Emil Erichsen
4.87 ud af 5
Topanmeldt!
4.87 ud af 5
Topanmeldt!Emil Erichsen er en af Danmarks mest elskede eventyrere kendt som skipperen på Havana i TV2’s succesprogram Kurs mod fjerne kyster. Med et åbent sind og en ukuelig nysgerrighed har han sejlet jorden rundt og udforsket nogle af verdens mest øde og storslåede steder. I sine foredrag deler han ærlige og humoristiske fortællinger om livet til søs, fællesskabets styrke og det at finde ro midt i det uforudsigelige. Et møde med Emil Erichsen er en rejse ind i eventyret, men også en påmindelse om at leve simpelt, nærværende og med hjertet som kompas.
Når Emil Erichsen fortæller, mærker man med det samme hans kærlighed til havet. Med ro, humor og nærvær tager han publikum med ud på de store have, hvor bølgerne er høje, og vinden bestemmer dagens gang. Hans fortællinger fra jordomsejlingen med Havana og ekspeditionen til Svalbard er fulde af oplevelser, overraskelser og øjeblikke, hvor alt stod på spil. Det er beretninger om mod, fællesskab og friheden ved at leve med naturen som nærmeste nabo.
Emil Erichsen blev et kendt ansigt for hele Danmark, da han sammen med sin bror Theis satte kurs mod verdenshavene i tv-serien Kurs mod fjerne kyster. Serien fulgte brødrenes tre år lange jordomsejling og gav seerne et ærligt indblik i livet til søs fra tropiske storme og mekaniske problemer til uforglemmelige møder med mennesker og kulturer. I foredraget fortæller Emil, hvad der foregik bag kameraet: om de udfordringer, beslutninger og følelser, der følger med, når man sejler verden rundt som familie.
Eventyrlysten ligger i blodet hos Emil Erichsen. Som søn af Mikkel Beha og barnebarn af Troels Kløvedal voksede han op med historier om fjerne kyster og livet på havet. Allerede som 11-årig stod han med rorpinden i sin første jolle, og han har siden deltaget i talrige kapsejladser både nationalt og internationalt. Efter gymnasiet blev han dykkerinstruktør og arbejdede på Bali, inden han vendte hjem for at undervise i sejlads og arbejde som produktionsassistent på tv-programmer som X-Factor.
Et foredrag med Emil Erichsen handler ikke kun om eventyr og havluft, men det handler også om livets grundlæggende værdier. Han taler om ledelse og teamwork under pres, om tillid, tålmodighed og evnen til at finde løsninger, når alt synes umuligt. Samtidig deler han sine tanker om balance hvordan man kan være både eventyrer og familiefar, og hvordan man lærer at trives i det uforudsigelige. Publikum får både grin, gys og stof til eftertanke, når Emil med varme og ærlighed beskriver, hvordan havet lærer én at være til stede i nuet.
Emil fortsætter familiens stærke tradition for at udforske verden og fortælle dens historier. Han har bevist, at eventyr ikke handler om at flygte fra livet, men om at leve det fuldt ud. Gennem sine foredrag inspirerer han til at følge sin nysgerrighed, tage chancer og finde mening i de simple øjeblikke.
Book Emil Erichsen til jeres næste arrangement, og oplev en moderne eventyrer dele sin passion for havet, friheden og livets små mirakler. Et foredrag med Emil er både inspirerende, underholdende og rørende. Det er en fortælling om at turde give slip, sejle ud og finde hjem igen.
5 ud af 5
Super godt
Tina Thrysøe Fra Chilli til Safran - Café Dyrehøj
Emil Erichsen
5 ud af 5
Emil fortalte på en spændende og levende måde, så alle deltagere blev fanget af foredraget
Jytte Knudsen Esbjerg Kommune
Emil Erichsen
5 ud af 5
Inspirerende og meget nærværende foredrag.
Sønnich Sydbank
Emil Erichsen
4 ud af 5
Emil afholdt et fantastisk foredrag. Han er en rigtid god fortæller, og brænder virkelig for det han har lavet.
