Niels Jægerum
4.33 ud af 5
Topanmeldt!5 ud af 5
Mega godt foredrag. Personalet havde en fantastisk pædagogisk dag. Niels fik alle de ting med i foredraget som vi havde talt om inden.
Louise Mathiasen
Dagtilbuddet Øst
4.33 ud af 5
Topanmeldt!5 ud af 5
Mega godt foredrag. Personalet havde en fantastisk pædagogisk dag. Niels fik alle de ting med i foredraget som vi havde talt om inden.
Louise Mathiasen
Dagtilbuddet Øst
Niels Jægerums foredrag er en dybdegående udforskning af organisationsudvikling, indlæring, kommunikation og samspil blandt både børn og voksne. Med en imponerende baggrund som lærer, cand.mag. i dansk og psykologi samt proceskonsulent i organisationsudvikling og konflikthåndtering, har Niels en unik ekspertise i at forstå og formidle komplekse emner.
Når Niels Jægerum går på scenen, åbner han for en verden hvor sprog, relationer og psykologiske dynamikker er afgørende for organisationers trivsel og udvikling. Han viser hvordan de metaforer vi bruger om vores arbejde, vores kolleger og vores opgaver, er med til at forme selve kulturen. Foredraget giver publikum et tydeligt blik for hvordan ubevidste sproglige mønstre påvirker samarbejde, motivation og løsninger i hverdagen. Niels formidler med ro og nærvær og gør det let at genkende de mønstre man selv er en del af.
Et andet centralt tema i foredraget er forskellen mellem individuelle behov og organisationens samlede retning. Niels Jægerum giver konkrete eksempler på hvordan utydelige roller, værdikonflikter og misforståelser kan skabe friktion mellem mennesker og systemer. Han viser hvordan en organisation kan fremme trivsel og engagement når den arbejder aktivt med forventningsafstemning, etik og psykologisk tryghed. Publikum får indblik i hvordan social kapital bygges op, og hvorfor empati og tydelig kommunikation er nøglen til et arbejdsfællesskab der fungerer i praksis.
Niels Jægerum kombinerer en solid akademisk baggrund med mange års praktisk erfaring. Han uddannes som lærer i 1973, bliver cand.mag i dansk og psykologi i 1993 og gennemfører uddannelsen som proceskonsulent i organisationsudvikling og konflikthåndtering i 2000. Han har arbejdet som lektor ved både Aalborg og Hjørring seminarium og som proceskonsulent og coach ved CVU i Nordjylland. I dag er han organisationskonsulent og lektor ved Professionshøjskolen University College Nordjylland. Denne brede baggrund gør ham i stand til at skabe forbindelse mellem forskning, hverdagspraksis og menneskelige relationer.
Niels’ arbejde stopper ikke ved landegrænsen. Han har undervist og arbejdet med organisationsudvikling i Grønland, Norge, Letland og Portugal og har holdt en lang række foredrag på Færøerne. Den internationale erfaring giver foredraget en ekstra dimension, fordi han kan sætte danske arbejdspladser og læringsmiljøer i perspektiv. Han viser hvordan kulturer, forventninger og strukturer varierer, og hvordan man som leder, underviser eller medarbejder kan lære af andre måder at organisere samarbejde og læring på.
Niels Jægerum har skrevet og medskrevet hele 12 bøger om indlæring, kommunikation og organisationsudvikling. Af hans udgivelser kan nævnes "Myter og modstand i læringskulturen", "En anden måde – ledelsesteoretisk poesi", "Det metaforiske lederskab" og "Ledelse gennem organisationsbilleder". Hans bøger er kendetegnet ved en evne til at gøre teori praktisk anvendelig og at vise hvordan små ændringer i sprog og adfærd kan skabe store forskelle i både undervisning og arbejdsliv. Disse erfaringer kommer tydeligt til udtryk i hans foredrag, hvor publikum får konkrete værktøjer med hjem.
Niels Jægerum er en nærværende og erfaren oplægsholder der formår at engagere både små og store forsamlinger. Han gør komplekse psykologiske principper forståelige og relaterbare og skaber et rum for refleksion og udvikling. Publikum oplever et foredrag der både inspirerer, udfordrer og giver praktiske indsigter til hverdagen.
