Aydin Soei

Sociolog Aydin Soei har i to årtier beskæftiget sig med udsatte børn og unge og deres familier. I løbet af denne workshop vil han på baggrund af sine bøger, undersøgelser og interviews med børn og unge give et indblik i forskellige former for udsathed og betydningen af opdragelsesformer, fællesskab, fritidsliv og selvfortællinger, når vi snakker forebyggelse og livschanser.  

Fokus vil som udgangspunkt være på udsatte børn og unge generelt og etniske minoriteter og udsatte områder specifikt. Men specifikke fokuspunkter aftales og skræddersys til deltagergruppen. 

I løbet af besøget vil han kombinere casehistorier og faglige input med en praktisk workshop, hvor deltagernes egne erfaringer bringes i spil. 

Målet er at blive klogere på, hvordan vi bedst muligt arbejder med udsatte unge og familier. Hvordan forebygger vi bedst muligt uden at stemple unødigt, og hvilke faktorer kan bidrage til at øge trivsel, selvværd og livschancer, når vi taler udsatte unge? 

Workshoppen tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i deltagernes arbejdsliv og erfaringer, og det foreslås, at der sættes 3-6 timer af til dagen. Det er imidlertid også muligt at bestille et mere klassisk oplæg med en efterfølgende fælles drøftelse. 

Hvordan undgår vi i den fælles demokratiske samtale og i det forebyggende arbejde at stigmatisere og bidrage til en negativ selvforståelse blandt nogle unge, som kan gøre større skade end gavn, når vi taler om at bryde den sociale arv og forebygge kriminalitet? Og hvilke myter florerer særligt blandt børn, unge og de forældre og medarbejdere, som omgiver dem i landets udsatte områder? 

I dette oplæg kaster sociolog og forfatter Aydin Soei et kritisk blik på forestillinger og virkelighed om udsatte unge og giver bud på, hvilke faktorer der har størst betydning for, at flest muligt børn og unge bliver en del af fællesskabet og føler sig som anerkendelsesværdige medborgere.  

Aydin Soei har skrevet fem bøger om udsatte unge og familier og har derudover været med til at udarbejde Københavnsprojektet, som er den hidtil største undersøgelse herhjemme af forestillinger og virkelighed om børn og unge i udsatte områder, samt Tingbjergundersøgelsen og Nordvestundersøgelsen. Her kortlægger han adfærd og forestillinger om unge i udsatte områder og betydningen af forældrestøtte og fritidsliv, når det handler om trivsel, livschancer og risikoen for kriminalitet. 

- skolekultur, retvisende forventninger og koder i uddannelsessystemet

Landets store almene boligområder benævnes med jævne mellemrum som “ghettoer”, “huller” i Danmarkskortet” og parallelsamfund, men der er samtidig tale om de steder på landkortet, hvor vi i løbet af det seneste årti formentlig har oplevet det største uddannelsesløft.

Allermest bemærkelsesværdig har udviklingen muligvis været i landets største udsatte område Tingbjerg, som Aydin Soei har fulgt og skrevet om i to årtier. 

I dette oplæg vil Aydin Soei fortælle om, hvorfor særligt drengene tabes i grundskolen og give bud på, hvordan man kan påvirke skolekulturen i en mere positiv retning på indvandrerrige skoler i de større byer og i de af landdistrikterne, hvor arbejdspladserne og middelklassen er forsvundet. Han vil give bud på, hvordan vi kan øge de unges uddannelseschancer med bedre forældreinddragelse og rådgivning, deltagelse i sunde fællesskaber, tætte relationer og kontinuitet på skolen og ved at stille mere positive, retvisende forventninger. 

Oplægget tager udgangspunkt i skoleforskning og Soeis egne bøger og interviews, men vil særligt stille skarpt på hans erfaringer fra Tingbjerg.  

Som sociolog har han været så privilegeret at have været med på en del af bydelens rejse i forhold til at påvirke bydelens børn i en positiv retning, der bl.a. tog udgangspunkt i Tingbjergundersøgelsen, som han udarbejdede i 2017, som viste, at lærere, pædagoger og forældres forventninger til elever på Tingbjerg Skole var uretmæssigt lave. Undersøgelsen blev startskuddet til, at skole og lokalsamfund gik sammen om et såkaldt turn around, som skulle pejle bydelens børn i en mere positiv retning. På fem år steg andelen af unge, der startede på en ungdomsuddannelse fra 60 til 97 procent og lige siden, er næsten alle elever kommet i gang med en uddannelse efter 9. klasse. 

Udviklingen har fundet sted i et af landets mest socio-økonomisk udfordrede skoledistrikter. Det er ikke bare bemærkelsesværdigt i en dansk men også en europæisk sammenhæng, hvor mange gamle arbejderklassekvarterer er blevet stadig mere multietniske og kæmper med høj ungdomskriminalitet og særligt mange drenge, der falder udenfor uddannelsessystemet og samfundet generelt.