Henrik Hvidthøft Ølsted Borgerforening
Emil Erichsen
5 ud af 5
Super godt og meget struktureret Emil Erichsen foredrag
Jørgen Uldall-Ekman HK Midt samt Workindenmark
Emil Erichsen
5 ud af 5
Emil er en levende fortæller der fik alle med på sin tur rundt i verdenen.
Jens Erik Møller Fertin Pharma A/S
Emil Erichsen
5 ud af 5
Meget venlig, jordnær og imødekommende. Superspændende og levende foredrag.
Jan Sørensen Jan Auto
Emil Erichsen
5 ud af 5
Jeg har kun hørt positiv tilbage melding, fra dem der var med til foredraget. Emil er god til at fortælle om sine oplevelser, han er meget positiv. Jeg kan anbefale et foredrag med Emil Erichsen.
Anne Mone Lautrup Kalvslund Borgerforening
Emil Erichsen
5 ud af 5
Det var en fantastisk oplevelse at høre Emil. Han er en behagelig person, dejligt nede på jorden og i øjenhøjde med sine tilhører. Der var mange roser til ham bagefter. Han har en behagelig og klar stemme og er rolig og velovervejet. Vi kan kun anbefale ham som foredragsholder til andre.
Marlene Toftegaard Allerup- Davinde Husholdningskreds
Emil Erichsen
5 ud af 5
Emil var virkelig en god foredragsholder. Vi har fået megen ros for dette foredrag. Han var så menneskelig. Det var ikke bare en kopi af en tv- udsendelse, men hans helt egen fortælling.
Kirsten Larsen Menighedsrådet i Sankt Jørgens Kirke i Svendborg
Emil Erichsen
5 ud af 5
Emil tryllebandt hele forsamlingen med fantastiske videoklip fra tv-programmet "Kurs mod fjerne kyster", som han supplerede med sjove og tankevækkende historier. Et Emil Erichsen foredrag, som vi kun kan anbefale.
Jesper Mørkenborg Folkesparekassen
Emil Erichsen
5 ud af 5
Flot kobling til vores område med klimaforandringer og bæredygtighed.
Heidi Lyhne Jensen Aalborg Kommune
Emil Erichsen
5 ud af 5
Vi havde en alle tiders aften i selskab med Emil. Emil var god til at inddrage publikum i sine oplevelser, samt meget villig til at svare på alle spørgsmål publikum måtte have efter sit foredrag. Alt i alt i en god aften!
Anders Dalgaard Salling
Emil Erichsen
5 ud af 5
Det var en helt super oplevelse, en ung mand der i den grad var nærværende - og som gav noget af sig selv. Der var ingen "primadonnanykker" og alle gik derfra med en oplevelse der var super god. Mest af alt var det dejligt at opleve den stolthed og den glæde som binder familien sammen.
Lilly Pedersen Frederikshavn Kommune
Emil Erichsen
5 ud af 5
Et utrolig godt Emil Erichsen foredrag med en meget medlevende foredragsholder, der på en måde fortalte om de tre år med Havana Kurs mod fjerne kyster det kan simpel hen ikke fortælles bedre. Så er Emil Erichsen en ualmindelig sympatisk ung mand. Så 5 stjerner ud af 5 stjerner.
Ernst Jørgensen - Svenninge Danske seniorer
Emil Erichsen
5 ud af 5
Emil Erichsen gjorde det bare så godt. Der var ikke noget tidspunkt, hvor han ikke vidste, hvad han skulle fortælle. Han fortalte på en underholdende måde og fangede os alle både unge og ældre. Han var en meget behagelig person, som var helt nede på jorden.
Marianne Dahl Pedersen Deloitte Silkeborg
Emil Erichsen
4 ud af 5
Fantastisk nærvær. Skønt med en kompetent foredragsholder. Som stadig gir sig tid til at tale med alle.
Helle Jørgensen
Emil Erichsen
5 ud af 5
Emil kom helt ud over scenekanten og tog publikum med på hans eventyr - fantastisk.