Book Niels Jægerum til et lærerigt og inspirerende foredrag om organisationsudvikling, læring, kommunikation og samspil blandt børn og voksne.
5 ud af 5
Mega godt foredrag. Personalet havde en fantastisk pædagogisk dag. Niels fik alle de ting med i foredraget som vi havde talt om inden.
Louise Mathiasen Dagtilbuddet Øst
4 ud af 5
Niels er en fantastisk historiefortæller. Han fanger alle med hans preformance. Vi kender alle hans eksempler, lige præcis derfor er hans budskab meget rammende. Han fortæller det på en rigtig humoristisk måde således, at vi både griner sammen, ad os selv og med hinanden. Fantastisk.
Dorte Hansen Dagtilbudsdistrikt Engskov Holbæk Kommune
4 ud af 5
Som jeg sagde til dig, så var dit oplæg bare ’spot on’, og du er en fantastisk oplægsholder. Sjældent oplever jeg en oplægsholder, der kan være så nærværende og ramme så plet med de metaforer og symboler du bruger, og jeg er i det hele taget meget inspireret af din måde at bruge sproget på, OG så elsker jeg den sang, du sang.
Mathilde Nyvang Hostrup, Lektor og uddannelseskonsulent UCN
Niels Jægerum foredrag:
Et underholdende foredrag med bid i fortalt med vendelbolune og med brug af en omfattende viden om og erfaring med børns dannelse. Niels kommer omkring accelerations-samfundet, indlært hjælpeløshed, tyveri af barndommen, digital opdragelse, socialisering og fællesskaber.
Dette er et foredrag, der vil sætte spor og Niels bruger visualisering i sine inspirerende eksempler omkring robuste børn, livsmod og funktionel sprogbrug. ”Hele børn, halve voksne og kvarte løsninger” er et tankevækkende og passioneret foredrag for forældre til små og store børn, og der skrues gerne et program sammen til de kontekster, som bestilleren selv har ønsker til.
Foredraget er velegnet til store og små forsamlinger, der er interesseret i børns livsmod og dannelse. Formidlingen foregår ved hjælp af eksempler fra dagligdagen. Også velegnet til konferencer, forældremøder, børneinstitutioner, personaleudvikling og pædagogiske dage.
Niels Jægerum foredrag:
I dette underholdende og eksempelrige foredrag leger Niels Jægerum med begreberne koordinering, relationer og systemisk kommunikation.
Han illustrerer forskellen på transmission af viden og konstruktion af viden som to diametrale modsætninger.
Alt for mange vader rundt i lineære hverdagsrealistiske forestillinger, og foredraget viser, hvordan man kan skifte holdninger og bryde ud af egne fordomme og fastlåste mønstre.
Eksempler fra praksis afslører at vores daglige horisonter begrænser vores udsyn. Niels Jægerum har i sit forfatterskab og i sit aktive virke som konsulent og underviser, skrevet om myternes væsen og de udbredte hverdagsbevidstheder, der guider vores handlinger og strukturerer vores tanker.
Han har ligeledes skrevet bøger og artikler om billledsproget bag vores tænkning, og har specialiseret sig i hverdagsmetaforer, som også kommer frem i dette anderledes foredrag. Der fortælles om ”den kogte frø”, ”at give aben videre”, ”solsikkker” og ”Pygmalioneffekten” (Rosenthaleffekten). Niels Jægerum viser den relationelle koordinering som sammenkædende, brobyggende og sammenbindende faktorer i organisationens mønstre.
Foredraget giver en masser af energi i salen til at slippe anerkendelsen løs og se på muligheder i stedet for fejl og mangler. ”Hvis vi behandler andre som det, de kunne være, bliver de alt det, de kan være” sagde Goethe og dette citat danner bund under Niels Jægerums underholdende og lærerige foredrag om anerkendelse og koordinering i relationer.
Ønsker I og trænger I til ”den gode anderledeshed” så book dette foredrag.
Niels Jægerum foredrag: