Tlf.35 12 12 99
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf.35 12 12 99
Isak Hoffmeyer
Forfatter og rejseleder
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Ib
Foredrag
Ib Michael er en af de forfattere, som nærmest ikke behøver nærmere introduktion. Med sit omfattende, alsidige og anmelderroste forfatterskab tilhører han absolut en af Danmarks litterære søjler. Siden han i 1970 debuterede med ”En hidtil uset drøm om skibe”, har han udgivet et utal af romaner, noveller, digte, børnebøger, rejsebøger og en dagbog med inspiration fra sin barndom og mange rejser. Ib Michael har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab – heriblandt Årstidens Bog i 2004, Bog & idé-prisen i 1995 og det Danske Akademis Store Pris i 1994.
Udover at være en anerkendt forfatter er Ib Michael også en populær foredragsholder. Hans foredrag tager udgangspunkt i de samme oplevelser, som også danner grundlag for hans omfattende forfatterskab. Med sproget i sin hule hånd tager Ib Michael deltagerne med på en rejse, som ligeså vel kan foregå i barndomsbyen Roskilde som på kysterne langs Stillehavet. Ligesom i litteraturen bruger Ib Michael sin realistiske fortællerstil til at inspirere og flytte deltagernes forestillingsevne og opmærksomhed. Et foredrag med Ib Michael bliver således ikke bare en rejse ud i verden, men også en rejse hvor den gode historie kommer til sin ret.
Se foredrag med Ib MichaelUngdomsoprøret set gennem Ib Michaels romantrilogi Blå bror, Sorte huller, Vilde engle. Foredraget former sig som en fortælling med indlagte tekstnedslag. Ud af 50’erne (Blå bror) ind i 60’erne (Sorte huller) op til 70’erne (Vilde engle). Der fortælles anekdoter om tiden, langt de fleste selvoplevede, med Ib Michael som rorgænger. Bob Dylan sagde det var en UFO, der landede. De færreste nåede at se den, og dem, der så den, ville ikke kunne fortælle om den. Ib Michael var der!
Dette foredrag bygger på den roste roman ”Vilde Engle”, hvori Ib Michael beretter om den skæbnesvangre dag i Thailand, hvor tsunamien ramte de asiatiske kyster. ”Vilde Engle” er den sidste bog i trilogien, der også omfatter “Blå Bror” og “Sorte Huller”. I ”Vilde Engle” møder vi fortælleren, som har brudt alle broer til Danmark, og som efter tsunamien ser sit snit til at bytte sin identitet med en omkommet amerikaner, oplever en hed affære med en skøn kvinde, som ikke fortæller ham alt, hvad hun ved. Vi hører om da han oprettede partisangruppen – Den Gyldne Sols Partisaner, bortførte nøgne elverpiger fra Thy-lejren og kyllede tomater efter The Rolling Stones og en lang række andre ting. Fortællingen er en blanding af Ib Michaels egne oplevelser under tsunamien og fiktionens penselstrøg. Også i dette foredrag fortryller Ib Michael og anvender sin sproglige og fiktive styrke til at give deltagerne en ny tilgang til verden.
Ib Michael fører i foredraget deltagerne med tilbage til tressernes København. Der er Dylan på pladespilleren, der er eufori og glade fornemmelser af at kunne alt, der er løgne og fortielser og bag ved alt en dyb fortvivlelse. Hør Ib Michael, der som ingen anden kan tegne et overbevisende og foruroligende billede af ungdomskulturen i tresserne, ikke mindst stofferne og musikken, i dette “syrede” foredrag, hvor grænserne mellem fantasi og erindring er flydende.
Med værket ”Blå Bror” tager Ib Michael læseren/deltageren tilbage til ungdommen og til 1960’ernes Roskilde. En tid med livslyst, stoffer, piger, viden og alt, hvad der udfordrer en ung mands nysgerrighed. En god, men ikke uproblematisk periode. Ib Michael skildrer i dette foredrag med følsomhed, indlevelse, humor og vanvittige vikler livet og de såkaldte glade tressere. Med en sproglig styrke, som er de færreste forundt bliver deltagerne med garanti en stor oplevelse rigere.
Med dette foredrag fortæller Ib Michael om sin samfundskritiske roman “Grill”, Romanen omhandler lyskunstneren Grill som bor i København, hvor hun opfører sine værker på byens tage. Hun møder pigen René, som fortæller om et fantastisk kærlighedseventyr, som hun har oplevet med en dansk-arabisk mand i Yemen. De to bliver gode venner. Da de opdager, at manden fra Yemen er blevet en del af Irak-krigen og tilmed taget som gidsel, går det op for Grill, at hun også kender manden.
Ib Michael kombinerer på fremragende vis Danmarks deltagelse i Irak-krigen og den danske udlændingepolitik. Ikke kun som forfatter, men også som foredragsholder.
Ib Michael fortæller i dette foredrag om livet og rejserne bag den anmelderroste Vanille-trilogi og rejsen til Papa Viggos ø i Stillehavet med Nordkaperen. Han trækker fortællingen tilbage til barndommen og den polioramte søster, kendt fra Vanillepigen. Han skildrer sin opvækst i Roskilde, slægtens historie, teenageårene og de første vingeslag hjemmefra. Ib Michael fletter i dette populære foredrag fiktionens tråde sammen med virkelighedens oplevelser, og beretter frit fra hjertet uden andre virkemidler end vid, indsigt og en fabelagtig sans for at fortælle en historie.
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.