Louise Falkenstrøm Den Jyske Sparekasse
Emil Erichsen
5 ud af 5
Emil var en meget levende og interessant foredragsholder - han fangede alle med et meget personligt og ærligt foredrag.
Anna Mette Arendt Actona Company A/S
Emil Erichsen
5 ud af 5
Foredraget var helt i top, og selv for en erfaren sømand som mig selv, så gjorde foredragsholderen det så godt, at vi efter på har modtaget mange ekstremt positive reaktioner.
Kresten Larsen Maritim-Viden
Emil Erichsen
4 ud af 5
Meget positiv oplevelse også blandt alle tilhørerene.
Lars Dohrmann Forsikringsforbundet
Emil Erichsen
4 ud af 5
Emil gør det rigtig godt og på en god måde. Kun ros til ham og har kun fået positive tilbagemeldinger fra medlemmerne.
Pia Norre Andersen Forsikringsforbundet
Emil Erichsen
5 ud af 5
Det var bare super godt!!!
Karin Kristensen Nørresundby Kirke
Emil Erichsen
5 ud af 5
Emil Erichen er super professionel og en fornøjelse at have besøg af. Helt klart anbefalelsesværdigt!!
Christina Jarlgaard Naturama
Emil Erichsen
5 ud af 5
Emil Erichsen er en dygtig foredragsholder, der holder sit publikum fanget qua de medrivende og fascinerende rejsefortællinger. Emil Erichsens rolige udstråling og rare stemme gør det til en fornøjelse at lytte til hans eventyr til søs, og når anekdoterne samtidig krydres med en smuk billedside er det næsten som at have været med ombord på Havana. Tak for eventyret - det var en helt særlig oplevelse for alle!
Grith Nynne Bagge CiPe:Care
Emil Erichsen
5 ud af 5
Emil er en utrolig charmerende fyr, men sandelig også en kompetent foredragsholder. Hans foredrag var flydende, struktureret og spillede rigtig godt sammen med powerpoint-præsentationen. Og foredraget er i høj grad med til at cementere hans rolle som en ansvarsfuld skipper:) Respekt! At han derudover er opmærksom på tilhørerne og giver sig tid til den enkelte, tæller også med på plussiden.
Dorthe Grout Herning Bibliotekerne
Emil Erichsen
5 ud af 5
Emil fortæller åbent og ærligt om sine oplevelser, og indholdet er interessant og relevant for alle. Han er autentisk, nærværende og ydmyg på den gode måde. Jeg kan varmt anbefale ham som foredragsholder.
Lisbet Heininge Copenhagen Admiral Hotel
Emil Erichsen
5 ud af 5
Emil var super god og helt nede på jorden. Dejligt at han tog sig tid til at få taget billeder med folk og snakke med dem. Samt skrive i bøger. han var fantastisk.
Susanne Heckmann Høy Idrætsforeningen Kvik 70
Emil Erichsen
5 ud af 5
Godt, velforberedt, interessant og spændende! Emil tog publikum med storm. Det var to meget fine aftner.
Frank Rubæk Nørregade Teatret
Emil Erichsen
5 ud af 5
Rigtig spændende Emil Erichsen foredrag! Han var utrolig velforberedt, han tog sig tilmed god tid til at tale med de fremmødte, både før og efter arrangementet. Det var alt i alt en meget positiv oplevelse, og de fremmødte var meget begejstret for Emils meget jordnære- og let tilgængelige måde at være på.
Rasmus Kurtzmann Fredericia idrætscenter
Emil Erichsen
5 ud af 5
Det var et super fordrag og man kunne slet ikke mærke det var det første han holdte. Vi er så begejstret. Emil gav sig god tid til snak autografer og billeder (han er nok på 150 profil billeder på FB), folk synes det var til topkarakter . Det var så medlevende og man blev hel høj af betagelse. Han var FANTASTISK. En UFORGLEMMELIG aften. Emil huskede os på, at vi skal leve i NUET.
Lilian Rolfsted Lindved Sognegårdsforening
Emil Erichsen
5 ud af 5
Det var meget inspirerende og fint at Theis også var på scenen i sidste halvdel.
