Cathrine hul på et nyt emne i forfatterskabet, hvor hun sætter de dysfunktionelle familier til debat. De familier, hvor vi måske fornemmer, at noget ikke er, som det burde være.

Ved dette Anne-Cathrine Riebnitzsky foredrag fortæller hun om romanen, personerne i den, om at deltage i en romankonkurrence og om at opgive kravet på ynk for til gengæld sætte skruen i vandet og få fremdrift.

Foredrag af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Den stjålne vej

I dette foredrag fortæller Anne-Cathrine Riebnitzsky om at skrive fiktion på virkelige hændelser; herunder misbrug af drengebørn i Afghanistan og kvindeundertrykkelse. Foredraget tager udgangspunkt i romanen ”Den stjålne vej” fra 2012. I foredraget vil Anne-Catrine desuden tage fat i nogle af de svære emner, der er i Islam, og som vi ikke tør tale om, da det i vores samfund er politisk ukorrekt.

Foredrag af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Orkansæsonen og stilheden

Anne-Cathrine Riebnitzsky holder foredrag om sin roman ”Orkansæsonen og stilheden”. Romanen omhandler bl.a. tro, sorg, retfærdighed, tilgivelse, kærlighed, drab, forelskelser samt de mange valg vi træffer, og hvordan de påvirker os selv og andre mennesker. Alt det vil belyst i dette Anne-Cathrine Riebnitzsky foredrag.

Referencer

Selvom publikum var meget forventningsfulde, blev forventningerne indfriet til fulde af en oplagt, spændende og medrivende forfatter, der åbent fortalte om romanerne og inspirationen, tilblivelsen og skriveprocessen.

Norman Gyldensberg

Varde Bibliotek

Vi var meget tilfredse med foredraget. Hun har ud over en fantastisk fotælleevne på skrift også i tale, det er meget medrivende. Hun er en ukompliceret person med stor samarbejdsvilje. En dejligt Anne-Cathrine Riebnitzsky foredrag med mange tilhørere.

Jytte Hansen

Fruering Vitved Foredragsforening

ACR var rigtig god en formidler og et varmt og dejligt menneske. De fremmødte borgere var meget begejstrede, og det var vi fra Biblioteket bestemt også.

Inger Kaad

Randers Bibliotek

Anne-Cathrine Riebnitzsky er en fremragende og meget nærværende foredragsholder. Publikum var vildt begejstrede.

Anne Klara Bæhr

Albertslund Bibliotek

Fin, levende og imødekommende foredragsholder, der i udstrakt grad nåede ud til publikum. Meget flot balance mellem at være forfatter og privatperson.

Lisbeth Busk

Holstebro Bibliotek

AC var meget veloplagt og inspirerende. Hun tog tilskuerne med storm. Mange ændrede holdning til indsatsen i Afghanistan!

Hanne Kristensen

Brejning Aftenhøjskole, Spjald

Anne-Cathrine er engageret, underholdende, vidende, lyttende, sjov, alvorlig og hun formår virkelig at komme ud over rampen

Anne Grete Jacobsen

Aabenraa Bibliotek

ACR var yderst veloplagt og fangede de 110 tilhørere fuldstændigt

Bent Dupont

Morsø Biblioteksforening

Stor oplevelse med en forfatter, som med lune og stor udstråling formidlede sin spændende fortælling om romanen Forbandede yngel. Meget tilfredse tilhørere!

Beate Beate Storm

Hvidovre Bibliotekerne

Helt fantastisk spændende Anne-Cathrine Riebnitzsky foredrag og hun var yderst professionel og meget, meget sød og venlig

Lena Nilsson

Guldborgsund-bibliotekerne

Vi havde et fantastisk godt arrangement med Anne-Cathrine Riebnitzsky. Hun er utrolig sympatisk og en fremragende fortæller. Jeg har allerede fået mange positive tilkendegivelser fra tilhørere

Hanne Vestergaard

Silkeborg Bibliotekerne

Spændende, levende og meget personligt Anne-Cathrine Riebnitzsky foredrag, hvor hun inddrog alle tre bøger hun har skrevet.

Lisanne Sørensen

Frederikssund Bibliotekerne

Anne-Cathrine har en meget indlevelsesrig måde at fastholde deltagerne på. Hun har en enorm udstråling og et glimt i øjet der viser hvor meget hun brænder for at fortælle og hendes oplevelser. Et absolut anbefalelsesværdigt foredrag. Vi kunne have hørt på hende endnu længere.

Susanne Brix Kronborg

Danske Bank

Vi havde et fantastisk godt Anne-Cathrine Riebnitzsky foredrag. Hun er utrolig sympatisk og en fremragende fortæller. Jeg har allerede fået mange positive tilkendegivelser. En af deltagerne sagde på vej ud af døren : Skynd jer at booke hende igen!

Hanne Vestergaard

Kjellerup Bibliotek

ACR´s foredrag om Afghanistan blev modtaget meget positivt af publikum.ACR er meget behagelig at høre på, tonationen er god, indholdet relevant og som vi forventede. At ACR også fortalte om sin skrivemetode var et spændende uventet indlæg.

Tove Severinsen

BIO Huset Galten

Anne-Cathrine Riebnitzsky var en fantastisk god foredragsholder; levende, engageret og åben. Samtidig var hun utrolig sød at have på besøg!! Det var en dejlig aften, både for publikum, boghandlere og bibliotek.

Pernille Lisborg

Frederikshavn Bibliotek

Vi bad Anne-Cathrine Riebnitzsky holde et foredrag, hvor hun fortalte om sin kristne tro og desuden valgte et emne, der lå hende mest på sinde. Anne-Cathrine formåede at nå ned i dybderne med det, hun sagde, og det fik betydning for mange, at hun så åbent talte om tilgivelse, tro og selvbillede.

Lisbeth Thomsen

Tveje Merløse kirke

Kun rosende ord om Anne-Cathrine Riebnitzskys foredrag hos AOF Silkeborg: Vi havde en dejlig aften, som på alle måder levede op til vores forventninger. Foredraget var meget struktureret, men blev på intet tidspunkt kedeligt, idet Anne-Cathrine Riebnitzsky samtidig formåede at gøre det levende, nærværende og personligt.

Hanne Balo - Silkeborg Aftenskole

AOF
Forespørg på Anne-Cathrine Riebnitzsky

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99