Henrik Saxgren er født i 1953 i Randers, hvor han voksede op i et socialt boligbyggeri. Han hang ud med kammeraterne, lavede de drengestreger, der skulle laves. Alt i alt havde han en tryg barndom, selv om den var præget af økonomisk få midler. Han kom i lære som reklamefotograf og var samtidig en dygtig konkurrenceroer. Hans politiske engagement blev tidligt vakt, og han har siden sin ungdom og militærtjenestetid, hvor han konstant gjorde oprør, været placeret på venstrefløjen.

Saxgren flyttede efter sin læretid til København, og han har livet igennem rejst over det meste af verden. Han har været i de hedeste brændpunkter, mødt nogle af verdens største ledere (fx Nelson Mandela, Fidel Castro, Daniel Ortega), været forelsket i mange kvinder og gift med sin eneste ene, Kirsten, indtil hun døde af en hjernesvulst. 

Han har altid været den type dokumentarist, som tog billeder af virkeligheden, hvad enten det var ved krigsfronten, med BZ'erne i København, på havet med en fattig cubansk fisker, med en fanger i det koldeste Grønland eller i det oprørske Nicaragua, det voldsomme Haiti, det lukkede Østeuropa eller det hærgede Mellemøsten. Han har altid modigt kastet sig ind i en hvilken som helst situation, også i sin erindringsbog, hvor han heller ikke skåner sig selv. Og så er han en blændende fortæller.

Saxgren siger om Med egne øjne:

"En bog om mit liv med fotografi, og om hvordan fotografiet har været min adgangsbillet til verden og andre kulturer. Om hvordan fotografiet har forandret sig, og jeg har forandret mig igennem fem årtier. Min bog er hverken en erindringsbog, en fotobog eller en krønike - men det hele på en gang. Et vidnesbyrd om en tid med store forandringer både nationalt og internationalt, som jeg har været øjenvidne til. Om den teknologiske forandring fra analogt til digitalt fotografi og nye medier. Og min egen udvikling fra at være aktivistisk dokumentarfotograf til at udstille på anerkendte kunstmuseer som HEART, Glyptoteket og ARoS."

Henrik Saxgren har siden 2014 tilbragt mere end seks måneder i det område af Nordvest-Grønland, som Knud Rasmussen kaldte Thule, hvor han arbejdede på sin bog ULTIMA THULE. Havisens forsvinden - som følge af den globale opvarmning - har ikke kun katastrofale konsekvenser for klodens klima.

Det har også ødelæggende konsekvenser for den Thulekultur, der er hele Grønlands DNA. En fangerkultur, der er forfinet fra generation til generation siden de første paleoeskimoer bosatte sig i Arktis for mere end 5.000 år siden. Det er primært fangst af- og jagt på- de store havpattedyr, der har sikret befolkningens overlevelse, men med isens forsvinden forsvinder selve grundlaget for den fangerkultur.

Både mennesker og dyr er truede af den globale opvarmning, og hver for sig kæmper de - med hver deres midler - for overlevelse. Henrik Saxgreen har levet med fangerne på havisen og deltaget i fangst og jagt på hvalros, narhval og isbjørn. Han vil fortælle om at arbejde i ÷35 grader celcius og om at tilbagelægge hundredevis af kilometer på hundeslæde for at nå frem til fangstpladserne.

Han vil fortælle om storheden i mødet med en nådesløs natur og om sin beundring for fangernes kapacitet. Og så vil han vise sine enestående billeder.