Else Manley - Gundsø AOF
Emil Erichsen
5 ud af 5
Fantastisk Emil Erichsen foredrag af en helt særlig personlighed. Uden at have set et eneste minut af Kurs mod fjerne kyster før, så leder jeg nu efter den store blu-ray boks.
Brian Kronborg - Sydjylland AOF
Emil Erichsen
5 ud af 5
Emil var en god fortæller og havde meget spændende oplevelser at vise med super flotte billeder.
Lone Rytter - Greve AOF
Emil Erichsen
5 ud af 5
Super godt Emil Erichsen foredrag, hvor han med sin sympatiske væremåde virkelig forstår at fascinere sit publikum med både humor og alvor.
Jens Henrik Feldstedt Fjelstrup IF
Emil Erichsen
5 ud af 5
Emil var lige så venlig og imødekommende, som vi kender ham fra tv. Meget veltilrettelagt foredrag, der var perfekt tilpasset den aftalte tid. Dejligt at have besøg af en foredragsholder, hvor der blandt publikum både var børn, forældre og bedsteforældre, som sammen havde valgt at opleve en aften med Emils og hans historier fra Havanna.
Malene Munk Odder Bibliotek
Emil Erichsen
5 ud af 5
Emil gjorde det super godt. Der var en god fordeling mellem tale, billeder og film. Det var spændende, at få så meget viden om turen og turen deltager som vi ikke tidligere har set eller hørt om i TV udsendelserne. Emil havde en god humor som ligeledes faldt i god jord. Alt i alt kan dette foredrag varmt anbefales.
Dorthe Pia Hansen - Holstebro FOA
Emil Erichsen
4 ud af 5
Emil er en rigtig god foredragsholder, der på sin egne enkle måde formår at drage tilhørerne ind i sin rejse til de fjerne kyster. Emil var rigtig god til at få sit foredrag passe ind til tilhørerne som alle var unge under uddannelse.
Lone Rosenville - Roskilde/Køge FOA
Emil Erichsen
Foredrag med Emil Erichsen:
“Den virkelige rejse - den der for alvor betyder noget - foregår inde i knolden”
Det er mere end 10 år siden Emil Midé Erichsen sammen med sin bror Theis kastede Havanas fortøjninger og drog på en tre år lang jordomsejling, der undervejs blev til det populære TV-program “Kurs mod fjerne kyster”. Siden har Emil holdt over 300 foredrag, gået 200km på ski i Arktis og sejlet knap en halv jordklode med sin kone og to små børn. I dette foredrag vil Emil tage publikum med på rejsen fra at være en ung mand med en drøm om at sejle jorden rundt til i dag at stå midt i trediverne og stadig insistere på, at eventyret er muligt midt i livet med børn, karriere og forpligtigelser.
“Når jeg vender mig mod havet, indstiller blikket på uendelig og i stedet kigger indad, er det med håbet om at finde svar på nogle af de spørgsmål om familieliv, fællesskab, drømme og eventyr, som jeg tumler med. Siden mine frontallapper begyndte at gro sammen, har det været de største temaer i mit liv, og det er de fortløbende tanker omkring disse temaer hægtet op på konkrete oplevelser, som jeg vil fortælle om i dette foredrag.
Det var en stor omvæltning at komme hjem fra jordomsejlingen med Havana, kompasset skulle kalibreres på ny og et liv med fast grund under fødderne skulle formes. Jeg skulle vidt omkring, jeg skulle fejle undervejs, og først da Louise stillede det åbenlyse spørgsmål: “Hvad drømmer VI om?” begyndte brikkerne at falde på plads.”
Det sidste halvandet år har Emil sejlet med sin kone, Louise, og deres to små drenge fra Danmark til Caribien. Turen er sat på pause, og Emil er for en stund hjemme og deler gavmildt ud af både oplevelser, tanker og betragtninger i foredraget “En søgen efter eventyr”.
