Når verden er i opbrud, er erfaring, hukommelse og overblik ikke luksus – det er livsnødvendigt.
De færreste af os forestiller sig, at det er sent i livet, vi kommer til at sætte det største aftryk på verden. Alligevel viser både historien, evolutionen og kulturer verden over, at netop det ofte er tilfældet.
Menneskets alderdom er nemlig noget helt særligt. Ingen af vores nærmeste slægtninge i dyreriget lever årtier efter, de er færdige med at få børn. Det gør vi. Og det gør et ganske få andre pattedyr – blandt andet spækhuggere. Her stopper hunnerne også med at reproducere midt i livet, men lever videre i mange år. Det er ikke en fejl i evolutionen. Det er en strategi.
I dette foredrag tager Henrik Hvenegaard Mikkelsen publikum med ind i spækhuggertesen – en banebrydende idé, der vender op og ned på vores syn på alderdom, og som danner grundlag for Henriks bog af samme navn. For hvad nu hvis de ældre ikke er dem, der skal trække sig tilbage? Hvad nu hvis deres vigtigste rolle først begynder, når de ikke længere skal bruge al deres energi på børn, arbejde og overlevelse i snæver forstand?
Med eksempler fra antropologi, biologi og verdenshistorien viser foredraget, hvordan ældre generationer igen og igen har spillet en afgørende rolle i perioder med krise, omvæltning og usikkerhed. Når verden er i opbrud, er erfaring, hukommelse og overblik ikke luksus – det er livsnødvendigt.
Foredraget udfordrer den dominerende fortælling om alderdommen som enten en langsom tilbagetrækning eller en velfortjent pause fra betydning. I stedet argumenterer det for, at vi i dag – midt i globale kriser, teknologiske spring og kulturelle brud – har mere brug for de ældre, end vi ofte er villige til at indrømme.
De ældre hører ikke til i fortiden. De er en central del af menneskets fremtid.