Varigheden kan tilpasses, men varer typisk 1½ til 2 timer inkl. pause og spørgsmål
NYT FOREDRAG
Emil Erichsen Foredrag :
Mellem 2013-2016 sejlede Emil Midé Erichsen jorden rundt på skibet Havana sammen med sin bror Theis og undervejs skiftende besætninger. I 2022 gik Emil sammen med en gruppe af venner og familie til 80 grader nord på øgruppen Svalbard. I dette foredrag giver Emil indblik i rollen som skipper på en jordomsejling og de udfordringer, der følger med at skulle lede en besætning. Samt deler sine tanker og erfaringer fra Arktis om fællesskab og det at turde at vise svaghed for gruppens og ens egen skyld.
På Svalbard var hverdagen som udgangspunkt livsfarlig. I ned til minus 30 grader og med en chillfaktor der nogle dage kom helt ned på minus 60 grader, er kulden en faktor som ikke kan negligeres. Læg dertil en isbjørnebestand på flere tusind, gletsjersprækker og 90 kilo tunge pulke. At fungere som et team blev vigtigere end nogensinde før. Hvis man ikke viser det fulde og sande billede af en egen fysik og psyke til resten af gruppen, risikerer man at ødelægge turen – ikke bare for en selv men for alle. Livet ombord på en båd er en sammensmeltning af arbejde, fritid, oplevelser og sammenhold.
Dynamikken og samarbejdet ombord er altafgørende for oplevelsen, og løfter man ikke i flok, kommer man ikke på tværs af et ocean. Som skipper står man med det fulde ansvar for skibet og besætningen, og når bølgerne går højt, skal der tages beslutninger som i yderste konsekvens kan få fatale følger. Men det er besætningen som helhed, der ved fælles indsats får båden fra A til B.
Man kan trække tråde mellem det at lede en besætning og det at lede en mindre virksomhed, som en sejlbåd til tider kan være. Emil vil gennem konkrete eksempler og historier fra tre år til søs dele ud af de erfaringer, han har gjort sig ved 24 timer i døgnet at være leder for den flydende virksomhed Havana." For Emil er fællesskabet eventyrets kerne. Både på de store oceaner og i den arktiske ødemark. Ting bliver ikke kun bedre, de bliver også sjovere, når man gør det sammen.
Emil Erichsen Foredrag :
"Kompasnålen peger mod nord, skiene er klikket på og forude venter os knap 200 km med 80-90 kilo tunge pulke på slæb. Det er første dag, og temperaturen er minus 27 grader. Det blæser og de første forfrysninger har allerede sat sig i ansigtet, i fingrene og på fødderne. Jeg er mere på udebane end nogensinde før, og aldrig har der været længere til en turkisblå ankerbugt og en svalende, tropisk vind over dækket på Havana." I foråret 2021 begynder Emil at planlægge en tur mod nord sammen med sin Siriuspatrulje-ven Christian Liebergreen. Alfred og Theis melder sig klar til eventyr, og træningen starter op et lille år før afrejse.
Drømmen er simpel, men vejen er lang. I april 2022 vil de fire drenge stå på toppen af verden - på klodens nordligste punkt, Nordpolen. Drengene skal i form, og lære alt hvad det kræver at overleve i Arktis. For selv de mindste fejl i den utilgivelige kulde kan slutte ekspeditionen og i værste fald være livsfarlige. Den lange forberedelse er fysisk, men også mental, og da han undervejs i forberedelserne bliver far for anden gang, melder spørgsmålet sig; Hvorfor overhovedet tage på eventyr?
I dette foredrag med Emil Midé Erichsen kommer tilhørerne med på en tur mod de nordligste breddegrader. Corona og krigen i Ukraine giver udfordringer og planerne må ændres i sidste øjeblik, men rejsen ind i nogle af livets store spørgsmål bliver kun styrket af bumpene på vejen. Og bliver en påmindelse om, hvor vigtigt det er at tage stilling og tage livet i egne hænder. Det er blevet til en fortælling om at tage på eventyr som brødre, om ægte følelser og svære valg. Og om at være mand, far og eventyrer i 2022.
Emil Erichsen Foredrag :
Emil Erichsen Foredrag :
Emil Erichsen Foredrag :
Emil Erichsen Foredrag :
Emil Erichsen Foredrag :